
Vatersay (skotsk gælisk: Bhatarsaigh) er den sydligste og vestligste beboede ø i Ydre Hebrider i Skotland, og bebyggelsen Caolas på øens nordkyst er det vestligste permanent beboede sted i Skotland. Den største landsby, der ligeledes hedder Vatersay, ligger på den sydlige del af øen. Øen havde 83 indbyggere i 2025.

Vatersay er en af øerne syd for Barra, som tilsammen udgør Barra Isles. Øen har en uregelmæssig form og en tombolo: Den består af to klippefyldte ødele mod henholdsvis nord og syd, som er forbundet af en sandet landtange. Landtangen er dækket af klitter, og på hver side ligger store hvide sandstrande: Bàgh Siar (Vestbugten) og Bàgh Bhatarsaigh (Vatersay Bay) mod øst. Der findes desuden flere strande med klitter bagved.
Øen måler omkring 5 km fra nord til syd, mens den nordlige del måler omkring 5,5 km fra vest til øst. Arealet er omkring 9,6 km2.
Vatersay er forbundet med den større ø Barra mod nord via den omkring 250 lange Vatersay Causeway, som stod færdig i 1991. Forbindelsen har været en stor fordel, eftersom transporten af varer og passagerer ikke længere er afhængig af en lille passagerfærge. Adgangen til skolen og for redningstjenesterne er også blevet betydeligt hurtigere og lettere. Dæmningens nordlige ende ligger omkring 3 km ad vej fra Castlebay.
Ved lavvande er øen også forbundet med holmen Uineasan mod øst, hvis areal afhængigt af tidevandet er omkring 5 hektar. Mod syd ligger de ubeboede øer Pabbay, Mingulay og Sandray.
På øen findes resterne af en jernalderlig broch ved Dun a' Chaolais med udsigt over Vatersay Sound, og i nærheden ligger en jættestue, der er dateret til det 3. årtusinde f.Kr. Der findes også en gravplads fra bronzealderen ved Trèseabhaig syd for højdedraget Heiseabhal Mòr og en gravhøj, der blev opført omkring 1000 f.Kr. vest for landsbyen Vatersay. På holmen Bioruaslum ud for kysten ligger et befæstet anlæg, som muligvis stammer fra yngre stenalder.