Præferencevalg

Præferencevalg betegner i valgsystemteori valg, hvor vælgerne rangordner kandidater eller partier efter deres præferencer, eksempelvis ved at nummerere dem på stemmesedlen. Den rangordnede stemme kan anvendes i forskellige optællingsmetoder, som på forskellig måde omsætter vælgernes prioriteringer til et valgresultat.

Præferencevalg er ikke i sig selv en bestemt metode til at udpege vindere. Den samme type rangordnet stemmeseddel kan indgå i forskellige optællingsmetoder, herunder alternativ stemmeafgivning (AV), enkelt overførbar stemme (STV), Borda-optælling og Condorcet-metoder. Metoderne kan føre til forskellige valgresultater og hører ikke nødvendigvis til samme hovedtype af valgsystemer.

Stemmeafgivning

Ved rangordnet præferencevalg kan vælgeren eksempelvis angive 1 ud for sin foretrukne kandidat, 2 ud for sin næstforetrukne kandidat og så videre. Rangordningen udtrykker kandidaternes indbyrdes prioritet, men ikke hvor meget stærkere vælgeren foretrækker én kandidat frem for en anden.

Valgreglerne bestemmer, om vælgeren skal rangordne samtlige kandidater, eller om det er tilstrækkeligt at angive nogle af dem. Disse ordninger betegnes ofte henholdsvis fuld præferencerangordning og valgfri præferencerangordning. Stemmesedler, som ikke indeholder flere anvendelige præferencer, kan i nogle overførselsmetoder blive udtømt under optællingen. Ved australske forbundsvalg kræves fuld rangordning til Repræsentanternes Hus, mens reglerne til Senatet kun kræver angivelse af et bestemt antal præferencer.

Optællingsmetoder

Tre optællingsmetoder ved valg til ét mandat: alternativ stemmeafgivning, Borda-optælling og Condorcet-metoden. De samme rangordnede stemmesedler kan føre til forskellige vindere. Den fjerde metode, enkelt overførbar stemme (STV), bruges normalt ved valg til flere mandater og er ikke vist.

Rangordningen på stemmesedlerne afgør ikke i sig selv, hvem der bliver valgt. Resultatet afhænger af optællingsmetoden. Ved alternativ stemmeafgivning og enkelt overførbar stemme kan stemmer overføres efter vælgernes næste præference, mens Borda-optælling omsætter placeringerne til point. Condorcet-metoder bygger i stedet på parvise sammenligninger af kandidaterne. Den samme fordeling af vælgerpræferencer kan derfor føre til forskellige vindere.

Alternativ stemmeafgivning

Ved alternativ stemmeafgivning (engelsk: alternative vote, AV) vælges normalt én repræsentant i hver valgkreds. Hvis ingen kandidat har opnået det krævede flertal af førstepræferencer, udgår kandidaten med færrest stemmer, og stemmerne overføres efter vælgernes næste tilgængelige præference. Optællingen gentages efter de gældende regler, indtil en kandidat kan erklæres valgt. Metoden er et flertalsvalgsystem og ikke en form for forholdstalsvalg.

I illustrationens eksempel med otte vælgere har A tre førstepræferencer, B og C hver to og D én. D udgår først, og dennes stemme overføres til C, som derefter har tre stemmer. B udgår herefter, og B's to stemmer overføres til C. C vinder dermed med fem af de otte stemmer.

Gennemregnet eksempel på alternativ stemmeafgivning

I et tænkt valg til ét mandat får tre kandidater tilsammen 100 førstepræferencer. Ingen får et absolut flertal i første optælling.

Eksempel på alternativ stemmeafgivning
Kandidat Førstepræferencer Efter overførsel
A 40 45
B 35 55
C 25 Udgår
I alt 100 100

C har færrest førstepræferencer og udgår. Af de 25 vælgere, der havde C som førstevalg, har fem A som næste præference og 20 B som næste præference. Derfor får A 40 + 5 = 45 stemmer, mens B får 35 + 20 = 55 stemmer. B vinder med et absolut flertal, selv om A havde flest førstepræferencer. Eksemplet forudsætter, at alle stemmesedler har en anvendelig videre præference; derfor bliver ingen stemmer udtømt. Det viser princippet i AV-optælling, ikke resultatet af et faktisk valg.

Enkelt overførbar stemme

Uddybende Uddybende artikel: Enkelt overførbar stemme

Ved enkelt overførbar stemme (engelsk: single transferable vote, STV) vælges normalt flere repræsentanter i samme valgkreds. Kandidater kan vælges, når de når en fastsat valgkvote. Overskydende stemmeværdier fra valgte kandidater og stemmer fra kandidater, der udgår, kan derefter overføres efter vælgernes videre præferencer. Metoden er en form for forholdstalsvalg. De præcise optællingsregler varierer mellem de forskellige STV-ordninger.

