Hun er født ind i den Glücksburgske slægt, som er en sidelinje til det oldenborgske hus. Med en regeringstid på 52 år er Margrethe 2. den længstsiddende regent i Danmarks historie, efterfulgt af Christian 4. og hun er desuden den første kvindelige monark i Danmark siden Margrete 1.
Sideløbende med sit virke som monark har Margrethe arbejdet som scenograf og kostumedesigner samt som illustrator af J.R.R. Tolkiens værker. I løbet af hendes regeringstid steg både støtten til det danske monarki og hendes egen personlige popularitet gradvist, og den folkelige opbakning nåede op på omkring 80 procent frem mod hendes afgang. Dronningen annoncerede uventet sin abdicering under sin nytårstale i 2023 og blev i januar 2024 efterfulgt af sin ældste søn, Frederik 10. Dronningen oppebærer fortsat årpenge, som for året 2026 androg 12 millioner kroner.
Opvækst og uddannelse
Margrethe (venstre) med sine forældre og søstre, 1954
Margrethe indledte sin skolegang på Amalienborg Lilleskole i 1946 sammen med seks piger på hendes alder. I 1949 begyndte hun på privatskolen N. Zahles Skole i København. I 1955-1956 var hun elev på kostskolen North Foreland Lodge i Hampshire, England. I 1959 tog hun en nysproglig studentereksamen Zahles skole. Margrethe har ikke nogen universitetsuddannelse, men tog filosofikum ved Københavns Universitet i 1960 og studerede i den efterfølgende periode på forskellige universiteter i Danmark, Frankrig og England: arkæologi ved Girton College på Cambridge University fra 1960-1961, statskundskab ved Aarhus Universitet fra 1961-1963 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.
I perioden 1958-1970 gjorde Margrethe frivillig tjeneste ved Det Kvindelige Flyverkorps, hvorfra hun fik en alsidig uddannelse som korporal, sergent og løjtnant (alle i Kvindeligt Flyverkorps). I 2015 udtalte Margrethe at hun gerne ville have aftjent værnepligt, hvis det havde været muligt for hende. Det blev ikke muligt for kvinder at aftjene værnepligt før 1968.
Dronningens modersmål er dansk. Herudover taler hun også fransk, svensk, engelsk og tysk.
Tronfølger
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Prinsesse Margrethe som tronfølger i 1962 med den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser i Cairo.Prinsesse Margrethe i august 1966
På tidspunktet for Margrethes fødsel i 1940 fulgtes tronfølgeloven fra 1853, som fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Eftersom kongeparret kun havde døtre skulle tronen, ifølge tronfølgeloven, overgå til kong Frederik 9.s yngre bror og Margrethes onkel, arveprins Knud, og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf.
Processen med at ændre tronfølgeloven begyndte umiddelbart efter Frederik 9.s indsættelse som konge i 1947, da det samtidig blev gjort klart, at kongeparret ikke ville få flere børn.[kilde mangler] Kong Frederik og hans døtres popularitet blandt befolkningen samt kvinders mere fremtrædende rolle i det danske samfund var medvirkende til igangsættelsen af den komplicerede proces med at ændre tronfølgeloven til også at tillade kvindelig tronfølge.[kilde mangler] Grundloven krævede dengang som nu, at forslaget skulle vedtages af to på hinanden følgende Folketing og derefter ved en folkeafstemning, som fandt sted den 28. marts 1953. Som en del af en større revision af den danske grundlov og som forløber for indførelsen af den nuværende Grundlov i juni 1953, blev tronfølgeloven af 1953 indført i marts 1953, som tillod delvis kvindelig tronfølge, dog således at sønner, uanset alder, havde fortrinsret over døtre. Eftersom Margrethe ikke havde nogen brødre blev hun ophøjet til tronfølger. I 2009 blev tronfølgeloven ændret til primogenitur (førstefødselsret) således at tronen falder i arv til regentens ældste barn – uanset køn.
Prinsesse Margrethe og Henri de Laborde på Frederiksborg Slot i anledning af parrets forlovelse (1966)
Prinsesse Margrethe mødte Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, fransk diplomat, til et middagsselskab på den franske ambassade i London i foråret 1965 under prinsessens studieophold i London. De mødtes flere gange i de følgende uger i festligt lag rundt om i London, dog aldrig på tomandshånd. I 1966 mødtes de igen i anledningen af en fælles venindes bryllup i Skotland, hvor de efterfølgende indledte et forhold.
Parret annoncerede deres forlovelse den 4. oktober 1966, hvilket grundet en hemmeligholdelse af deres forhold kom som en overraskelse for offentligheden. Henri de Laborde havde friet til prinsessen i sensommeren 1966 med en ring bestående af to store firkantede diamanter. Laborde flyttede til Danmark i maj 1967, kort før brylluppet.
Den 10. juni1967 blev Prinsesse Margrethe gift med Henri de Laborde de Monpezat i Holmens Kirke med efterfølgende bryllupsfest på Fredensborg Slot. De Laborde fik herefter titel som Prins Henrik og blev tituleret Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.
Parret var gift i mere end 50 år frem til Prins Henriks død den 13. februar 2018. Han blev bisat fra Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20. februar 2018.
Margrethe (midten til højre) sammen med sin fætter, svenske daværende kronprins Carl Gustaf, og Finlands præsident Urho Kekkonen ved 90-årsfejringen af sin morfar Gustav 6. Adolf af Sverige, november 1972
Den 3. januar 1972, tre dage efter sin nytårstale, blev Kong Frederik 9. ramt af et hjerteanfald og blev indlagt på Rigshospitalet. Margrethe blev den følgende dag erklæret rigsforstander i kongens fravær. Kongen afgik ved døden den 14. januar og Margrethe besteg den danske trone som 31-årig og blev den første danske kvindelige monark under den nye tronfølgelov. Margrethe blev proklameret dronning fra Christiansborg Slots balkon den følgende dag, den 15. januar 1972, af statsministerJens Otto Krag.
Margrethe valgte selv at hendes regnalnummer skulle være “II”, som en anerkendelse af Margrete 1., der aldrig formelt var Danmarks monark, men som rent praktisk varetog denne opgave. Margrethe udarbejdede selv sit valgsprog: “Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke".
Hun fraskrev sig alle tidligere monarkers titler med undtagelse af titlen “til Danmark”, og hendes titel som dronning blev herefter “af Guds Nåde Danmarks Dronning”.
Margrethe 2.s tronbestigelse fandt sted på et tidspunkt, hvor det såkaldte 68-oprør havde skabt en demokratisk luftning, der ikke harmonerede særligt godt med eksistensen af et arveligt kongedømme. For første gang siden 1920 dukkede republikanske tanker op, og en gallupundersøgelse konstaterede, at 50 procent af befolkningen var mod monarkiet og 50 procent for. Men det republikanske røre var en overfladeboble i en situation, hvor befolkningen nok så meget gik op i debatten om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sig EF, og i 1973 indtraf oliekrisen, der satte de politiske økonomiske spørgsmål i forgrunden.
Konstitutionelle rolle
Margrethe under besøg af russisk præsident Dmitry Medvedev i Danmark, april 2010
Dronningens officielle rolle var at repræsentere kongeriget i udlandet og være en forenende figur i Danmark. Hun udførte den sidstnævnte opgave ved at åbne udstillinger, deltage i jubilæer og indvie broer, såvel som andre momenter. Hun tog imod udenlandske ambassadører og priser, medaljer og andre æresbevisninger.
Som konstitutionel monark holdt Margrethe sig ude for politik, og udtrykte ikke politiske holdninger. Selvom hun havde ret til at stemme ved danske nationale valg, gjorde hun aldrig brug af retten for at udvise upartiskhed.
I tilfælde af valg, hvor den nyligt valgte statsminister ikke havde flertal bag sig, afholdte dronningen “Dronningerunde”, hvor hun mødtes med formændene for alle de danske politiske partier.
Efter en regering er blevet dannet, udnævner dronningen den officielt. Tidligere var monarken det officielle regeringsoverhoved, og hun ledede også over Statsrådet, som bl.a stadfæster love som Folketinget har vedtaget. I praksis udføres alle dronningens formelle beføjelser varetaget af valgte regering.
Det var kutyme for Margrethe, som dansk monark, at være vært for de årlige nytårskure. Hvert år på den 1. januar blev der afholdt en taffel for regeringen, Folketingets formand, højesteretspræsidenten, og officielle repræsentanter fra Danmark og hoffet på Christian VIII's Palæ på Amalienborg. På årets anden dag blev der afholdt et taffel på Christian VIII's Palæ for dommerne fra Danmarks Højesteret og Officerskorpset for Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentet, efterfulgt af en taffel på Christiansborg Slot for det diplomatiske korps. På årets tredje dag blev der afholdt taffel for Forsvarsministerets officerer og Beredskabsstyrelsen, samt I., II. og III. Gradsklasserne såvel som inviterede repræsentanter fra større nationale organisationer og royale protektioner.
Residens
Under sin tid som dronning boede Margrethe og hendes familie i Christian IX's palæ i Amalienborg. Den kongelige familie ville ofte tilbringe sommerene i Gråsten Slot i Sønderjylland eller Marselisborg i Aarhus.
Efter sin abdicering blev det annonceret at dronningen ville tilbringe det meste af sin tid på Fredensborg Slot i Nordsjælland, og ikke ville tage ophold på Amalienborg i vinterperioden. Det blev oplyst at dronningen fortsat ville bo på Gråsten Slot i Sønderjylland eller Marselisborg i Aarhus om sommeren.
Dronningens 50-års jubilæum, som monark for Danmark, blev markeret den 14. januar 2022 med fejringer senere på året.
Længst regerende regent
I juli 2023 annoncerede Kongehuset at Margrethe var den længst siddende fuldmyndige regent i Danmarks historie med en regeringsperiode på 52 år. Christian 4., der var regent i mere end 59 år mellem 1588 og 1648, blev ikke officielt indsat som konge før som 19-årig i 1596, hvor det blev besluttet at han var gammel nok til at blive fuldmyndig konge. Før hans indtrædelse blev Danmark regeret af en formynderregering.
Under sin årlige nytårstale den 31. december2023 bekendtgjorde Margrethe, at hun ville abdicere og overlade den danske trone til sin søn, Kronprins Frederik. Hun annoncerede yderligere at abdikationen ville finde sted den 14. januar 2024, hvilket samtidig ville markere 52 års dagen, hvor hun selv overtog tronen efter sin far, Frederik 9., i 1972. Hun uddybede med at tiden har taget sit "tag", at antallet af hendes dårligdomme var blevet større, og at hun derfor ikke kunne varetage så mange pligter som førhen. Hun omtalte sin omfattende rygoperation i februar, og fortalte at operationen havde fået hende til at genoverveje sin situation, og overveje at om "hvorvidt dette ville være et passende tidspunkt at videreføre ansvaret til den næste generation".
Margrethes ældste søn, Frederik, tiltrådte den danske trone som Kong Frederik 10. Abdikationen fandt sted kl. 14. den 14. januar 2024, hvor Dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian deltog i et statsråd sammen med regeringen og statsrådssekretæren. Under mødet underskrev dronningen en erklæring om sin abdikation, hvorved kronprins Frederik tiltrådte den danske trone som Kong Frederik 10., og prins Christian blev ophøjet til kronprins Christian. Frederiks nye titel blev herefter Hans Majestæt Kong Frederik 10. I forbindelse med sin abdikation gentog Margrethe dele af sin første nytårstale fra 1973; "Støtten og hjælpen jeg har modtaget gennem årene, har været yderst vigtige for udførslen af min opgave. Det er mit håb at den nye konge og dronning vil blive mødt med samme tiltro og hengivenhed som jeg har modtaget."
Siden sin abdicering er Margrethe blevet tiltalt som "Hendes Majestæt Dronning Margrethe". Hun kan fortsat varetage pligter som regent i tilfælde af ufremkommelighed eller fravær af Kongen eller Kronprins Christian. Som regent kan Margrethe udføre pligter som statsoverhoved ved særlige lejligheder, fx. i tilfælde af hvis Frederik og Christian er udenlands.
Helbred
Henrik tænder en cigaret for Margrethe, 1966
Dronning Margrethe har gennem årene haft en række helbredsproblemer. Siden 1990'erne har hun fået foretaget flere operationer i sit højre knæ grundet skader og slidgigt, herunder en meniskskade i højre knæ i 1993.
I 2003 gennemgik hun en fire en halv timer lang operation for spinalstenose (rygmarvsforsnævring).
Dronning Margrethe har i årevis været storryger, og det er alment kendt at hun har røget igennem det meste af sit liv. Den 23. november 2006 citerede B.T. Kongehusets kommunikationschef for at sige, at dronningen fremover ikke ville ryge, når hun færdes i det offentlige rum. Dronningen ville dog fortsat ryge privat. Hun røg gennem mange år det græske cigaretmærke Karelia, der ifølge EU har for højt indhold af både tjære og nikotin. Fra 2002 kunne mærket ikke længere købes i Danmark.
Den 9. februar 2022 oplyste Kongehuset, at dronning Margrethe var testet positiv for COVID-19. Dronningen kunne den 13. februar forlade sin hjemmeisolation efter at have været mildt smittet af virussen. Den 21. september 2022 meddelte Kongehuset, at dronning Margrethe var testet positiv for COVID-19 igen efter at hun havde deltaget i Dronning Elizabeth IIs begravelse i London. Hun forlod sin hjemmeisolation den 26. september og genoptog sine officielle pligter øjeblikkeligt, og sagde, at hun “havde det fint”.
Den 22. februar 2023 fik dronning Margrethe foretaget en “større rygoperation” på Rigshospitalet grundet tilbagevendende rygsmerter. I en udtalelse fra Kongehuset den følgende dag af blev det oplyst, at operationen var vellykket og at dronningen allerede havde været oppe og gå. Hun blev udskrevet fra hospitalet den 2. marts, og vendte tilbage fra sit sygefravær på sin fødselsdag den 16. april.
I september 2024 pådrog dronningen sig en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd efter at hun var faldet i sit hjem på Fredensborg Slot. Hun blev efterfølgende indlagt på Rigshospitalet, og blev udskrevet igen den 20. september 2024. Hun fik lagt sin hånd i gips og bar en afstivet halskrave i et par måneder efter.
"For en sikkerheds skyld" blev hun i 2025 indlagt til observation på Rigshospitalet efter en forkølelse.
I forbindelse med et officielt programpunkt i 2025 kom det via billeder frem, at en af dronningens livvagter altid bærer en rygsæk indeholdende medicinsk udstyr. Adspurgt udtalte læge Jerk W. Langer at rygsækken højest sandsynligt indeholder hjertestarter, iltflaske med maske, rør til intubation, ispose eller kølepose til brug ved fald, væske til drop, halskrave og medicin til at opløse blodpropper, hjertemagnyl, adrenalinspray, astmaspray, antihistaminer og smertestillende.
I maj 2026 fik dronningen foretaget en ballonudvidelse, efter hun var blevet indlagt med hjertekrampe. Kongehuset udmeldte i en pressemeddelelse den. 15. maj at dronningen var "velbefindende".
Efter abdicering
I 2024 medvirkede dronningen i DR-dokumentaren Dronning Margrethe og Teatrets Magi, hvor hun i anledning af Det Kongelige Teaters Gamle Scenes 150 år jubilæum fik en dybdegående rundvisning på teatret.
I marts 2026 blev det rapporteret at den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, ville blive opkaldt efter dronningen efter hendes accept. Broen er med sin længde på cirka 4 kilometer og 102 meter i højden Danmarks tredjestørste bro efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen og den erstatter den tidligere Storstrømsbro, der blev indviet af Margrethes farfar, Christian 10., i september 1937.
Folketingetvedtog den 11. juni 2024 'lov om årpenge for dronning Margrethe' (lov nr. 623). I henhold til denne får dronning Margrethe en årlig ydelse (grundbeløb) på 12 millioner kr.
Personlige interesser
Arkæologi
Dronning Margrethe er kendt for sin store arkæologiske interesse og hun har deltaget i flere udgravninger, i bl.a. Italien, Egypten, Danmark og Sydamerika. Hun delte denne interesse med sin morfar, Gustaf 6. Adolf af Sverige, og de deltog sammen i en udgravning nær Etrurien i 1962. Hun har tillige udtalt at hvis hun ikke havde været monark, så havde hun været arkæolog. Dronningens hofdame, Wava Armfelt deltog på flere af udgravningerne.
Dronningen har desuden besøgt udgravningerne ved Nydam Mose, og udgravningerne i Jelling af flere omgange.
I løbet af sin ungdom og regeringstid har dronningen besøgt et utal af udgravninger, fået fremvist unikke fund som Vindelevskatten. Dansk arkæologi har et særligt bånd til dronningen, og der er udgivet en stribe arkæologiske festskrifter til dronningen.
Dronningen har desuden stiftet Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond, der arbejder for at fremme dansk arkæologisk forskning og formidling. Denne fond støtter årligt arkæologisk forskning, udgivelser og udgravninger.
Billedkunst
Margrethe er en succesfuld tegner og maler og har igennem tiden haft flere af sine værker udstillet. Dronningen har tegnet fra hun var barn, men hendes kunstneriske side blev først offentligt kendt efter at hun tegnede Danmarks julemærke i 1970. Dronningen modtog yderligere opmærksomhed omkring sin billedkunst efter at hun under pseudonymet Ingahild Grathmer (sidstnævnte værende et anagram for Margrethe og den førstnævnte en sammenblanding af hendes mellemnavne Ingrid, Alexandrine og Þórhildur), fik bragt sine illustrationer i genudgivelsen af den danske udgave af romanen Ringenes Herre i 1977. Dronningens fascination af bogserien i begyndelsen af 1970’erne gjorde at hun uopfordret sendte en serie af skitser til forfatteren, J. R. R. Tolkien. Ved Tolkiens død i 1973 fandt man i dødsboet dronningens skitser, hvor Tolkien havde efterladt varme anbefalinger til den, på tidspunktet, ukendte kunstner, da han synes godt om hendes flydende og drømmeagtige, jugend-inspirerede stil.
Dronningen tegnede Grønlands julemærke i 1983 og Danmarks julemærke i 2003 og 2015. Hun har illustreret Historien om Regnar Lodbrog (1979), Bjarkemål (1982) samt Poul ØrumsKomedie i Florens (1990). I 2000 illustrerede hun Prins Henriks digtsamling Cantabile. Hun har herudover lavet plakater, kort, kalendre og lithografier til forskellige organisationer og foreninger.
Dronningen har gennem tiden arbejdet med akvarel, oliekridt og akrylmaling, i en naturalistisk og mere eller mindre abstrakte udtryk, ligesom at hun også har arbejdet i découpage. Hun har haft udstillinger i Danmark og udlandet, og i juni 2015 havde dronningen sammen med Dronning Sonja af Norge en fællesudstilling med titlen Fra fjeld til kyst i Baroniet Rosendal i Hardangerfjorden i Norge. Kunstudstillingen, der indeholdte værker fra begge dronninger, var inspireret af naturen.
Decoupage
Dronningen har siden 1970’erne brugt den kunstneriske teknik, decoupage, hvorved udklip fra bøger, magasiner, periodiske skrifter etc. sættes sammen og danner et nyt motiv. Lakeret med et beskyttende lag lak, har dronningens decoupage-arbejde ofte referencer til litterære værker, mytologiske eller kunsthistoriske emner.
Margrethes decoupage-arbejde er blevet bragt i flere bøger og film, heriblandt Prins Henriks digtsamlinger Cantabile (2000) og Frihjul (2010). Dronningen producerede ligeledes 81 découpage-værker, som blevet brugt som baggrunde på settene på Netflix-filmen Ehrengard: Forførelsens kunst i 2023.
Film
Dronningen har arbejdet som manuskriptforfatter i samarbejde med Per Brink Abrahamsen på to filmfortolkninger af H. C. Andersens eventyr; Snedronningen i 2000 og De vilde svaner i 2009. Udover rollen som manuskriptforfatter, var hun også fortællerstemmen i den førstenævnte, og havde en ukrediteret optræden som "person i menneskemængden" i den sidstnævnte.
Med decoupage som sit primære håndværk har hun været scenograf på:
For sit arbejde på Bille Augusts Netflix-film Ehrengard - Forførelsens kunst, vandt dronningen en Robert i kategorien 'Årets Kostumedesigner' ved Robert-uddelingen den 3. februar 2024. Dronningen var ligeledes nomineret i kategorien 'Årets Scenograf' efter at hun havde bidraget med kreeringen af 81 découpager og design af kostumer til filmen.
Kirketekstiler
Dronningen har broderet, siden hun var tyve år gammel, og har gennem tiden designet og broderet flere former for kirketekstiler. Hun designede og broderede sit første kirketekstil, en messehagel til Fredensborg Slotskirke som blev taget i brug i 1976. Siden har hun broderet tyve messehageler, syv antependier, et bryllupstæppe samt fem bispekåber. Hun har bl.a. kreeret messehageler til Kronborg Slotskirke, Ammassalik/Tasiilaq Kirke, Haderslev Domkirke (1987), Århus Domkirke (1993), Holmens Kirke (2013), Gråsten Kirke (2018) og Den Danske Kirke i London (2020). Hun har designet bispekåber til bl.a. Helsingør Stift, Viborg Stift, Haderslev Domkirke (2000) og Århus Domkirke (1995). Dronningen har udtalt, at mens hun har designet og produceret flere messehagler og bispekåber alene, så er mange af kirketekstilerne fremstillet i samarbejde med professionelle vævere.
