Nationalstat

Nationalstat er en stat, hvor statens territorium og politiske institutioner i væsentlig grad svarer til en nation, forstået som et fællesskab med en opfattelse af fælles national identitet. Begrebet beskriver således en forbindelse mellem en politisk-territorial organisation og et nationalt fællesskab. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle statens indbyggere har samme sprog, kultur eller etniske baggrund.

En nationalstat adskiller sig begrebsmæssigt fra en suveræn stat, der betegner en stats politiske og folkeretlige selvstændighed, og fra en nation, som kan eksistere uden en selvstændig stat. Betegnelsen nationalstat bruges undertiden bredt om moderne selvstændige stater, men denne sprogbrug kan skjule forskelle mellem stater med én dominerende national identitet og stater med flere nationale fællesskaber.

Begreb og nationalisme

Nationalisme er blandt andet knyttet til forestillingen om, at den nationale og den politiske enhed bør stemme overens. Statsgrænser, national identitet og tilhørsforhold falder imidlertid ikke altid sammen. En stat kan rumme flere nationer eller nationale mindretal, ligesom medlemmer af et nationalt fællesskab kan leve i flere forskellige stater.

Nationalstatsbegrebet må derfor skelnes fra forestillingen om en fuldstændigt kulturelt eller etnisk ensartet befolkning. Det kan betegne både et politisk ideal og en historisk statsdannelse.

Nationalstat og befolkningssammensætning

Island illustrerer en stat, hvor islandsk sprog og national identitet historisk har haft en fremtrædende fælles betydning. Det er dog ikke ensbetydende med en ensartet befolkning: Ifølge Islands statistikmyndighed udgjorde indvandrere 19,6 % af befolkningen den 1. januar 2026.

Nordmakedonien er et eksempel på en stat med flere betydelige etniske og sproglige grupper. Ved folketællingen i 2021 angav 58,44 % af landets fastboende befolkning makedonsk og 24,30 % albansk etnisk tilhørsforhold. Ohrid-aftalen fra 2001 fastslog, at samfundets multietniske karakter skulle bevares og afspejles i det offentlige liv.

Sammenligningen viser, at forholdet mellem stat, national identitet og befolkningens sammensætning varierer, og at betegnelsen nationalstat ikke forudsætter etnisk eller sproglig ensartethed.

Historisk udvikling

Nationalstaten fik særlig betydning i Europa i forbindelse med nationalismen og de politiske omvæltninger i 1800-tallet. Nationalstatsdannelse kunne ske gennem samling af tidligere adskilte områder, som ved Italiens samling og Tysklands samling i 1871, men også gennem opløsning af større riger. Forholdet mellem statslige institutioner og national identitet har varieret mellem lande.

Nationalstat og national selvbestemmelse

Forestillingen om nationalstaten hænger sammen med princippet om folkenes selvbestemmelsesret. Dette princip indebærer imidlertid ikke, at enhver national gruppe automatisk har ret til at oprette en uafhængig stat. Forholdet mellem selvbestemmelse, mindretalsrettigheder og eksisterende statsgrænser er derfor et særskilt folkeretligt spørgsmål.

Kilder

Litteratur

• Gellner, Ernest (1983). Nations and Nationalism. Cornell University Press. ISBN 9780801492631.
• Jørgensen, Claus Møller (2021). "Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814–1914". En Danmarkshistorie: Fra middelalder til nutid. Aarhus Universitetsforlag. s. 215-268. ISBN 9788771847345.
• Connor, Walker (2015). "Nation-State". The Wiley Blackwell Encyclopedia of Race, Ethnicity, and Nationalism. doi:10.1002/9781118663202.wberen416.

Eksterne henvisninger

• Claus Møller Jørgensen: Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814–1914, Aarhus Universitet.