| Silkeborg IF | ||||
|---|---|---|---|---|
| Klubdetaljer | ||||
| Fulde navn | Silkeborg Idrætsforening | |||
| Kaldenavn(e) | De Røde | |||
| Grundlagt | 26. april 1917 | |||
| Forbund | DBU (lokalunion: DBU Jylland) | |||
| Hjemmebane | JYSK Park Silkeborg, Danmark | |||
| Kapacitet | 10.000 tilskuere (6.000 sæder) | |||
| Adm. direktør | Kent Madsen | |||
| Cheftræner | Morten Dahm Kjærgaard | |||
| Assistenttrænere | Peder Knudsen Anders Holvad | |||
| Liga 2026-27 | 3F Superligaen | |||
| Andet | ||||
| CVR-nummer | 70854910 | |||
| Websted | www.silkeborgif.com | |||
|
| ||||
| Infoboks opdateret: 23. september 2026 | ||||
Silkeborg IF Fodbold, oftest kaldt Silkeborg IF eller SIF, er en dansk fodboldklub i den midtjyske by Silkeborg. Klubben spiller i den bedste danske fodboldrække, Superligaen.
Silkeborg Idrætforening blev stiftet den 26. april 1917. Klubben benyttede sig af sportspladsen, senere Silkeborg Stadion, i de første 100 år af klubbens historie, indtil det nyopførte stadion, JYSK Park, blev indviet den 31. august 2017. Førsteholdets træninger foregår i dag på JYSK Park, mens klubbens øvrige træningsbaner ligger i forlængelse af stadion ved Søholt, i den nordlige del af Silkeborg.
Silkeborg IF har været en del af danmarks bedste fodboldrække (senere Superligaen) siden 1988, dog med sporadiske nedrykninger til- og oprykninger fra 1. division fra 2003 til 2021. Silkeborg IF er tidligere blevet Danmarksmestre i 1994, sølvvindere i 1998, bronzevindere i 1995, 2001 og 2022, samt vinder af Pokalturneringen i 2001 og i 2024.
Silkeborg IF's store resultatmæssige succes i 90'erne, start 00'erne og senest i 2022, har også betydet deltagelse i prestigefyldte europæiske fodboldturneringer som Intertoto Cup, Champions League, Europa League og Conference League.
Silkeborg IF blev stiftet den 26. april 1917. I klubbens første leveår spillede Silkeborg IF i de forskellige jyske rækker: A-rækken, mellemrækken og fra 1942 mesterrækken, som var den daværende bedste jyske række.
I 1962 rykkede Silkeborg IF kortvarigt op i 3. division og rykkede efterfølgende op i 2. division i 1966. Her spillede klubben stort set de efterfølgende ti år.
Efter en god periode i 2. division begyndte resultaterne dog at gå galt for Silkeborg IF, og i løbet af to sæsoner i slutningen af 1970'erne rykkede klubben ned i Danmarksserien.
I 1982 tog klubben det altafgørende skridt mod dansk topfodbold. Det skete ved oprettelsen af selskabet SIF Fodbold Support A/S, et professionelt selskab, som skulle stå for fodbolden. I årene efter var der atter fremgang, og i 1983 ansatte man Bjarne Jensen som klubbens første træner på fuld tid. Bjarne Jensen fik et godt første år i klubben, men måtte efter flere dårlige resultater i 1986 overgive trænerjakken til Svend Hugger. Svend Hugger formåede at vende situationen i klubben på sidste spilledag og sikrede klubben endnu en sæson i 2. division.
Her blev fundamentet for Silkeborg IF's fodboldfremtid etableret, og med ansættelsen af Viggo Jensen i 1987 resulterede det i en oprykning til landets daværende bedste række, 1. division. Oprykningen kom bag på mange i fodbolddanmark. Blandt andet skrev en journalist fra Politiken: "Det vil være en overraskelse, hvis Silkeborg får tilkæmpet sig et hjørnespark".[kilde mangler] Klubben markerede sig dog allerede i sin tredje kamp i den bedste række ved at slå Brøndby IF 1-0 på hjemmebane.[kilde mangler] Da 1988-sæsonen var færdigspillet, lå Silkeborg på en 9. plads ud af 14 hold og 18 point fra nedrykning. I 1989-sæsonen sluttede Silkeborg endnu bedre end året før, da det blev til en 7. plads.
I 1990 blev det endnu bedre, da klubben sluttede på en 4. plads. Det var kun i kraft af en to mål dårligere målscore end Ikast fS, at man ikke kvalificerede sig til UEFA-cuppen. I sæsonens sidste kamp vandt Silkeborg 1-0 over Herfølge på hjemmebane, men fik to mål annulleret undervejs i kampen.[kilde mangler]
Med omlægningen fra 1. division til Superligaen i foråret 1991 skulle Silkeborg kæmpe for sin superligastatus, og det var først efter playoff mod B1909[kilde mangler] fra 1. division, at man sikrede sig en ny sæson i den bedste række. Fra sommeren 1992 var Silkeborg IF dog en del af toppen i dansk fodbold. Klubben begyndte at få flere spillere udtaget til A-landsholdet, og Morten Bruun blev den første SIF-spiller udtaget til en slutrunde-kvalifikationskamp.[kilde mangler]
De gode resultater betød også kvalifikation til europæisk fodbold for første gang i klubbens historie. Fra 1991 til 1994 deltog Silkeborg IF tre gange i den daværende Intertoto Cup.
I 1994 nåede klubben sit hidtidige sportslige højdepunkt, da den blev danmarksmester for første gang i klubbens historie. Mesterskabet blev afgjort i sidste runde, da FCK tabte point i deres sidste kamp. Modstanderen var OB, og Silkeborg kunne dermed sikre sig sin første DM-titel med en 2-0-sejr hjemme over AaB.
Efter sæsonen måtte klubben sige farvel til sin svenske træner Bo Johansson, der havde ført klubben frem til sin første titel. Bo Johansson blev senere udvalgt til dansk landstræner af DBU.
Efter titlen i 1994 var de kommende år præget af fortsat gode resultater. Det blev blandt andet til bronzemedaljer i 1995, sølvmedaljer i 1998 under tidligere landstræner Sepp Pionteks ledelse samt flere semifinaler i Pokalturneringen. Klubben vandt også bronze i 2001.[kilde mangler] Samme år blev Silkeborg IF danske pokalmestre for første gang. Pokalfinalen blev spillet i Parken, hvor SIF slog AB med cifrene 4-1. Finalen blev spillet torsdag den 24. maj.[kilde mangler] På det tidspunkt var den tidligere FCK-træner Benny Johansen holdets træner.
Efter et resultatmæssigt stærkt årti i 1990'erne begyndte sæsonen efter pokaltriumfen i 2001 at varsle en hård tid for Silkeborg IF. Klubben havde i starten af sæsonen 2001-02 sagt farvel til vigtige spillere som Henrik "Tømrer" Pedersen og Thomas Røll Larsen, der tog til henholdsvis engelske Bolton Wanderers og F.C. København. Desuden havde klubikonet Morten Bruun indstillet sin karriere op til denne sæson, mens holdets førstemålmand Peter Kjær drog til tyrkiske Beşiktaş kort inde i sæsonen.
Det midtjyske hold formåede med nød og næppe at blive i Superligaen den pågældende sæson, men allerede sæsonen efter (2002-03) måtte SIF rykke ned i 1. division. Silkeborg IF skulle dermed for første gang siden 1987 igen spille i landets næstbedste fodboldrække. Klubben sluttede på en 11. plads.[kilde mangler]
Nedrykningen blev dog kortvarig, da klubben med en førsteplads sikrede sig oprykning allerede sæsonen efter. Fra 2004 til 2007 spillede Silkeborg IF igen i Danmarks bedste fodboldrække, men måtte herefter endnu en gang rykke ned i 1. division til sæsonen 2007-08.
I 2008, mens Silkeborg IF igen spillede i 1. division, foretog klubben det største økonomiske sats i klubbens historie. Der blev foretaget en kapitaludvidelse på ca. 138 mio. kroner fra knap 1.000 aktionærer. En del af planen var at købe Papirfabrikken, et kulturelt og erhvervsmæssigt samlingspunkt i Silkeborg. Derved blev to af byens klenodier koblet finansielt sammen. Desuden ændrede organisationen bag fodboldklubben navn til Silkeborg IF Invest A/S.
I sæsonen 2008-09 kunne Silkeborg endnu en gang sikre sig oprykning til Superligaen. Klubben sluttede på andenpladsen i 1. division. Silkeborg IF's 2. hold blev i øvrigt nr. 1 i Danmarksseriens kreds 3, men kunne ikke rykke op i 2. division Vest, da kvoten for superligaklubbernes 2. hold var fyldt op i denne division.[kilde mangler]
Silkeborg IF havde efter oprykningen i 2009-10 en god sæsonstart, hvor klubben omkring vinterpausen lå i toppen af ligaen. Efter en lang periode uden sejre i foråret var klubben dog pludselig en del af nedrykningskampen. En hjemmesejr på 2-0 over F.C. København i 32. runde var nok til at holde sig oppe.
I den efterfølgende sæson (2010-11) blev Silkeborg IF nr. 5 i Superligaen, klubbens bedste placering i ti år. Holdet hentede 43 point, og Jesper Bech og esteren Kaimar Saag delte topscorerværdigheden i klubben med syv mål hver.[kilde mangler]
I sæsonen 2011-12 rakte det kun til en 8. plads. Klubben hentede igen 43 point, og Christian Holst blev topscorer med 10 mål. I sommerpausen efter sæsonen skiftede cheftræner Troels Bech til OB.[kilde mangler] Bech blev afløst af den tidligere SIF-spiller Keld Bordinggaard. Opholdet blev dog ikke nogen succes, og efter en periode med manglende resultater blev han afskediget og erstattet af den tidligere træner Viggo Jensen.[kilde mangler]
Efter nogle år i Superligaen måtte Silkeborg IF efter sæsonen 2012-13 endnu en gang ned i 1. division. Nedrykningen blev igen kortvarig, men det samme blev opholdet i Superligaen, hvilket skulle vise sig at blive symptomatisk for Silkeborg IF's kommende år.
Siden 2013 har Silkeborg IF flere gange rykket ud af Superligaen og efterfølgende rykket direkte op igen fra 1. division. Undtagelsen var sæsonen 2016-17, hvor klubben overlevede i den bedste række. I 2020 delte Silkeborg IF rekorden for flest nedrykninger fra Superligaen med Vejle Boldklub. Klubben er omvendt også den, der har rykket flest gange op i Superligaen.[kilde mangler]
Dette har også betydet løbende udskiftninger i truppen, hvor man skiftevis har solgt nøglespillere for at polstre sig økonomisk og hentet forstærkninger til den kommende sæson i Superligaen. Klubbens op- og nedrykninger har også resulteret i hyppige udskiftninger på trænerposten, hvor de seneste seks trænere som udgangspunkt kun har haft en enkelt eller to sæsoner i spidsen af klubben.[kilde mangler] Kent Nielsen sad dog i cheftrænerstolen fra 2019. I hans første sæson rykkede Silkeborg ud af Superligaen, men klubben valgte at beholde ham som træner, og sæsonen 2020-21 resulterede i oprykning tilbage til Superligaen.
Siden stiftelsen af Silkeborg IF Invest i 2008 har det økonomiske grundlag for klubben dog været positivt, på trods af stor usikkerhed om klubbens indtjening på eksempelvis tilskuere og tv-rettigheder fra sæson til sæson.[kilde mangler] Desuden har talentarbejdet i de yngre rækker resulteret i en række fodboldprofiler, som i de senere år har været en god indtjeningskilde for klubben; herunder er Kasper Dolberg, Robert Skov, Frederik Alves og Mads Emil Madsen de mest nævneværdige.
Efter oprykningen til Superligaen i 2021 blev Silkeborg IF sæsonens store overraskelse i rækken. Kent Nielsens offensive spillestil med stor boldbesiddelse og korte afleveringer betød, at klubben kvalificerede sig til mesterskabsspillet for første gang i klubbens nyere historie.[kilde mangler] Særligt angrebstrioen Nicolai Vallys, Sebastian Jørgensen og Nicklas Helenius – ofte omtalt som "VHS" – stod for mange mål og oplæg.
