Fristad

Frimærke fra Fristaden Danzig, der eksisterede fra 1920 til 1939.

En fristad er en by, der har opnået en særlig grad af politisk eller retlig selvstændighed. Betegnelsen er historisk blevet brugt om forskellige ordninger, lige fra byer med omfattende selvstyre inden for et større rige til bystater med en særlig international status. En fristad er derfor ikke nødvendigvis en fuldt suveræn stat.

Begrebet forekommer især i europæisk byhistorie og i forbindelse med Det tysk-romerske Rige, men er også blevet anvendt om eksempelvis Fristaden Kraków og Fristaden Danzig. Ordet indgår desuden i navnet Fristaden Christiania, som har en anden retlig karakter end de historiske, selvstyrende bystater.

Middelalderens fristæder

I 1200- og 1300-tallet frigjorde flere byer i Det tysk-romerske Rige sig gradvis fra deres kirkelige byherrers, navnlig biskoppers, herredømme. Disse byer blev omtalt som frie stæder (tysk: Freie Städte). Blandt de historiske eksempler var Köln, Mainz (indtil 1462), Worms, Speyer, Strasbourg og Basel. Også Soest opnåede omfattende selvstyre over for ærkebispen af Köln. Under Soest-fejden (1444–1449) brød byen med ærkebispens overhøjhed og stillede sig under hertugen af Kleves beskyttelse; Soest blev dog ikke en fri rigsstad. Byernes faktiske selvstyre og forhold til rigets myndigheder ændrede sig gennem tiden.

De frie stæder blev oprindeligt skelnet fra de såkaldte frie rigsstæder (tysk: Reichsstädte), der var rigsumiddelbare og dermed stod direkte under kejseren i stedet for en territorialfyrste. Rigsstæderne havde forpligtelser over for riget, herunder skatter og militære ydelser. De frie stæder havde historisk haft en anden baggrund og kunne være fritaget for visse af disse pligter. I senmiddelalderen og den tidlige moderne tid blev de retlige forskelle gradvis udvisket, og byerne blev ofte omtalt samlet som frie og rigsstæder.

Kongelige fristæder i Ungarn

I Kongeriget Ungarn fandtes en anden ordning med kongelige fristæder (ungarsk: szabad királyi város, tysk: königliche Freistadt). Disse byer havde særrettigheder og en betydelig grad af kommunalt selvstyre. Byernes rettigheder og repræsentation i den ungarske rigsdag udviklede sig over tid. Fra 1526 indgik de kongelige fristæder blandt de stænder, der deltog i rigsdagen, men deres politiske indflydelse var begrænset sammenlignet med amternes. Eksempler er Sopron og Eisenstadt samt Rust, der fik status som kongelig fristad i 1681.

Fristæder i 1800-tallet

Under Napoleonskrigene mistede flere af de gamle tyske fristæder deres selvstændighed. Hamburg, Bremen og Lübeck blev i 1811 annekteret af Napoleons kejserrige. Efter Napoleons nederlag blev deres selvstændighed genoprettet, og ved Wienerkongressen i 1815 blev Hamburg, Bremen, Lübeck og Frankfurt anerkendt som fire frie byer i Det tyske forbund. Augsburg og Nürnberg var derimod allerede blevet en del af Kongeriget Bayern før 1815.

De tre hansestæder Hamburg, Bremen og Lübeck bevarede dermed en selvstændig politisk stilling. Deres handel og internationale forbindelser var en væsentlig del af grundlaget for denne stilling. Hamburgs politiske og økonomiske forhold i 1800-tallet er blandt andet behandlet af historikeren Steen Bo Frandsen i en undersøgelse af byen som handelsrepublik.

Efter Den preussisk-østrigske krig i 1866 blev Frankfurt indlemmet i Kongeriget Preussen. Hamburg, Bremen og Lübeck indgik i Det nordtyske forbund fra 1867 og blev del af Det tyske kejserrige i 1871.

Fristaden Kraków

Fristaden Kraków blev oprettet i 1815 ved en aftale mellem Østrig, Preussen og Rusland som en fri og neutral by med tilhørende opland under de tre magters beskyttelse. Dens politiske selvstændighed var dermed begrænset af deres indflydelse. Efter en opstand i 1846 blev fristaden ophævet og indlemmet i det østrigske Galicien.

Fristaden Danzig

Danzig havde allerede fra 1807 til 1814 haft status som fristad efter Freden i Tilsit, formelt under preussisk og saksisk beskyttelse, men i praksis under stærk fransk indflydelse.

Efter 1. verdenskrig blev Fristaden Danzig oprettet i henhold til Versaillestraktaten. Fristaden, der omfattede byen og det omkringliggende område, blev i 1920 sat under Folkeforbundets beskyttelse. Dens forfatning og forhold til Polen var reguleret gennem særlige internationale bestemmelser. Ordningen ophørte ved Tysklands magtovertagelse i byen i 1939.

Lübeck mistede sin delstatsstatus i 1937 og blev indlemmet i den preussiske provins Slesvig-Holsten. Hamburg og Bremen er fortsat delstater i Tyskland og benytter betegnelserne henholdsvis Freie und Hansestadt Hamburg og Freie Hansestadt Bremen. De er dog ikke suveræne stater, men delstater i den tyske forbundsrepublik.

Fristaden Christiania

Fristaden Christiania blev etableret i 1971 på området omkring den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne i København. Betegnelsen fristad henviser her til et lokalsamfund, der søgte at opbygge egne former for selvforvaltning, ikke til en internationalt anerkendt eller statsretligt selvstændig bystat. Christianias forhold til de danske myndigheder har gennem årene været præget af forhandlinger om områdets anvendelse, ejerskab og selvstyre.

En aftale med staten i 2011 indebar nye rammer for områdets ejerskab og forvaltning. Forskning i Christiania har beskrevet, hvordan aftalen både bidrog til at sikre områdets fortsatte eksistens og ændrede vilkårene for dets selvforvaltning.

Se også