
Slægtsforskning, også genealogi - af græsk: genea familie; græsk: logos læren om - er udforskningen af det enkeltes menneskes eller den enkelte families afstamning, og i begge tilfælde fører det til en, mere eller mindre fuldstændig slægts-historisk præsentation. Udforskerne kaldes slægtsforskere eller genealoger.


Man har kendt til slægtshistorie langt tilbage i tiden og i forskellige kulturer.
I den vestlige kulturkreds er de slægthistorier, der er omtalt i Bibelen nok bedst kendt. Første Mosebogs kapitel 5 handler om Adams slægtsbog, og kapitel 10 har overskriften "Folkeslagenes stamtavle", der indledes sådan:
I det gamle Rom blev det også skik, at man skulle kunne føre sin slægt tilbage, og netop af dette udviklede der sig en retspraksis omkring arveretten, der gjorde det nødvendigt at kunne beregne slægtskabet mellem den afdøde og arvingerne.
Beregning af slægtskabet kom til at betyde noget for den romerskkatolske kirke, da man skulle forhindre, at personer, der var i slægt med hinanden, indgik ægteskab. Her var ægteskab forbudt indtil 7. led i henhold til den kanoniske beregningsmåde, hvilket krævede et godt kendskab til slægten.
I Danmark tages ofte afsæt i Gorm den Gamle, der levede i første halvdel af 900-tallet. Hans slægt er især kendt fra de to store runesten Jellingstenene i Jelling. Man kender dog ikke med sikkerhed hans forældre; men der er lavet efterslægtstavler for ham, der er ført 16 generationer frem, det vil sige til omkring 1400-tallet. Et af de mest pålidelige værker herom er skrevet af genealogen Sixten Otto Brenner, Nachkommen Gorms des Alten, König von Dänemark.
Udover praktiske formål som arveretten og det arvelige i religiøs betydning, fik slægtsforskningen speciel betydning for adelsfamilier, der lagde vægt på at kunne sandsynliggøre, at de var af standsmæssig og fornem slægt, og – måske – havde "blåt blod i årerne".
En af de europæiske familier, der kan følges længst tilbage i tid, er den irske kongeklan O'Neill, der godt nok ikke dukker op i historiske kilder før omkring 1160; men selv regner sin historie tilbage til den helt mytiske Niall, angiveligt søn af kong Fenius af Skytien, og femte led efter Noas søn Jafet. Amerikanske præsidenter som George Washington, John F. Kennedy, Richard Nixon og Barack Obama skal nedstamme fra Karl den Store. Ligeså Maria Stuart, dronning Beatrix og dronning Margrethe, men det har de til fælles med de fleste andre europæere. Langt ude er de fleste af os i familie.
Tidligere blev slægtsforskningen udført af professionelle forskere (genealoger). I dag er slægtsforskning blevet populært også blandt private, der af lyst eller behov vil kende til deres ophav.
Formålet med slægtsforskning er at belyse menneskers indbyrdes slægtsskab. Man anvender inden for slægtsforskningen begreberne proband, ane og anesammenfald.
Den, hvis slægtsforhold skal belyses, kaldes i slægtsforskningen for proband.
Forfædre og formødre kaldes i slægtsforskningen for aner (ental: ane).
Man skelner mellem
Adelighed arves almindeligvis kun fra ens agnatiske afstamning, ens fars slægt, mens fx retten til at kalde sig jøde går igennem kognatiske aner.[kilde mangler]
Teoretisk sker der en fordobling i antallet af aner i hvert slægtled tilbage i tiden. I virkeligheden bliver antallet begrænset som følge af anesammenfald. Anesammenfald kan forekomme hvad enten, man beskæftiger sig med forslægten eller efterslægten.
Slægtsforskere bruger som regel tre hjælpemidler i slægtsforskningen:
Med henblik på at få oversigt over slægtsforbindelser anvendes efter omstændighederne:
Datablade er en side, hvor man samler oplysningerne om de enkelte personers:
Fordelen ved datablade er, at man let kan se hvilke oplysninger, man har og hvilke, der mangler.
