| Christoffer Bro | |
|---|---|
| Fulde navn | Christian Christoffer Christoffersen Bro |
| Født | 30. oktober 1935 Fredericia, Danmark |
| Død | 5. december 2025 (90 år) |
| Søskende | Vigga Bro |
| Ægtefælle | Helle Hertz (1963-1978) |
| Børn | Anders Peter Bro, Nicolas Bro, Laura Bro |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Tegnefilmsdubber, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller |
| Information med symbolet | |
Christoffer Bro (født 30. oktober 1935, død 5. december 2025) var en dansk skuespiller og teaterdirektør.
Han var søn af lærer Viggo Johannes Christoffersen Bro (død 1937) og søndagsskolelærer Anna født Christensen (død 1964) og blev uddannet skuespiller ved Aarhus Teater i 1958, som han frem til 1962 var tilknyttet. Herefter rejste han til København, hvor han igennem en lang årrække opnåede fremtrædende roller på bl.a. Boldhus Teatret, Riddersalen og Allé Scenen. Fra 1972 til 1984 var han tillige direktør på Gladsaxe Teater, hvor han – også som instruktør – var hovedkraften bag en hel del forestillinger.
Fra 1963 til 1978 var han gift med skuespillerinden Helle Hertz, med hvem han fik børnene Anders Peter Bro, Nicolas Bro og Laura Bro, som alle er uddannede skuespillere. Han var bror til skuespillerinden Vigga Bro, og medvirkede i julekalenderne Nissebanden i Grønland (1989), og Nissernes Ø (2003) hvor han spillede Fiffig-Jørgensen, og Alletiders Nisse (1995) hvor han spillede nissen Kobold.
| Artiklen om skuespilleren Christoffer Bro kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |