Barbara Bertelsen

Barbara Bertelsen
Bertelsen i 2023.
Departementschef i Statsministeriet
(Statsrådssekretær)
Nuværende
Overtaget embede
13. januar 2020
ForegåendeChristian Kettel Thomsen
Departementschef i Justitsministeriet
Embedsperiode
16. februar 2015 – 13. januar 2020
ForegåendeAnne Kristine Axelsson
Efterfulgt afJohan Kristian Legarth
Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen
Embedsperiode
2012 – 2015
ForegåendeNyt embede
Efterfulgt afInge Friis Svendsen
Personlige detaljer
Født24. september 1973 (53 år)
Danmark København, Danmark
Fulde navnBarbara Beatrice Bober Bertelsen
Ægtefælle(r)Theis Bober (g. 2024)
BørnIngen
MorVivian Bertelsen
FarBoye Bertelsen
BopælIndre By, København
Uddannelsecand.jur.
Uddannelses­stedAarhus Universitet
BeskæftigelseJurist; embedsmand
Underskrift

Barbara Beatrice Bober Bertelsen (født Barbara Beatrice Bertelsen; 24. september 1973 i København) er en dansk jurist og højtstående embedsmand, der siden 2020 har været departementschef i Statsministeriet (og statsrådssekretær) og dermed den højest placerede embedsmand i centraladministrationen. Hun er den første kvinde i embedet og således den højest rangerende kvindelige embedsmand i Danmarks historie.

Bertelsen er født ind i en lægefamilie, voksede op i Esbjerg og på Fanø og blev cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1998. Hun begyndte samme år i Justitsministeriet, hvor hun avancerede fra fuldmægtig til kontorchef. Hun medvirkede i arbejdet med politireformen og blev i 2012 vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, hvor hun stod i spidsen for statens arbejdsgiversøjle og var forhandlingsleder under lærerlockouten i 2013, hvor hun arbejdede tæt sammen med den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Efter Frederiksens udnævnelse til justitsminister blev Bertelsen i 2015 departementschef i Justitsministeriet og fortsatte under Søren Pind og Søren Pape Poulsen.

Som Justitsministeriets departementschef er Bertelsen blevet forbundet med en mere centraliseret, politisk lydhør og eksekverende embedsmandsrolle med større vægt på hurtig politisk gennemførelse og tæt ministerbetjening. Under hendes ledelse medvirkede ministeriet til større retspolitiske initiativer, herunder bandepakker, strafskærpelser, udvisningssager, tiltag mod ungdomskriminalitet samt forberedelsen af forbuddet mod Loyal to Familia og tildækningsforbuddet. Tilgangen er blevet fremhævet som en styrkelse af ministerstyret, men også kritiseret for at svække embedsværkets faglige modspil og øge procesrisikoen.

Efter udnævnelsen til Statsministeriet fik Bertelsen en central rolle i koordineringen af regeringens arbejde og håndteringen af større kriser. Hun var stærkt involveret i håndteringen af COVID-19-pandemien, hvor hun tidligt pressede på for en mere alvorlig vurdering af smitterisikoen og blev kendt for formuleringen "Håb er ikke en strategi". Hun har desuden bistået de kongelige undersøgere og administrationen omkring regeringsdannelserne efter folketingsvalget i 2022 og 2026. Hendes tætte samarbejde med Mette Frederiksen og fremtrædende placering i centraladministrationen har givet hende en usædvanlig offentlig synlighed for en embedsmand.

Bertelsen har samtidig været en central og omdiskuteret aktør i flere større politiske sager. I minksagen fandt Minkkommissionen i 2022, at hun havde begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der var grundlag for at søge hende draget til ansvar for medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet. Hun modtog efterfølgende en disciplinær advarsel, som blev tilbagekaldt i 2023. Hun er desuden blevet kritiseret for sin rolle i FE-sagen, herunder beslutningsforløbet omkring suspensionen af FE's ledelse og fortrolige briefinger om den tidligere FE-chef Lars Findsen. Ingen officiel undersøgelse har påvist tjenesteforseelser fra Bertelsens side i FE-sagen. Hun betragtes som en af de mest markante og omdiskuterede embedsmænd i nyere dansk historie, med en offentlig synlighed sjældent set siden Nils Svenningsen under 2. verdenskrigs departementschefstyre.

Baggrund, familie og uddannelse

Barbara Beatrice Bertelsen blev født den 24. september 1973 i København som datter af lægerne Boye Lennart Bertelsen (1948–2013) og Vivian Kamp (1947–2024). Hun har en lillebror. Efter forældrenes embedseksamen flyttede familien til Esbjerg, da Bertelsen var halvandet år gammel, og boede efterfølgende i Hjerting, inden den senere flyttede til Sønderho på Fanø.

Faderen var praktiserende speciallæge i almen medicin og arbejdede blandt andet som søfartslæge for Britoil og Phillips Petroleum i forbindelse med selskabernes boringer i Nordsøen. Hans lægepraksis blev populær, og han blev lokalt omtalt som "københavnerlægen". Moderen var speciallæge i diagnostisk radiologi og ledende overlæge på radiologisk afdeling ved Esbjerg Sygehus.

Bertelsen nedstammer på sin farmors side fra den danske landmandsslægt Dornonville de la Cour, der indvandrede fra Frankrig som huguenotter efter ophævelsen af Nantes-ediktet i 1685. Hendes farfar var overlægen Arne Bertelsen, som var Danmarks første professor i ortopædkirugi og desuden medlem af Folketinget for De Uafhængige. Hun er dermed også oldebarn af kunstmaleren Aage Bertelsen.

Opvækst og uddannelse

Hendes barndom og skolegang var præget af massiv mobning fra 2. til 7. klasse, hvor hun blandt andet blev forfulgt med smædeord og fysisk vold. Hun har senere beskrevet, hvordan hun formåede at vende denne modgang til en personlig styrke og robusthed, der har lært hende at stå alene og gå mod strømmen.

