Islay er den femtestørste skotske ø og den ottendestørste ø på De Britiske Øer med et samlet areal på næsten 620 km2.
Der er rigeligt med beviser på forhistorisk bosættelse på Islay, og den første skriftlige reference kan stamme fra det 1. århundrede e.v.t. Øen blev en del af det gæliske kongerige Dál Riata i den tidlige middelalder, før den blev indlemmet i det nordiske Kingdom of the Isles.
Den senere middelalder markerede et “kulturelt højdepunkt” med overdragelsen af Hebriderne til Kongeriget Skotland og fremkomsten af Clan DonaldsØrigets herredømme, som oprindeligt havde centrum ved Finlaggan. I løbet af 1800-tallet svækkedes Clan Donalds magt, men forbedringer i landbrug og transport førte til en voksende befolkning, som toppede i midten af 1800-tallet. Dette blev efterfulgt af omfattende tvangsforflyttelser og faldende indbyggertal.
I dag har Islay over 3.000 indbyggere, og de vigtigste erhverv er landbrug, maltwhisky-destillation og turisme. Øen har en lang historie med religiøs praksis, og skotsk gælisk tales af omkring en fjerdedel af befolkningen. Dets landskaber er blevet fejret gennem forskellige kunstformer, og der er stigende interesse for vedvarende energi i form af bølgekraft. Islay er hjemsted for mange fuglearter såsom overvintrende bestande af grønlandsk blisgæs og bramgæs, og er et populært rejsemål året rundt for fuglekiggere. Klimaet er mildt og påvirkes af Golfstrømmen.
Geografi
Topografisk kort over Islay.
Islay er 40 km lang fra nord til syd og 24 km bred. Østkysten er klippefyldt og bjergrig og hæver sig stejlt fra Sound of Islay. Den højeste top er Beinn Bheigier, som er en Marilyn på 491 meter. De vestlige halvøer er adskilt fra øens hoveddel af Loch Indaal mod syd og Loch Gruinart mod nord. Den frugtbare og vindblæste sydvestlige del kaldes The Rinns, mens Ardnave Point er et markant næs på nordvestkysten. Sydkysten ligger i læ for de fremherskende vinde og er derfor forholdsvis skovrig. Den fraktale kystlinje har talrige bugter og fjorde, heriblandt Loch an t-Sailein, Aros Bay og Claggain Bay. Længst mod sydvest ligger den klippefyldte og nu stort set ubeboede halvø The Oa, som er det punkt i Hebriderne, der ligger nærmest Irland.
Øens befolkning er hovedsageligt koncentreret i og omkring landsbyerne Bowmore og Port Ellen. Andre mindre landsbyer omfatter Bridgend, Ballygrant, Port Charlotte, Portnahaven og Port Askaig. Resten af øen er tyndt befolket og anvendes hovedsageligt til landbrug. I øens indre findes flere små ferskvandssøer, heriblandt Loch Finlaggan, Loch Ballygrant, Loch Lossit og Loch Gorm. Overalt på øen findes desuden talrige vandløb, hvoraf mange trods deres beskedne størrelse betegnes som floder. De vigtigste er River Laggan, som løber ud i havet ved den nordlige ende af Laggan Bay, og River Sorn, som afvander Loch Finlaggan og løber ud i den inderste del af Loch Indaal ved Bridgend.
Islay bruges som betegnelse for whisky fra øen.
Med hele otte whiskydestillerier er whisky et af øens vigtigste indtægtskilder. Et niende destilleri er under opbygning. Navnet på destilleriet bliver Adnahoe og masterdestiller er den navnkundige Jim McEvan, der startede sin karriere i whiskyindustrien hos Bowmore som bødkerlærling. I 2001 genåbnede Bruichladdich med Jim som Masterdestiller. I 2014 optaget i Whisky Hall of Fame.
Omkring 45.000 sommerbesøgende ankommer hvert år med færge og yderligere 11.000 med fly. De vigtigste attraktioner er landskabet, historien, fuglekiggeri og de verdensberømte whiskyer. Destillerierne driver forskellige butikker, rundvisninger og besøgscentre, og Finlaggan Trust har et besøgscenter, som er åbent dagligt i sommerperioden.
Der kan spilles golf på den 116 år gamle Machrie-bane, som nu ejes af Gavyn Davies og hans hustru Susan Nye, Baroness Nye. Banen blev redesignet og genåbnede i 2017. Det tilstødende Machrie Hotel med 47 værelser blev samtidig genopbygget. Vandrere og cyklister værdsætter også øens 210 kilometer lange kystlinje. Fuglekiggere har ligeledes gode muligheder.
Hjemmesiden Trip Advisor vurderer følgende som de ti vigtigste seværdigheder og landemærker på øen: Kildalton Cross i Port Ellen, Finlaggan i Ballygrant, Kildalton High Cross og Old Parish Church i Port Ellen, American Monument, Kilchoman Military Cemetery, The Round Church i Bowmore, Kilnave Cross, Dunyvaig Castle i Lagavulin, Portnahaven Harbour og Kilchoman Church.
Noter
↑Haswell-Smith (2004) har en tabel over skotske “øer arrangeret efter størrelse”, der placerer Islay som nummer fem, selvom dette udelader Skye, da den er forbundet med bro, og inkluderer South Uist som nummer fire, fordi den er forbundet med andre øer som Benbecula og North Uist via dæmninger, hvilket giver den et større samlet areal. Rick Livingstones tabeller indeholder alle relevante arealdata, selvom oplysningerne ikke er rangeret. Irland er den største af øerne omkring Storbritannien, og Anglesey den sjette største.