Som et led i slægtsforskningen opbygges som regel et arkiv til opbevaring af dokumenter, billeder og genstande knyttet til de personer, der indgår i slægtsundersøgelsen. Originale fotos kan opbevares i fotoalbums og da indsat med fotohjørner, der ikke skader billedet og muliggør eventuel udtagelse. Originale arkivalske dokumenter (dåbs- og vielsesattester, eksamensbeviser, breve og lignende) kan opbevares i plastlommer i ringbind, der ikke skader dokumentet (ingen "huller" med hullemaskine). Eventuelle genstande kan opbevares i æsker eller lignende. Alle originale dokumenter opbevares i et brandsikkert skab – der er intet mere forfærdeligt end den dag, en kortslutning lader ilden brede sig og brandvæsenets slukningsarbejde gør resten med hensyn til at ødelægge et møjsommeligt opbygget slægtsarkiv.
Slægtsforskningen gør brug af forskellige metoder og fremgangsmåder i sit arbejde.
I slægtsforskningen som inden for al anden historisk forskning er kildehenvisninger af afgørende betydning for oplysningers værdi. En oplysning uden en kildehenvisning fremstår som en påstand snarere end som en dokumentation. Derfor er det et grundlæggende krav til slægtsforskningen, at det angives hvorfra, en oplysning stammer. Beroende på kildens art kan denne kildehenvisning være:
Slægtsforskere stilles jævnligt over for tre problemer:
Med henblik på at være sikker på, at man finder den rette person, gør slægtsforskere brug af kildekontroller, idet man dels sikrer sig imod muligheden for navnesammenfald og – hvor dette alligevel forekommer – udreder de enkelte muligheder for at sikre sig korrekt identifikation, dels så vidt muligt sikrer sig dobbelt kontrol på de enkelte oplysninger, fx ved at søge samme oplysning om samme begivenhed vedrørende samme person belyst af to af hinanden uafhængige kilder (fx kan man i 1800-tallets trykte kirkebøger under konfirmationer eller vielser også ofte finde oplysninger om fødslen, ligesom man kan bruge folketællinger til at kontrollere familiesammensætninger).
Undertiden støder slægtsforskeren på håndskrevne kilder, der er vanskelige at læse og tyde med sikkerhed. Her anvendes ofte "genfindelsesmetoden", det vil sige, at man finder et andet sted i samme kilde, hvor det vanskeligt læselige bogstav eller ord atter forekommer men i en lettere tydningsbar sammenhæng. Derved lærer man tillige forfatterens skrivevaner at kende. Mange forfattere har brugt forkortelser for bestemte ord, og her er tydningen afgørende for forståelsesværdien.
Der findes forskellige hjælpemidler til at blive bedre til tydning af gotisk håndskrift, både trykte bøger, hjemmesider og forskellige online kurser og apps.
Slægtsforskning kan laves i hånden. Strengt taget kræver der ikke stort andet end papir, en blyant og en lineal for at tegne anetavler og datablade. Imidlertid er pc'er og computere efterhånden blevet allemandseje, og fordelene ved at bruge disse ved slægtsforskningen er åbenbare. Yderligere er udviklet en række slægtsforskningprogrammer, der foruden at have et godt fremtrædelsesdesign og en indbygget løbende tilpasningsevne tillige ofte tilbyder alle slags extra tjenester så som navneregistre opdelt efter levested, oversigt over dagens slægtsmæssige begivenheder gennem tiden samt mulighed for at udlede alle slags tænkelige og utænkelige statistiske oplysninger, kort: man får stribevis af brugermuligheder.
Slægtshistoriske undersøgelser vinder i værdi ved offentliggørelse i trykt form eller på internettet (de dertil udviklede slægtsforskningprogrammer tilbyder ofte et præsentationsdesign, som egner sig hertil). Offentliggørelse indebærer mulighed for andre for at sammenholde med egen slægt og eventuelt opspore fælles aner.
Slægtsforskning kan have værdi i mange forskningssammenhænge: foruden den slægtsindsigt, der opnås for slægtsforskeren (og som andre slægtsforskere i givet fald vil kunne nyde godt af), kan de fundne resultater udnyttes inden for blandt andet: