| Ingvar Hirdwall | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Lars Ingvar Eriksson 5. december 1934 Sankt Görans kirkesogn, Sverige |
| Død | 6. april 2023 (88 år) Stockholms Adolf Fredrik Distrikt, Sverige |
| Nationalitet | Sverige |
| Ægtefælle | Marika Lindström (1975-2023) |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Svenska Akademiens teaterpris (2004) Litteris et artibus (2005) |
| Information med symbolet | |
Lars Ingvar Hirdwall (født Eriksson 5. december 1934 i Stockholm, død 6. april 2023 sammesteds) var en svensk skuespiller, kendt for sine roller i tv-serier som Kejseren af Portugalien (hovedrolle som "Jan i Skrolycka") og i Beck, hvor han spillede Martin Becks rødhårede nabo i etageejendommen.
Hirdwall har gennem sin lange karriere spillet adskillige roller på såvel film som tv, men også i teatersammenhænge, især på Stockholms stadsteater. Mange af hans filmroller er instrueret af Lars Molin og Bo Widerberg. Privat var Ingvar Hirdwall gift med skuespilleren Marika Lindström.
Hirdwall voksede op i et arbejderhjem i Norra Ängby (på Hirdvägen), i et af de typiske ejerboligshuse i Bromma. Han gik ud af folkeskolen som femtenårig, var elektriker i fem år og begyndte derefter at studere på Teaterhögskolan i Göteborg.
I 1976 spillede Ingvar Hirdwall morderen i noir-thrilleren Manden på taget, hvori kriminalkommissær Martin Beck (Carl-Gustaf Lindsted) optræder. Mange år senere medvirkede han som førnævnt igen i en rolle sammen med Martin Beck, der denne gang spilledes af Peter Haber.
I 2003 blev Hirdwall tildelt en Guldbagge for bedste mandlige birolle for filmen Hvis jeg vender mig om, samt i 2004 med Svenska Akademiens teaterpris. I sommeren 2006 spillede Hirdwall, sammen med sin kone, i Ibsens Peer Gynt på scenen i teaterladen i Sunne, og i efteråret 2006 havde han hovedrollen i Stockholms stadsteaters opsætning af Harold Pinters værk Hjemkomsten.
Ingvar Hirdwall er far til filminstruktøren Jacob Hirdwall og skuespilleren Agnes Hirdwall.
| Spire Denne svenske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |