
Et ministerium er en central statslig forvaltningsorganisation, der varetager et eller flere afgrænsede politiske og administrative ansvarsområder. I parlamentariske systemer ledes et ministerium normalt politisk af en minister, mens den løbende administration udføres af embedsmænd. Et ministerium kan omfatte et centralt sekretariat samt underliggende myndigheder og institutioner. Betegnelser, opgaver og organisatorisk opbygning varierer mellem lande. Ministeriet som institution må skelnes fra ministeren som politisk embede.
I Danmark indgår ministerierne i centraladministrationen. Et ministeriums ansvarsområde betegnes dets ressortområde, og fordelingen af opgaver mellem ministrene kan ændres ved regeringsdannelser og andre ressortomlægninger.
Ministerier medvirker til at udvikle og gennemføre regeringens politik inden for deres ressortområder. Deres opgaver omfatter typisk rådgivning af den politiske ledelse, forberedelse af lovforslag og administrative regler, budgetarbejde, koordinering med andre myndigheder og styring af de underliggende dele af forvaltningen. Den konkrete opgavefordeling afhænger af landets forfatningsmæssige og administrative ordning.
Et ministerium har normalt en politisk ledelse og en administrativ organisation. Den politiske ledelse fastlægger prioriteringerne inden for lovgivningens rammer. Embedsværket forbereder sager, giver faglig rådgivning og bistår med at gennemføre beslutninger. Hvordan de forskellige opgaver fordeles, varierer både mellem landene og mellem ministerier inden for samme land.
I Danmark er departementet ministerens centrale sekretariat og varetager blandt andet ministerbetjening, lovforberedelse og overordnet koordinering. Departementets øverste administrative leder er departementschefen. Ministerens nærmeste betjening kan blandt andet omfatte ministersekretærer og særlige rådgivere, som har forskellige funktioner og ansættelsesvilkår.
Mange danske ministerier omfatter styrelser og andre underliggende myndigheder, der blandt andet varetager sagsbehandling, tilsyn, faglige opgaver og drift. Arbejdsdelingen mellem departement og styrelser er ikke ens i alle ministerier, og nogle myndigheder har ved lov fået en særlig grad af uafhængighed.
Ministeriernes antal og ressortfordeling er ikke faste. Efter grundlovens § 14 bestemmes fordelingen af forretningerne mellem ministrene, og ministerier kan oprettes, nedlægges, deles eller sammenlægges ved ressortomlægninger.
Et ministerium og en ministerpost er ikke nødvendigvis det samme. Der kan være flere ministre med forskellige ansvarsområder inden for samme ministerielle organisation. Omvendt kan en minister varetage flere ressortområder. Det er derfor vigtigt at skelne mellem antallet af ministre og antallet af ministerier.
Ministeriets ledelse af underliggende myndigheder er underlagt lovgivningen, herunder eventuelle bestemmelser om uafhængig myndighedsudøvelse.
Betegnelsen ministeriet kan også bruges i historiske regeringsnavne, for eksempel om ministeriet Helle Thorning-Schmidt. Her betegner ordet regeringen som helhed frem for et enkelt administrativt ministerium.
Betegnelsen ministerium dækker ikke nødvendigvis den samme administrative enhed i alle lande. I flere lande svarer et departement til det, der på dansk kaldes et ministerium.

I Sverige indgår departementerne i den fælles myndighed Regeringskansliet, og regeringsbeslutninger træffes kollektivt. Et svensk departement svarer derfor organisatorisk ikke til et dansk departement. En svensk departementschef er den minister, der leder departementet, ikke den øverste faste embedsmand som i Danmark.
I Norge anvendes betegnelsen departement om ministerielle organisationer under politisk ledelse af en statsråd. Den øverste faste administrative leder betegnes normalt departementsråd. Departementerne forbereder regeringssager og styrer underliggende direktorater og andre myndigheder.
I Storbritannien anvendes blandt andet betegnelsen government department. Der skelnes mellem ministerielle departementer og andre offentlige organer, herunder executive agencies og visse ikke-ministerielle departementer. Et ministerielt departement kan have flere politiske ministre med forskellige opgaver.
I 1848 blev enevældens centrale kollegier afløst af ministerier med hver sin politiske leder. Den nærmere fordeling af opgaver mellem de nye ministerier blev fastlagt i en kundgørelse af 24. november 1848. Den senere udvikling har blandt andet været præget af specialisering, oprettelse af styrelser og ændringer i arbejdsdelingen mellem ministeriernes centrale sekretariater og underliggende myndigheder. Denne udvikling behandles mere udførligt i artiklerne Ministerialstyre og Centraladministrationen.