Borda-optælling

Ved Borda-optælling får kandidaterne point efter deres placering på hver stemmeseddel. I en almindelig variant med fire kandidater giver en førsteplads tre point, en andenplads to point, en tredjeplads ét point og en fjerdeplads nul point. Pointene fra alle stemmesedler lægges sammen, og kandidaten med det højeste samlede pointtal vinder. En kandidat, som alene får sidstepladser, får således ingen point efter denne variant, uanset hvor mange stemmesedler vedkommende er nævnt på. En kandidat kan vinde uden at have flest førstepladser.

I illustrationens eksempel repræsenterer de fire viste stemmeseddeltyper otte vælgere: tre rangerer A–B–C–D, to rangerer B–C–A–D, to rangerer C–B–D–A, og én rangerer D–C–B–A. Det giver følgende pointfordeling:

Borda-point i illustrationens eksempel
Kandidat Samlet pointtal
A 11
B 17
C 15
D 5

B får flest point og vinder efter Borda-optælling. Til forskel fra AV og STV overføres stemmerne ikke mellem kandidaterne under denne optælling. Der findes også varianter, hvor en førsteplads giver fire point og en fjerdeplads ét point; når alle vælgere rangordner samtlige kandidater, bliver vinderen den samme.

Condorcet-metoder

Ved Condorcet-metoder sammenlignes kandidaterne to og to ved hjælp af vælgernes rangordninger. Hvis én kandidat foretrækkes frem for hver enkelt af de øvrige kandidater af et flertal af vælgerne, kaldes vedkommende en Condorcet-vinder. En sådan vinder findes ikke nødvendigvis, fordi flertallets præferencer kan danne en kreds. Der findes derfor forskellige regler til at afgøre resultatet, når ingen kandidat vinder alle parvise sammenligninger.

I illustrationens eksempel foretrækker fem af de otte vælgere B frem for A, fem foretrækker B frem for C, og syv foretrækker B frem for D. B vinder således samtlige tre parvise sammenligninger og er Condorcet-vinder. I samme eksempel vinder C efter alternativ stemmeafgivning, mens B vinder efter Borda-optælling. Eksemplet viser, at optællingsmetoderne kan give forskellige resultater med de samme rangordnede stemmesedler.

Præferencevalg og personlige stemmer

Det er vigtigt at skelne mellem en rangordnet præference og en personlig stemme. Ved rangordnet præferencevalg angiver vælgeren en rækkefølge mellem flere kandidater, eksempelvis 1, 2 og 3. Ved en personlig stemme på en kandidat under et listevalg tilkendegiver vælgeren derimod støtte til en bestemt kandidat, uden at det nødvendigvis indebærer en rangordning af de øvrige kandidater. Åbne lister er derfor ikke i sig selv et eksempel på valg med rangordnede stemmesedler.

De to former for stemmeafgivning kan begge give vælgeren indflydelse på, hvilke personer der bliver valgt, men deres optællingsregler er forskellige. I AV og STV kan en senere præference få betydning under optællingen. En personlig stemme på en partiliste indgår derimod efter de regler, der gælder for kandidatvalget i det pågældende listevalgsystem.

Valgmetodernes virkninger

Rangordnede stemmesedler giver mulighed for, at flere af vælgerens prioriteringer indgår i optællingen, men virkningen afhænger af den konkrete optællingsmetode. AV, STV, Borda-optælling og Condorcet-metoder anvender vælgernes rangordninger på forskellige måder. Det er derfor ikke muligt at tilskrive præferencevalg som samlet kategori én bestemt grad af proportionalitet eller én bestemt regel for, hvornår en kandidat er valgt.

Kilder

  1. ↑ Reynolds, Andrew; Reilly, Ben; Ellis, Andrew (2005). Electoral System Design: The New International IDEA Handbook. International IDEA. s. 181. ISBN 9789185391189.
  2. 1 2 3 4 Reynolds, Andrew; Reilly, Ben; Ellis, Andrew (2005). Electoral System Design: The New International IDEA Handbook. International IDEA. s. 47-48. ISBN 9789185391189.
  3. 1 2 3 4 Reynolds, Andrew; Reilly, Ben; Ellis, Andrew (2005). Electoral System Design: The New International IDEA Handbook. International IDEA. s. 71-72. ISBN 9789185391189.
  4. 1 2 3 Reynolds, Andrew; Reilly, Ben; Ellis, Andrew (2005). Electoral System Design: The New International IDEA Handbook. International IDEA. s. 118. ISBN 9789185391189.
  5. ↑ "Preferential voting" (engelsk). Australian Electoral Commission. Hentet 2026-10-24.
  6. 1 2 "The Alternative Vote (AV)". ACE Electoral Knowledge Network (engelsk). Hentet 2026-10-24.
  7. ↑ Horowitz, Donald L. "Electoral Systems and Their Goals". ACE Electoral Knowledge Network (engelsk). Hentet 2026-10-24.
  8. ↑ Reynolds, Andrew; Reilly, Ben; Ellis, Andrew (2005). Electoral System Design: The New International IDEA Handbook. International IDEA. s. 84-85. ISBN 9789185391189.

Litteratur