Hun afsluttede folkeskolen fra Hjerting skole i 1989, hvorefter hun gik på Esbjerg Statsskole. Her blev Bertelsen elevrådsformand, og i 1992 matematisk-fysisk student. I 1998 blev hun cand.jur. fra Aarhus Universitet. Hun udtalte i 2014 til fagbladet Gymnasieskolen, at hun indledningsvist havde overvejet at følge i forældrenes fodspor og påbegynde medicinstudiet, men en engageret dansklærer gav hende interesse for "stringent skriftlig kommunikation og analyse", hvorfor jurastudiet blev tilvalgt.

Tidlige karriereforløb

Karriere i Justitsministeriet og Statsministeriet

Barbara Bertelsen begyndte sin karriere som embedsmand umiddelbart efter sin eksamen fra Aarhus Universitet i 1998, hvor hun først var fuldmægtig i Justitsministeriets politikontor og lovteknikkontor fra 1998 til 2000, under kontorchef Mogens Kjærgaard Møller. Hun var bl.a. kollega til Lars Findsen, som var konsulent på tidspunktet, samt Anne Tønnes og Mette Grith Jensen. I denne periode havde hun deusden en række sideløbende stillinger, det første år som politifuldmægtig ved Roskilde Politi og det efterfølgende år som statsadvokatfuldmægtig ved Statsadvokaten for Sjælland.

Fra 2001 til 2003 var Bertelsen udlånt fra Justitsministeriet til Statsministeriet, hvor hun arbejdede som fuldmægtig på indenrigsområdet, under departementsråd Uffe Toudal Pedersen og senere Christian Kettel Thomsen. I denne periode var hun medlem af det såkaldte Retsinformationsråd under formand Mogens Koktvedgaard, som havde til opgave at koordinere statens juridiske databaser. Fra 2003 til 2006 vendte hun tilbage til Justitsministeriet, hvor hun var fuldmægtig i strafferetskontoret under kontorchef Anne Kristine Axelsson. Samtidig fungerede hun fra 2003 til 2005 som sekretær for visionsudvalget vedrørende fremtidens politi. Visionsudvalget under formand Erik Bonnerup fremlagde i maj 2005 sin "Rapport om fremtidens politi", der lagde det overordnede grundlag for den efterfølgende politireform (2006).

Fra 2000 til 2007 var Bertelsen desuden undervisningsassistent i familie- og arveret på Det Juridiske Fakultet hos Københavns Universitet.

Bertelsen gjorde fremskridt i sin karriere og blev fra 2007 til 2008 ansat som chefkonsulent og souschef i Justitsministeriets politikontor, under kontorchef Lene Volke Roesen. Efterfølgende blev hun forfremmet til kontorchef for politikontoret, og besad stillingen fra 2008 til 2009. Fra 2009 til 2010 skiftede hun til Planlægnings- og Udviklingskontoret, også som kontorchef, og endeligt var hun fra 2010 til 2012 kontorchef for det mere indflydelsesrige Økonomikontor i Justitsministeriet.

I løbet af disse ansættelser spillede Bertelsen en nøglerolle i gennemførelsen af det, der er blevet beskrevet som den mest omfattende reform af dansk politi i nyere tid. Hun arbejdede tæt sammen med forskellige justitsministre, herunder Lene Espersen og Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Ledelsstil

Bertelsen fik ry som værende enormt ambitiøs men samtidig "ude af stand til skifte spor og lytte til andres argumenter", hvilket åbenbart bremsede hendes karrierespor i Justitsministeriet. Et portræt i Weekendavisen beskriver, at hun i begyndelsen af 2010’erne i en intern talentvurdering blev anset for "uegnet" til forfremmelse til afdelingschef.

Samme artikel refererer anonyme kilder (som havde udtalt sig til Ekstra Bladet), der karakteriserer hende fra tiden som kontorchef som en hårdtarbejdende embedsmand med betydelige styrker, men med en ledelsesstil, der blev oplevet som "intimiderende og bedrevidende", og som derfor indimellem måtte "bremses". Hun skiftede kort tid efter til en stilling i Moderniseringsstyrelsen.

Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen og lærerlockouten 2013

Uddybende Uddybende artikel: Lærerlockouten 2013

I 2012 tiltrådte Bertelsen som vicedirektør i den nyoprettede Moderniseringsstyrelse, der efterfulgte Personalestyrelsen under Finansministeriet. I hendes embedsperiode fik Moderniseringsstyrelsen ry for sine strenge budgetforanstaltninger, blandt andet under OK13 og OK15. Bertelsen stog i spidsen for arbejdsgiversøjlen, som i praksis videreførte det tidligere Personalestyrelses arbejde. Hun repræsenterede derfor regeringen i forhandlinger med statsansatte i forbindelse med kollektive overenskomster. Under forhandlingerne i optakten til lærerlockouten i 2013, var Bertelsen Finansministeriets forhandlingsleder, og arbejde således tæt sammen med finansminister Bjarne Corydon og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Bertelsen, der trods den markante mediebevågenhed kun udtalte sig begrænset offentligt, fik hurtigt ry for en hård og konfrontativ forhandlingsstil; i et debatindlæg i Weekendavisen i august 2013 beskrev forfatteren Mikael Busch hendes ledelse som "uciviliseret, ja nærmest fundamentalistisk", og Busch sagde yderligere at hun "orkestrere[de] en desavoueringskampagne mod landets folkeskole- og gymnasielærere". Daværende lærerformand Anders Bondo Christensen udtalte, at hun udførte opgaven "fuldstændig kynisk" og at hun "blindt følger sin ministers vilje uden at udfordre den". Hun bestræd posten indtil starten af 2015.

Departementschef i Justitsministeriet

Bertelsen i 2022.

I oktober 2014 blev Mette Frederiksen i forbindelse med en ministerrokade udnævnt til justitsminister. Her overtog hun flere besværlige sager, og hun satte sig efter eget udsagn for at rydde op efter flere sager, hvor Folketinget udtrykte kritik over samarbejdet mellem Folketinget og ministeriet. Som følge af nødløgnssagen (Christianiasagen), degraderede Frederiksen den daværende departementschef Anne Kristine Axelsson i januar 2014. Journalist på Politiken, Sigge Winther Nielsen, skrev (forinden Bertelsen var udnævnt) i forbindelse med Mette Frederiksens mulige valg af Bertelsen som departementschef: "Hun har arbejdet i døgndrift sammen med Frederiksen i forbindelse med lærerkonflikten. Bertelsen modtager stor ros fra forskellige kanter, dog er der enkelte, der mener, at hun var illoyal over for Justitsministeriet i forbindelse med den omtalte Christianiasag".

I februar 2015 udævnte Frederiksen Barbara Bertelsen som ny departementschef i Justitsministeriet.

Terrorangrebene 2015

Bertelsen skulle have tiltrådt sin nye stilling mandag den 16. februar, men blev tvunget til at starte med det samme på grund af terrorangrebene på kulturcentret Krudttønden og Københavns Synagoge den 14. februar 2015. Sammen med Frederiksen foretog Bertelsen en grundig gennemgang og revurdering af Danmarks antiterrorstrategier. Derudover igangsatte hun en betydelig omstrukturering af ministeriets ledergruppe.

Bertelsens tid under Frederiksen blev dog kort, og blot fem måneder efter hendes udnævnelse skete der et regeringsskifte som følge af folketingsvalget i 2015, hvor Søren Pind overtog posten som justitsminister i den nye regering. Bertelsen havde et tæt samarbejde med både Pind og hans efterfølger, Søren Pape Poulsen.

Afskedigelse af Rigsadvokaten (2018)

I februar 2018 blev rigsadvokat Ole Hasselgaard ufrivilligt afskediget med få dages varsel, og uden en offentligt begrundet forklaring. Afgangen af rigsadvokaten, en høj embedsmandsstilling, der formelt leder anklagemyndigheden under Justitsministeriets ressort, var "uden historisk sidestykke".Ifølge Politiken var det Bertelsen, der med med justitsministerens velsignelse havde fjernet ham, fordi hun oplevede træghed og mangel på "politisk lydhørhed" hos Hasselgaard. Især den afsatte rigsadvokats tilbageholdenhed med at fremme politisk ønskede sager var utilfredsstillende, herunder at anke flere udvisningssager (såsom Shuaib Khan), igangsætte en opløsningssag og forbud mod Hells Angels, Loyal to Familia, og Hizb ut-Tahrir mv. Kilder angiver, at Hasselgaard var tilbageholdende med at rejse sagerne, der efter hans vurdering havde for svag udsigt til at blive vundet, mens regeringen og Justitsministeriet lagde vægt på det politiske signal i at føre sagerne.

I Politikens portræt "Javel, hr. minister" beskrives, hvordan Bertelsen sammen med de siddende justitsministre stod bag en linje, hvor anklagemyndigheden skulle være en "dygtig og aktiv medspiller" i implementeringen af regeringens politik, og hvor det blev anset for udemokratisk, hvis embedsmænd "trådte på bremsen" over for politiske ønsker. Samme artikel fremhæver, at Hasselgaards afgang åbnede for ansættelsen af Jan Reckendorff som ny rigsadvokat, der offentligt betonede et tæt samspil med ministeriets politiske mål.

Kulturforandring og styringsreformer i Justitsministeriet

Som departementschef stod Bertelsen ifølge flere kilder bag en markant kulturændring i Justitsministeriet, som af Politiken er blevet betegnet som en "kulturrevolution" med øget central styring, hurtigere politisk levering og tættere ministerbetjening. En tidlig interessentanalyse pegede på, at ministeriet blev opfattet som langsomt og utilgængeligt, hvorefter hun iværksatte en "forandringsrejse" med fokus på måltal, koncernstyring og kortere sagsbehandlingstider. Berlingske og Weekendavisen beskriver samtidig, at ministeriet under hendes ledelse i stigende grad accepterede procesrisiko og bevægede sig væk fra den mere tilbageholdende, konventionsorienterede linje, som tidligere departementschefer som Michael Lunn stod for, til en mere politisk lydhør og eksekverende embedsmandsrolle.

Under Bertelsens tid som departementschef fremhæver både Politiken og Berlingske hendes rolle i en række omfattende lovinitiativer, herunder bandepakker, strafskærpelser, særlige tiltag mod ungdomskriminalitet, udvisningssager og forberedelsen af forbuddet mod Loyal to Familia samt tildækningsforbuddet. Tidligere justitsminister Søren Pind (V) har betegnet hendes tilgang som en "demokratisering af embedsværket", fordi hun i højere grad end tidligere embedsmænd søger at realisere den til enhver tid siddende ministers politiske vilje. Pind har blandt andet udtalt, at Bertelsen var helt central i det kursskifte, der muliggjorde markante skærpelser på udlændingeområdet fra 2015: "Alle kan jo huske dengang, man ikke kunne lave noget på udlændingeområdet, fordi Justitsministeriet påstod, at noget var grundlovsstridigt, hvilket senere viste sig at være forkert".

Samtidig peger en række jurister og embedsmænd ifølge Politiken og Berlingske på, at denne kurs medfører et retspolitisk skred. Der udtrykkes bekymring om, at Justitsministeriet under Bertelsens ledelse blev for hurtig til at opfange politiske signaler og for tilbageholdende med at yde fagligt modspil, ikke blot om formel lovlighed, men også om proportionalitet og hensigtsmæssighed af indgreb. Professor i strafferet, Jørn Vestergaard, har fremhævet, at politisk pres på anklagemyndigheden i højt profilerede sager og gentagne forsøg på at strække retlige grænser kan udfordre den traditionelle armslængde mellem politikere og retsplejen.

