
En fiskekniv og en fiskegaffel udgør tilsammen et sæt bestik, som er særligt beregnet til at spise fisk. En fiskekniv er et særpræget redskab, som med vilje er fremstillet uden skarp æg.

Fiskeknive stammer ligesom de fleste højt specialiserede spiseredskaber fra victoriansk tid. Fiskekniven blev i 1700-tallet forudgået af en fiskespade af sølv, som også blev kaldt en fiskeske, fiskeskærer eller fiskekniv. Det var et bredt redskab, der blev anvendt til servering af fisk, og derfor også blev kaldt en fiskeserveringsspade, samt til servering af budding og andre bløde desserter. Omkring begyndelsen af 1800-tallet udviklede fiskespadens oprindeligt symmetriske og brede blad sig til en form, der mindede om en krumsabel. Redskabet blev ofte solgt sammen med en matchende serveringsgaffel med fire gaffelgrene.
Før den moderne fiskekniv blev introduceret i 1800-tallet, spiste aristokratiet fisk med to spisegafler: én til at skille et stykke fisk fra og én til at spise det med. En anden metode var at anvende en enkelt gaffel med et stykke brød som hjælpemiddel. Brugen af fiskekniven opstod blandt det velhavende borgerskab. Det højere selskab så i begyndelsen ned på den, fordi den blev betragtet som et alt for specialiseret redskab, som desuden manglede i adelens nedarvede sølvbestik.
I 2000-tallet ville dronning Camilla ifølge den britiske avis The Times aldrig lade sig se med en fiskekniv. Ifølge etiketteeksperten William Hanson findes der ikke en eneste fiskekniv i Buckingham Palaces omfattende bestiksamling. Det skyldes dels, at redskabet betragtes som simpelt, og dels, at paladsets bestik stammer fra georgiansk tid, hvor fiskekniven endnu ikke var opfundet.
Før fremkomsten af rustfrit stål var sølv det eneste tilgængelige materiale til fiskeknive, som gjorde det muligt at kombinere fisk og citron uden at fremkalde en metallisk smag.