| Frihed |
|---|
| Frihedsbegreber |
| Frihedsrettigheder |
|
Frihedsrettigheder |
| Beskyttelse og begrænsninger |
|
Borgerlige rettigheder |
Frihed betegner i filosofi, politisk filosofi og samfundstænkning menneskers mulighed for at handle, træffe valg og forme deres liv i forhold til de begrænsninger, de er underlagt. Begrebet har forskellige betydninger afhængigt af, hvilke begrænsninger der anses for relevante, hvem der skal være fri, og hvad friheden skal give mulighed for. I politisk filosofi skelnes der blandt andet mellem negativ frihed og positiv frihed, mens nyere republikansk teori fremhæver frihed som fravær af dominans.
Frihed kan betragtes som et ideal for det enkelte menneske og som et princip for indretningen af et samfund. Spørgsmål om frihed hænger derfor sammen med blandt andet magt, lighed, retfærdighed, demokrati og retsstat. Den filosofiske diskussion om frihed er bredere end den juridiske beskyttelse af konkrete frihedsrettigheder.

Negativ frihed forstås almindeligvis som fraværet af hindringer eller indgreb, der begrænser en persons handlemuligheder. I politisk teori er det navnlig vigtigt, om andre personer eller myndigheder griber ind i individets valg. I en snæver forståelse regnes manglende ressourcer eller evner ikke nødvendigvis som indgreb i friheden; hvor grænsen mellem hindringer og manglende muligheder går, er dog omdiskuteret.
Den britiske filosof Isaiah Berlin gjorde sondringen mellem negativ og positiv frihed særlig indflydelsesrig i foredraget Two Concepts of Liberty (1958). Han forbandt det negative frihedsbegreb med spørgsmålet om det område, hvor et menneske kan handle uden andres indblanding. Sondringen var imidlertid ikke Berlins egen opfindelse; den havde forløbere i tidligere politisk filosofi.
Positiv frihed vedrører menneskets mulighed for at have kontrol over sit liv og handle i overensstemmelse med egne mål og overvejede valg. Den kan blandt andet forbindes med selvbestemmelse, selvbeherskelse og betingelserne for at realisere egne muligheder. Det er omdiskuteret, i hvilket omfang sociale og materielle forhold skal regnes som forudsætninger for frihed.
Berlin advarede om, at nogle fortolkninger af positiv frihed kunne bruges til at retfærdiggøre tvang, hvis magthavere hævdede at kende menneskers egentlige interesser bedre end de pågældende selv. Andre filosoffer har fremhævet, at positiv frihed ikke nødvendigvis indebærer en sådan form for formynderi.
I nyere republikansk politisk teori fremhæves frihed som fravær af dominans: Et menneske er ikke fuldt frit, hvis det står under en andens vilkårlige eller ukontrollerede magt, selv når denne magt ikke aktuelt udøves. Blandt de centrale nutidige teoretikere er Philip Pettit og Quentin Skinner.
Denne opfattelse adskiller sig fra frihed forstået alene som fravær af faktiske indgreb. Den kan samtidig betragtes som en særlig negativ frihedsforståelse, fordi frihed her består i fraværet af dominans snarere end i opnåelsen af et bestemt mål. Tilhængerne fremhæver betydningen af institutioner, love og muligheder for at anfægte vilkårlig magt. Hvorvidt fravær af dominans udgør et selvstændigt frihedsbegreb, er omdiskuteret.
Et andet skel går mellem formel frihed, der består i retligt anerkendte muligheder, og reel frihed, der også vedrører muligheden for at udnytte dem i praksis. En person kan eksempelvis have ret til at deltage i bestemte aktiviteter uden nødvendigvis at have de økonomiske eller sociale forudsætninger for at gøre det. Det er et politisk-filosofisk spørgsmål, hvordan sådanne forhold skal indgå i forståelsen af frihed.
Den amerikanske filosof Gerald MacCallum argumenterede i artiklen Negative and Positive Freedom (1967) for, at frihed kan analyseres som en relation mellem tre forhold: en aktør, en hindring og en handling eller tilstand. Man kan med andre ord spørge, hvem der er fri, fra hvad, og til at gøre eller blive hvad.