Dog udtalte Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet, i 2019 til Politiken, at selvom det er "klart [at der er] sket nogle ændringer, siden Barbara Bertelsen kom til", er det "[efter] min vurdering (...), at fornyelsen var kommet under alle omstændigheder. Det har ikke så meget at gøre med navnet på departementschefen". Han udtalte samtidig, at han "ikke [ser] nogen risiko i, at man føjer ministeren mere", med henvisning til ministerstyret.

Departementschef i Statsministeriet

Barbara Bertelsen (3. fra venstre) og en dansk delegation bestående af flere andre departementschefer ved et møde med Alessandro Chiocchetti, generalsekretær for Europa-Parlamentet i 2023.

I 2020, efter Mette Frederiksens valgsejr i 2019, blev Barbara Bertelsen udnævnt til departementschef i Statsministeriet. Hun er den første kvinde til at beklæde denne stilling og dermed den højest placerede kvindelige embedsmand i dansk forvaltningshistorie.

Barbara Bertelsens tid som departementschef faldt sammen med statsminister Mette Frederiksens bestræbelser på at udvide og styrke ministeriet. Denne udvidelse havde til formål at styrke statsministeriets effektivitet og politiske magt.

Folketingsvalg og regeringsforhandlinger

Barbara Bertelsen (2. fra venstre) ved et møde under Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyens besøg til Grønland.

Hendes stilling som Statsministeriets departementschef gør hende desuden til statsrådssekretær, og hun er den eneste embedsmand, der deltager i statsrådsmøder. Udover de formelle opgaver, der er knyttet til en departementschef, varetager Statsministeriets departementschef også vigtige forfatningsmæssige opgaver under et regeringsskifte, hvor vedkommende assisterer den afgående statsminister samt hjælper den kongelige undersøger, udpeget af monarken til at undersøge mulighederne for dannelsen af en koalitionsregering. Under denne overførsel og omorganisering af den udøvende magt fører departementschefen tilsyn med fortsættelsen af regeringsansvaret, en opgave, som Bertelsen påtog sig efter folketingsvalget i 2022. Under forhandlingerne om dannelsen af SVM-regerignen deltog Bertelsen i flere forhandlingsmøder ledet af kgl. undersøger Mette Frederiksen.

I kølvandet på folketingsvalget i 2026 bistod Bertelsen kongelig undersøger Mette Frederiksen efter første og tredje kongerunde, ligesom hun rådgav kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) efter anden kongerunde. Sidstnævnte omstændighed blev beskrævet som "prekær" eftersom Poulsen heftigt kritiserede Bertelsen under minksagen, bl.a. med trussel om politianmeldelse. Bertelsen rådgav Poulsen på Hotel Scandic Spectrum i København om bl.a. brug af embedsværket og Justits- og Finansministeriet. Bertelsen deltog i forhandlingsmøder med Frederiksen, men deltog ikke i sådanne med Poulsen, angiveligt fordi Venstre frygtede at Bertelsen ville viderebringe informationer til statsministeren.

COVID-19 pandemien

Barbara Bertelsen var stærkt involveret i håndteringen af COVID-19-udbruddet i Danmark. Hun udtrykte især bekymring over Sundhedsministeriets og sundhedsmyndighedernes indledende nedtonede reaktioner på virussen og henviste til internationale nyhedsartikler og forskningslitteratur for at understrege situationens alvor. Bertelsens proaktive holdning, der blev bemærket, før virussen nåede Europa, er blevet karakteriseret som atypisk. Specielt hendes bekymring for asymptomatisk smitte og efterfølgende kritik af sundhedsmyndighedernes optimistiske syn på situationen fremhævede hendes minutiøse tilgang til krisestyring. I en skrivelse den 11. februar 2020 formanede hun Sundhedsministeriet om at formidle alt for optimistiske budskaber og sluttede af med sætningen: "Håb er ikke en strategi". Efterhånden som udbruddet skred frem, granskede Bertelsen i stigende grad Sundhedsministeriets kommunikation og konstaterede uoverensstemmelser mellem deres udmeldinger og udviklingen i berørte områder som Italien. Denne ledelsestilgang, der var kendetegnet ved omhyggelig kontrol, detailstyring og bramfri kommunikation, har affødt både ros og voldsom kritik.

Kritik og kontroverser

Minksagen

Hovedartikler: Minksagen og Minkkommissionen.

Bertelsen var en central figur i minksagen. I forbindelse med afhøringen af en række embedsmænd i forbindelse med minksagen blev der fremlagt en række SMS'er, hvor Barbara Bertelsen understreger, at sagen kan "være livsfarlig" for regeringen og opfordrer til, at Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet påtager sig ansvaret.

Minkkommissionen konkluderede sammenfattende i dens beretning udgivet den 30. juni 2022, "Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf." Efter Minkkommissionens rapport søgte regeringen råd hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Den 24. august 2022 anbefalede de en disciplinær advarsel til Barbara Bertelsen, som statsministeren valgte at acceptere. Advarslen blev dog trukket tilbage i marts 2023 efter at en forhørsledelse i en anden disciplinærsag (mod rigspolitichef Thorkild Fogde) fastslog, at udtalelserne fra november 2020 ikke juridisk kunne klassificeres som en instruks.

FE-sagen

Uddybende Uddybende artikel: FE-sagen
Lars Findsen, tidligere direktør for FE, som efter eget udsagn havde et meget anstrengt forhold til Bertelsen.

Bertelsen er gentagne gange udpeget som en central aktør i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-sagen) og kritiseres for sin rolle i beslutningsforløbet, der i august 2020 førte til suspensionen af FE’s ledelse efter en TET-udtalelse, samt for (sammen med statsministeren i Regerings Sikkerhedsudvalg) at have godkendt fortrolige partilederbriefinger om Findsen i januar 2022, hvis indhold byretten i 2025 fastslog som "usand og dermed retsstridig og krænkende".

Sagen udspringer af afsløringerne fra Operation Dunhammer, der blev afsluttet i 2015, og konkluderede, at FE i årene 2012–2014 havde samarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste NSA om overvågning og aflytning af europæiske ledere. Konklusionerne forblev fortrolige indtil medieafsløringer i maj 2021, og året forinden, i august 2020, kort efter at forsvarsminister Trine Bramsen var blevet orienteret om sagen, suspenderede regeringen FE’s ledelse, herunder chef Lars Findsen, på baggrund af en kritisk udtalelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Beslutningen om hjemsendelse blev angiveligt truffet af statsminister Mette Frederiksen i tæt dialog med Bertelsen. En efterfølgende undersøgelseskommission fandt ikke grundlag for TET’s kritik af FE eller for suspensionerne. På dette tidspunkt var Findsen imidlertid blevet anholdt og sigtet for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Anklagemyndigheden opgav i november 2023 strafforfølgning under henvisning til hensynet til statens sikkerhed, uden domstolsprøvelse af de materielle spørgsmål.

I begyndelsen af 2022, mens Findsen fortsat sad varetægtsfængslet, modtog Folketingets partiledere fortrolige briefinger, der ifølge Politiken indeholdt intime personlige oplysninger og skulle være "godkendt" af Frederiksen og Bertelsen. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen karakteriserede briefingen som "unuanceret" og indeholdende "meget private oplysninger" uden sagsrelevans. I september 2022 omtalte Berlingske, at de delte oplysninger bl.a. vedrørte Findsens privatliv og seksuelle præferencer. Flere kommentatorer kritiserede forløbet som uprofessionelt og grænsende til karaktermord. I 2025 anladge Findsen en erstatningssag mod staten, og ved dom af 5. november 2025 pålagde Retten i Lyngby staten at betale Findsen tortgodtgørelse for den krænkelse, som de fortrolige briefinger af partiledere udgjorde, idet retten fandt, at anklagemyndigheden uberettiget havde viderebragt usande og stærkt private oplysninger om ham.

Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der ligeledes blev sigtet i forbindelse med sagen, har hævdet, at Bertelsen pressede på for en retsforfølgelse, efter at han offentligt havde omtalt det dansk-amerikanske kabelsamarbejde. I sin eringdringsbog fra 2022 beskriver Lars Findsen et mangeårigt konfliktfyldt forhold til Bertelsen. Hendes forhenværende chef, tidligere departementschef i Justitsministeriet, Michael Lunn, har karakteriseret regeringens, herunder Bertelsens, håndtering af sagen som udtryk for "en sjælden grad af lemfældighed".

Ingen officiel undersøgelse har påvist tjenesteforseelser fra Bertelsens side. Flere påstande fremsat af Hjort og Findsen er i væsentligt omfang ubekræftede, og særligt Findens erindringer er blevet beskrevet som partsindlæg. Oppositionspartier har gentagne gange krævet en undersøgelse af Statsministeriets rolle i sagen, herunder af Bertelsen.

Privatliv

I februar 2015, omkring sin tiltrædelse som departementschef i Justitsministeriet, flyttede Bertelsen ind i en lejlighed på Knabrostræde i Indre By i København. Lejligheden lå få hundrede meter fra hendes arbejdsplads på Slotsholmen, hvor blandt andet Christiansborg og Statsministeriet ligger. I januar 2026 overtog hun et fredet skipperhus i Sønderho på Fanø, som havde tilhørt hendes afdøde mor. I sommeren samme år solgte hun lejligheden på Knabrostræde og flyttede til en penthouselejlighed i Allerød i Nordsjælland.

Bekendtskabskreds og ægtefælle

Sønderho kirke på Fanø, hvor Bertelsen blev gift i 2024.

Bertelsen er meget tilbageholdende med at give interviews og holder især sit privatliv for sig selv. Det nævnes dog, at hun er en af deltagerne i en privat bogklub med Dagbladet Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen og avisens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard. Blandt hendes private venner nævnes også fhv. nyhedsdirektør hos DR, Sandy French samt redaktionschef på Politiken, Tanja Parker Astrup.

Hun har en privat relation til Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard og hendes ægtefælle, Rasmus Meyer, forstander for Krogerup Højskole og formand for Trivselskommissionen. Relationen blev omtalt offentligt i november 2023 efter at Korsgaard havde skrevet en opinionsartikel i Zetland, hvor hun kritiserede pressens dækning af FE-sagen og anførte, at rygter om "utidig indblanding" fra Statsministeriets departementschef havde "sivet dybt ind i dækningen". Efterfølgende kom det frem, at Korsgaard ni dage før publiceringen havde deltaget i Bertelsens 50-års fødselsdag, og at Bertelsen bl.a. havde deltaget i Meyers 40-års fødselsdag. Korsgaard oplyste, at de ses privat "en til to gange om året", og hun beklagede senere den manglende deklarering og kaldte det en "klar fejl".

Hun blev gift med civilingeniør Theis Bober den 9. august 2024 i Sønderho Kirke på Fanø med statsminister Mette Frederiksen blandt de fremmødte. I den forbindelse sammenlagde parret deres efternavne til Bober Bertelsen. Hun har ingen børn.

Fritidsinteresser

I forfatteren Anne Sofie Kraghs reportagebog Det første år (2021) om Mette Frederiksens første tid som statsminister omtales Barbara Bertelsen i et selvstændigt kapitel ("Københavnerlægens datter"), hvor hun beskrives som udpræget rejsende med erfaringer fra bl.a. Grønland (herunder slædehundeture), trekking i Nepal (Himalaya) og vandringer i inkaområderne i Andesbjergene, ligesom hun har dykket med havskildpadder og har besøgt Antarktis. Hun har også afholdt længere ferierejser til Påskeøerne og Sri Lanka. På mange af rejserne var hun ledsaget af sin mor Vivian.

Chikane og trusler

I november 2021, i kølvandet på minkskandalen sagen om de slettede sms’er, sendte Henrik Kaels, en 57-årig mand fra Kolind på Djursland, i beruset tilstand truende beskeder via Facebook/Messenger til Bertelsens private profil, bl.a.: "Hvis du ikke snart stopper med at være samfundsskadelig, skal jeg sgu nok komme forbi dit hjem og vise, hvor David han skar i Pølsen...". Han skrev på ny til Bertelsen den 16. januar 2022: "Mig får du aldrig ned med nakken, ser op til vi mødes i retten". Kaels blev ved Retten i Randers idømt to år og fire måneders ubetinget fængsel for bl.a. truslerne mod Bertelsen, dødstrusler mod en ekskæreste og hendes ven samt ulovlig besiddelse af bl.a. et oversavet jagtgevær, en krysantemumbombe og en 56 centimeter lang machete. I en opfølgende artikel af TV2 Østjylland (2024) blev det beskrevet, at Kaels forud for planlagt prøveløsladelse stod uden bolig og indtægt og søgte Norddjurs Kommune om hjælp efter aktivloven (bl.a. penge til depositum samt første måneds husleje), men fik tre afslag. Kommunens fastholdelse blev indbragt for Ankestyrelsen, og han fik i stedet 5.000 kr. fra en fond under Dansk Forsorgsselskab til huslejen.

Hædersbevisninger

Danske dekorationer

 Danmark:

Udenlandske dekorationer

 Egypten:

  • Storkors af Den Egyptiske Republiks Orden.

 Island:

 Spanien:

  • Storkors af Den Civile Fortjenstorden.

 Ukraine:

  • Første klasse af Princess Olga Orden.

Henvisninger

  1. ↑ "Barbara Bertelsen". Kraks Blå Bog. Hentet 28. november 2020. Fødselsdato kan ses ved søgning på "Barbara Bertelsen" på Kraks Blå Bogs website.
  2. 1 2 "Statsministeren henter sin nye departementschef i Justitsministeriet". Altinget.dk. 2020-01-09. Hentet 2024-02-13.
  3. 1 2 "Barbara Bertelsen - Jurist - Baggrund og karriere - lex.dk". Den Store Danske. 2023-09-24. Hentet 2024-02-21.
  4. 1 2 3 Johnsen, Poul Pilgaard (22. juli 2022). "Tilfældet Barbara Bertelsen". Weekendavisen. Hentet 17. november 2025.
  5. ↑ "Barbara Beatrice Bertelsen". krogsgaard.name. Hentet 2024-02-13.
  6. 1 2 Steen Lindequist og Christian Smith-Sivertsen (14. december 2024). "Mindeord: Vivian Bertelsen". ugeskriftet.dk. Ugeskrift for Læger. Hentet 10. november 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. 1 2 Hansen, Steen (2015-12-26). "Byens barskhed har hærdet Barbara Bertelsen | jv.dk". jv.dk. Hentet 2024-02-13.
  8. 1 2 Schrøder, Michael (2017-08-21). "Samfundskirurg i orkanens øje". bss.au.dk. Arkiveret fra originalen 13. marts 2023. Hentet 2024-02-13.
  9. La Cour, L. F. (1951). Slægten La Cour (Dornonville de La Cour) (PDF). Sorø Folkebladets Bogtrykkeri.
    1. ↑ Side 101–102.
    2. 1 2 Side 220.
  10. ↑ "Beatrice Ragnhild Dornonville de la Cour". www.4klit.dk. Hentet 2024-02-20.
  11. ↑ Lauritzen, Jes Bruun (2025-02-17). "ortopædi". Lex. Hentet 2025-11-10.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  12. ↑ Biografiredaktionen. "Arne Bertelsen (U)". ft.dk. Hentet 10. november 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  13. 1 2 3 Hergel, Olav. "Barbara den 1. af statsministeriet". Politiken. 18. november 2021. s. 12.
  14. 1 2 "BLÅ BOG: Barbara Bertelsen i syv års tæt parløb med Mette F. | avisendanmark.dk". avisendanmark.dk. Hentet 2024-02-13.
  15. ↑ Rasmussen, Andreas (6. juni 2014). "Barbara Bertelsen: Min gymnasietid". Gymnasieskolen. Hentet 11. november 2025.
  16. 1 2 Bjarne Mollwitz Heltved; Birthe Baj Jensen; Dorthe Jensen; Boris Andersen; Karen Mohr Sokkelund, red. (1999). "Justitsministeriet, Politikontoret". Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 1999: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). København: Statens Information. s. 367. ISBN 87-601-8021-8. ISSN 0085-2589. Hentet 2026-02-26.
  17. 1 2 3 4 5 "Statsministeriets nye departementschef er en myreflittig problemknuser". Altinget.dk. 2020-01-09. Hentet 2024-02-21.
  18. 1 2 3 4 "Barbara Bertelsen CV - Linkedin". Linkedin.com. Hentet 21. februar 2024.
  19. ↑ Bjarne Mollwitz Heltved; Birthe Baj Jensen; Dorthe Jensen, red. (2001). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2001: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). København: Statens Information. s. 535. ISBN 87-601-8944-4. ISSN 0085-2589. Hentet 2026-02-26.
  20. ↑ Bjarne Mollwitz Heltved; Birthe Baj Jensen; Dorthe Jensen, red. (2001). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2001: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). København: Statens Information. s. 340. ISBN 87-601-8944-4. ISSN 0085-2589. Hentet 2026-02-26.
  21. ↑ "Visionsudvalgets rapport om Fremtidens Politi offentliggøres" (PDF). Justitsministeriet. 4. maj 2005. Hentet 11. november 2025.
  22. ↑ "Visionsudvalgets rapport vedrørende fremtidens politi". Visionsudvalget vedrørende fremtidens politi / Justitsministeriet. 2005. Hentet 11. november 2025.
  23. ↑ IT- og Telestyrelsen, red. (2007). Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 2007: Statshåndbog for Kongeriget Danmark (PDF). København: IT- og Telestyrelsen. s. 299. ISBN 87-91702-82-8. ISSN 0085-2589. Hentet 2026-02-26.
  24. ↑ "Permanent Secretary of State - CV". english.stm.dk. Arkiveret fra originalen 20. februar 2024. Hentet 2024-02-21.
  25. 1 2 Bruhn, Malthe (20. januar 2020). "Portræt: I Justitsministeriet blev Barbara Bertelsen til en embedsmand efter Mette Frederiksens hoved". Altinget. Arkiveret fra originalen 15. april 2020. Hentet 27. februar 2026.
  26. 1 2 3 4 Davidsen-Nielsen, Hans (16. februar 2025). "Skæbnefællerne i Statsministeriet - den dynamiske duo er altid i højeste alarmberedskab". Politiken. Hentet 11. november 2025.
  27. ↑ Busch, Mikael (23. august 2013). "Bombardér hovedkvartererne". Weekendavisen.
  28. ↑ Busch, Mikael (29. oktober 2021). "Landets øverste embedskvinde. Jeg er stadig bange for Barbara Bertelsen". Politiken. Hentet 17. november 2025 – via Avisen Danmark.
  29. ↑ "Mette Frederiksen - Socialdemokratisk politiker". Lex. 2025-06-23. Hentet 2025-11-17.
  30. ↑ "Embedsmænd klager over Mette Frederiksen: 'Har aldrig oplevet noget lignende'". DR. 2014-11-07. Hentet 2025-11-17.
  31. ↑ Nielsen, Sigge Winther (11. januar 2015). "Kom frit frem: Vi søger chefens chef". Politiken.
  32. ↑ Justitsministeriet (2015-02-06). "Barbara Bertelsen ny departementschef i Justitsministeriet". Arkiveret fra originalen 6. januar 2018. Hentet 18. januar 2016.
  33. 1 2 3 4 5 Hansen, John; Davidsen-Nielsen, Hans (14. april 2018). "Stor mystik i justitsverdenen - hvorfor blev rigsadvokaten tvunget til at gå af?". Politiken. Hentet 17. november 2025.
  34. 1 2 3 4 Holm, Thue Ahrenkilde; Rohde, Thomas Søgaard (24. maj 2020). "I embeds medfør". Berlingske.
  35. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Davidsen-Nielsen, Hans (27. januar 2019). "Javel, hr. minister - med en Kontrolfreak i hovedrollen". Politiken.
  36. 1 2 Hardis, Arne; Mortensen, Hans (4. december 2020). "Magtens todeling". Weekendavisen. Hentet 17. november 2025.
  37. ↑ Journalist, Perry MacLeod Ringblom. "Barbara Bertelsen har vendt hård skolegang til en styrke". Kristeligt Dagblad. Hentet 2025-11-17.
  38. ↑ Statsministeriet (9. januar 2020). "Ny departementschef i Statsministeriet". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 9. januar 2020.
  39. ↑ "Mette F. vil gøre Statsministeriet større end nogensinde". Fagbladet 3F (engelsk). 2020-08-28. Hentet 2024-02-20.
  40. ↑ Fischer, Per, red. (1989). Statsmisteriet i 75 år. Copenhagen: Statsministeriets jubilæumsudvalg : i kommission hos Statens Informationstjeneste. s. 30-33.
  41. ↑ Rasmussen, Nikolai Fenger (3. november 2022). "Barbara er tilbage: I centrum for regeringsdannelse". Ekstra Bladet. Hentet 21. februar 2024.
  42. 1 2 Rytgaard, Nikolaj (14. maj 2026). "Nu arbejder Barbara Bertelsen for Troels Lund Poulsen". Jyllands-Posten. Hentet 13. juni 2026.
  43. 1 2 Molin, Theis Ehler (2021-02-06). ""Hope is not a strategy." Da corona kom til Danmark, tog en sky jurist tøjlerne fra Brostrøm". Zetland. Hentet 2024-02-21.
  44. ↑ "Bertelsen og ni embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen". Berlingske. 30. juni 2022. Hentet 1. juli 2022.
  45. ↑ "Lars Trier Mogensen: Minkskandalen kan udvikle sig livsfarligt for Mette Frederiksen". Information. 23 oktober 2021.
  46. ↑ "Barbara Bertelsen afhøres i dag: Her er kvinden, der fik statsministeren til at slette sine sms'er". TV Syd. 18. november 2021.
  47. ↑ "Hvem er Barbara Beatrice Bertelsen med de opsigtsvækkende sms’er?". Femina. 3. november 2021.
  48. ↑ "Minkkommissionen: Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser". TV 2 Nyhederne. 30. juni 2022. Hentet 1. juli 2022.
  49. ↑ Lønstrup, Katrine Falk (24. august 2022). "Nu har Mette Frederiksen truffet en beslutning om Barbara Bertelsens fremtid". Altinget.dk. Hentet 24. august 2022.
  50. 1 2 "Retten i Lyngby - Anklagemyndigheden skal betale tortgodtgørelse til tidligere chef for FE". www.domstol.dk. Hentet 2025-11-12.[permanent dødt link]
  51. 1 2 3 4 5 Ingvardsen, Jonas (2023-11-02). "Hendes navn bliver ved med at dukke op i skandalesag: Forstå, hvorfor der rettes alvorlige beskyldninger mod Barbara Bertelsen". Berlingske. Hentet 2025-09-14.
  52. 1 2 Bonnichsen, Hans Jørgen (2022-04-04). "Hvem er det, der hader Lars Findsen så meget?". Jyllands-Posten. Hentet 2025-11-12.
  53. ↑ Kabisch, Volkmar; Kempmann, Antonius; Mascolo, Georg; Pinkert, Reiko (30. maj 2021). "Wenn Partner Partner abhören" [Når partnere aflytter partnere]. Tagesschau (tysk). Hentet 3. juni 2021.
  54. ↑ "Tilsynet med Efterretningstjenesterne afslutter særlig undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på baggrund af materiale indleveret af én eller flere whistleblowere". via.ritzau.dk. Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Hentet 12. november 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  55. 1 2 Davies, Harry (2023-10-02). "Scandinavian spy drama: the intelligence chief who came under state surveillance". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2025-09-14.
  56. ↑ FE-kommissionen (2021). "Sammenfatning af FE-kommissionens konklusioner" (PDF). fmn.dk. Forsvarsministeriet. Hentet 14. september 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  57. ↑ "Undersøgelseskommissionen om FE har afsluttet sin undersøgelse og finder ikke grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere". Forsvarsministeriet. Arkiveret fra originalen 12. maj 2025. Hentet 2025-09-14.
  58. ↑ "Denmark spy chief charged with leaking state secrets". Reuters (engelsk). 2022-09-16. Hentet 2025-09-14.
  59. ↑ Birkebaek, Johannes; Birkebaek, Johannes (2023-11-01). "Denmark drops leak charges against former minister and former spy chief". Reuters (engelsk). Hentet 2025-09-14.
  60. ↑ Schack, Marc (2023-10-13). "Obstinate Choices". Verfassungsblog. doi:10.59704/aad8d9d735ba93e0. ISSN 2366-7044.
  61. 1 2 Pedersen, Lars Nørgaard; Nielsen, Jens Beck; Bjørnager, Jens Anton (2022-09-07). "PET-chef oplyste toppolitikere om detaljer fra FE-chef Lars Findsens sexliv". Berlingske. Hentet 2025-09-14.
  62. ↑ "Claus Hjort: »Hovedansvaret for sagen ligger i Statsministeriet«". Politiken - Den levende avis. Hentet 2025-09-14. For mig er der ingen tvivl om, at departementschefen Barbara Bertelsen må have været en drivende kraft{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  63. 1 2 "Spionchefens utrolige bog er et nøje planlagt angreb på Barbara Bertelsen - Altinget". www.altinget.dk. 2022-10-14. Hentet 2025-09-14.
  64. ↑ "B87 Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en granskningskommission om FE-sagen". Folketinget. 2017-01-09. Hentet 2025-09-14.
  65. ↑ Hesse, Sara Moss (24 marts 2026). "Mette Frederiksens vigtigste embedsmand sælger bolig i dyrt københavner-kvarter". KøbenhavnLIV. Hentet 24. marts 2026.
  66. ↑ Haislund, Jacob (10. oktober 2019). "Barbara Bertelsen – en nøglefigur i retsstaten". Jyllands-Posten. Hentet 27. februar 2026.
  67. 1 2 3 Mathiessen, Per; Jørgensen, Jacob Vium (9. august 2026). "Barbaras nye liv". Ekstra Bladet. Hentet 10. august 2026.
  68. ↑ Sundling, Anders (23. marts 2026). "Barbara Bertelsen sælger eksklusiv city-hybel: Kan score millioner". Se og Hør. Hentet 24. marts 2026.
  69. ↑ "Barbara Bertelsens bogklub: Chefredaktør er inhabil over for Statsministeriets embedsværk". Frihedsbrevet.
  70. ↑ Mathiessen, Per (11. august 2024). "Mette F. til bryllup: Barbara Bertelsen hemmeligt gift". Ekstra Bladet. Hentet 30. december 2025.
  71. ↑ Noer, Karoline (2023-11-16). "Barbara Bertelsen er en af Zetlands »helte« og ses privat med chefredaktøren: Nu indrømmer Lea Korsgaard »klar fejl«". Berlingske. Hentet 2025-12-26.
  72. ↑ "Chefredaktør undlod at fortælle om sin personlige relation til Barbara Bertelsen. Men hvor sætter andre grænsen?". Politiken - Den levende avis. 2023-11-20. Hentet 2025-12-26.
  73. ↑ Korsgaard, Lea (2023-11-06). "Her er den oversete skandale i FE-sagen: Pressens spegede rolle". Zetland. Hentet 2025-12-26.
  74. ↑ "Departementschef Barbara Bertelsen er lørdag blevet gift på Fanø". Berlingske.dk. 2024-08-10. Hentet 2024-09-09.
  75. ↑ "Statsminister Mette Frederiksen til bryllup i Sønderho | Fanø Posten". 2024-09-07. Hentet 2025-03-18.
  76. 1 2 3 Madsen, Pia Pagaard Møller (9. marts 2023). "Truede statsministerens højre hånd, en ekskæreste og hendes ven: 57-årig får lang dom efter fundet af et skarpladt, oversavet jagtgevær". Randers Amtsavis. Hentet 27. februar 2026.
  77. 1 2 Herløv, Palle (28. april 2024). "Løsladt til hjemløshed? Henrik savner hjælp til at komme videre i livet". TV2 Østjylland. Hentet 27. februar 2026.
  78. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 "Modtagere af danske dekorationer". www.kongehuset.dk. Hentet 2026-03-29. Kommandør af Dannebrogordenen af 1. grad, R.50.Em., K., R.1., R., Æ.R.1., Is.F.1., Sp.C.F.1., Ukr.P.O.1.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Søsterprojekter med yderligere information:
Artiklen om Barbara Bertelsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.