Monogrammer
I 2004 designede Margrethe monogrammet til sin grand-grandkusine, Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge. Dronningen har også designet sine egne personlige monogrammer, samt monogrammerne til sin søn, Frederik X, sin svigerdatter Mary og barnebarn Christian; såvel som fællesmonogrammet for det danske tidligere kronprinspar og det norske kronprinspar; sin gudsøn Kronprins Haakon af Norge, og hans hustru Mette-Marit.
Scenografi og kostumedesign
Igennem årene har Margrethe af flere omgange været involveret i balletopsætninger som scenograf og kostumedesigner. Hun designede kostumer til Den Kongelige Ballets opsætning af Et Folkesagn og til Peter Flinths film De vilde svaner fra 2009. Hun har også designet sit eget tøj og er kendt for sine farverige og til tider excentriske tøjvalg. Dronninge designede 51 kostumer til Bille Augusts film Ehrengard - Forførelsens kunst, og 81 découpager som blev brugt til setsene.
Margrethe har designet set og kostumer til flere balletter. Siden 2001 har hun arbejdet med Tivoli Balletteater:
I 2013 opsatte Ruds Vedby Borgspil musicalen Ingrid hvor man foruden titelpersonen også fulgte den unge Prinsesse Margrethe på hendes rejse fra at være mediernes kæledægge til pludselig at skulle indtage pladsen som tronarving i Danmark. I anledning af Dronningens 50-års regeringsjubilæum blev musicalen genopsat i 2022.
I januar 2026 annoncerede TV 2 at en drama-tv-serie om dronningen var under optagelse. Serien med titlen Margrethe følger Margrethe fra sin fødsel i 1940 og frem til 1953, da hun bliver tronarving. Serien forventes at få premiere i 2027.
Portrætter og buster
Et antal buster af dronningen er gennem årene blevet udført, f.eks.:
Niels Strøbeks maleri af dronningen stående ved vindue med Amalienborg Slotsplads i baggrunden fra 1975 samt nok et maleri af Strøbek fra 1977 gengivende den kunstneriske dronning.
↑Christian IV har været konge (monark) længere end Margrethe II, men eftersom han blev betragtet som mindreårig de første ca. 8 år af sin tid som konge, har Margrethe II altså de facto regeret i eget navn længere end Christian IV. Dronning Margrethe har dog endnu til gode at være den længst fungerende regent i danmarkshistorien. Denne titel tilfalder Frederik VI, der var rigets regent som kronprinsregent i ca. 24 år for sin far Christian VII samt derefter rigets regerende monark i yderligere lidt mere end 31½ år, hvilket betyder, at han sammenlagt regerede Danmark i 55 år og 233 dage.
↑"Princess Margrethe, who is fifteen and is heir presumptive to the Danish throne, is to study for a year in England at North Foreland Lodge, a girls' boarding school near Basingstoke, in Hampshire...". The Illustrated London News. Vol.227, no.2. 1955. s.552.
↑"Princess Margrethe, who is fifteen and is heir presumptive to the Danish throne, is to study for a year in England at North Foreland Lodge, a girls' boarding school near Basingstoke, in Hampshire...". The Illustrated London News. Vol.227, no.2. 1955. s.552.
↑"Margrethe skruer ned for røgen". bt.dk. 26. november 2006. Arkiveret fra originalen den 16. oktober 2007. Hentet 7. maj 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
↑Higgins, Anthony K. (2010). "Catalogue of place names in northern East Greenland"(PDF). Exploration history and place names of northern East Greenland. Geological Survey of Denmark and Greenland. s.158. Arkiveret(PDF) fra originalen 18. maj 2018. Hentet 22. august 2019.
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland †=Også konge af Norge ‡=Også regent af Norge og Sverige #=Også konge af England 2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark
"Dronning Margrethe" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Margrethe (flertydig).
.svg)
.jpg)
.jpg)
.svg)
.svg)