Ifølge denne analyse handler uenigheder om positiv og negativ frihed ofte om, hvilke aktører, hindringer og handlemuligheder der skal tælle med. MacCallum udfordrede dermed forestillingen om, at der nødvendigvis findes to helt adskilte grundbegreber om frihed.

Forestillinger om frihed har ændret sig gennem historien. I den græske og romerske oldtid blev frihed blandt andet diskuteret i modsætning til slaveri og fremmed herredømme og i tilknytning til borgernes stilling i det politiske fællesskab. Disse forestillinger var ikke identiske med den moderne idé om universelle menneskerettigheder.
I den europæiske tidlige moderne tid og under oplysningstiden blev frihed et centralt tema hos blandt andre Thomas Hobbes, John Locke, Jean-Jacques Rousseau og Montesquieu. De var uenige om forholdet mellem individ, lov og politisk myndighed, men bidrog til diskussionen om, hvordan legitim magt kunne forenes med menneskelig frihed.
Den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder fra 1789 fik stor betydning for eftertidens forståelse af frihed og rettigheder. Erklæringernes almene formuleringer betød ikke, at alle grupper straks opnåede lige politiske og retlige muligheder; gennemførelsen af rettighederne var en længere historisk proces.
I 1800-tallet argumenterede John Stuart Mill i On Liberty (1859) for en vid beskyttelse af individets handlefrihed og meningsudveksling, blandt andet mod socialt pres og flertallets magt. I 1900-tallet og senere er frihedsbegrebet blevet videreudviklet gennem diskussioner om selvbestemmelse, demokrati, social ulighed og dominans.
Forskellige politiske traditioner tillægger frihed stor betydning, men er uenige om dens indhold og forholdet til andre værdier. En enkelt ideologi kan rumme flere indbyrdes forskellige frihedsopfattelser. Inden for liberalisme fremhæves ofte beskyttelsen af individuel handlefrihed og begrænsninger af magtudøvelse. Inden for liberale traditioner er der dog væsentlige uenigheder om, hvilken rolle staten bør spille i at sikre de faktiske muligheder for frihed.
Republikanisme lægger i en indflydelsesrig nutidig fortolkning vægt på, at ingen skal være underlagt andres vilkårlige magt. Frihed knyttes derfor til retlige og politiske institutioner, der kan modvirke dominans.
Inden for socialisme og marxisme har flere tænkere, som kritiserer en rent formel frihedsforståelse, fremhævet, at økonomisk afhængighed og ulige adgang til ressourcer kan begrænse menneskers faktiske handlemuligheder. Andre traditioner, herunder forskellige former for anarkisme, har i særlig grad problematiseret hierarkier, tvang og politisk autoritet. Disse positioner kan ikke reduceres til én fælles opfattelse af frihed.
Frihed og demokrati hænger sammen, men er ikke identiske begreber. Demokratiske beslutningsprocedurer kan give mennesker indflydelse på de regler, de lever under, mens grundlæggende rettigheder beskytter individer og mindretal mod visse indgreb, også når de støttes af et politisk flertal. Retsstatslige institutioner, magtbegrænsning og domstolskontrol er derfor centrale i mange teorier om politisk frihed.
Hvor grænserne for den enkeltes frihed bør gå, afhænger blandt andet af forholdet til andres rettigheder, sikkerhed, lighed og fælles beslutninger. Der er ikke én alment accepteret filosofisk løsning på afvejningen mellem disse hensyn.
I retlig sammenhæng beskyttes frihed gennem en række mere afgrænsede rettigheder, herunder personlig frihed, bevægelsesfrihed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed. De har forskellige beskyttelsesområder og kan være underlagt forskellige betingelser for indgreb. Den generelle filosofiske diskussion om frihed må derfor holdes adskilt fra fortolkningen af en bestemt grundlovsbestemmelse eller menneskerettighedskonvention.
Frihed er blevet fremstillet i kunst, monumenter og politiske symboler. Frihedsgudinden i New York og den romerske gudinde Libertas er kendte eksempler. Symbolernes historiske og politiske betydning varierer efter sammenhæng.