En anden årsag til Silkeborgs succes var, at man valgte ikke at sælge ud af sine talentfulde spillere i vinterpausen, selvom der var bud på både Tobias Salquist og Rasmus Carstensen. Undervejs i grundspillet fik man blandt andet sejre ude over SønderjyskE på 6-0 og AaB på 4-1.[kilde mangler] I mesterskabsspillet slog man desuden inden for samme uge både Brøndby IF med 3-0[kilde mangler] og FCK (som ikke havde tabt de otte foregående kampe i Superligaen) med 3-1. Sæsonen 2021-22 endte med en bronzemedalje til SIF. Holdet blev gennem sæsonen betragtet som et af de mest underholdende og velspillende i Superligaen, og Silkeborg IF vandt sidst en bronzemedalje i Superligaen i sæsonen 2000-01.[kilde mangler]
Grundet Ruslands invasion af Ukraine 2022 blev alle russiske hold udelukket af de europæiske turneringer. Dette medførte, at de danske pokalvindere trådte ind i sidste kvalifikationsrunde til UEFA Europa League. Da FC Midtjylland vandt DBU Pokalen 2021-22 og samtidig sluttede på Superligaens 2. plads, der nu gav adgang til kvalifikationen til UEFA Champions League, gik Europa League-kvalifikationen videre til Silkeborg IF i kraft af deres tredjeplads i Superligaen.[kilde mangler] Det betød, at klubben selv med et nederlag i kvalifikationen til Europa League stadig var sikret en plads i UEFA Conference League.
Sæsonen 2022-23 startede godt for Silkeborg med en udesejr over lokalrivalerne fra FC Midtjylland på 3-1 og en 2-0-sejr over Brøndby,[kilde mangler] til trods for at man havde solgt Rasmus Carstensen til belgiske Genk for ca. 22,5 mio. kr. I kvalifikationen til Europa League trak man finske HJK, men her tabte man samlet 1-2 og måtte dermed nøjes med gruppespillet i Conference League. Her kom man i gruppe med Anderlecht, West Ham og FCSB. Lige til det sidste var der spænding om, hvorvidt Silkeborg kunne gå videre fra gruppen, blandt andet takket være to sejre over FCSB på 5-0. Begge opgør mod Anderlecht og West Ham blev dog tabt knebent, og man måtte tage til takke med 3. pladsen, hvorved det europæiske eventyr sluttede. I begyndelsen af sæsonen valgte Silkeborg også at sælge Nicolai Vallys til Brøndby for 22,5 mio. kr. Dette samt mange kampe i Europa sideløbende med Landspokalturneringen gjorde, at resultaterne i Superligaen begyndte at halte. Da grundspillet var overstået, var Silkeborg derfor 1 point fra at komme med i mesterskabsspillet og måtte i stedet deltage i nedrykningsspillet sammen med blandt andre AaB,[kilde mangler] som man havde valgt at sælge Nicklas Helenius til for ca. 5 mio. kr.
Selvom nedrykningsspillet startede dårligt for Silkeborg IF, blandt andet på grund af en del kampe i Landspokalturneringen, fik Kent Nielsen styr på tropperne, og holdet kom aldrig i reel nedrykningsfare. I stedet sluttede man med 10 point i de sidste fire kampe.[kilde mangler] Sæsonen blev afsluttet med en 1-0-sejr i Aalborg den 3. juni 2023, som sendte AaB ud af Superligaen. Selvsamme AaB havde slået Silkeborg ud af Landspokalturneringen i semifinalen, som senere blev vundet af FCK.[kilde mangler] Økonomisk blev 2022 et rekordår for Silkeborg IF Invest, der realiserede et overskud før skat på 106,4 mio. kr. Fodbolden bidrog med 70,8 mio. kr., hjulpet af bronzemedaljerne, deltagelsen i Conference League og et transferoverskud på godt 42 mio. kr.
Sæsonen 2023-24 blev historisk, da det lykkedes at vinde klubbens 3. titel i form af Pokalturneringen. Det skete på Kristi himmelfartsdag den 9. maj, hvor Silkeborg slog rivalerne fra AGF med 1-0. Målet blev scoret af Oliver Sonne.
Forud for pokalfinalen var gået en lang sæson i Superligaen med store udsving. I løbet af efteråret vandt Silkeborg mange kampe, blandt andet takket være Alexander Lind, som scorede i syv superligakampe i træk. Han scorede i alt 10 mål i efteråret, og stimen var klubrekord.[kilde mangler] Derefter gik både Lind og Silkeborg i stå, og det lykkedes kun med nød og næppe at sikre sig 6. pladsen og dermed mesterskabsspillet i sidste spillerunde af grundspillet. Det blev til 14 kampe uden sejr, inden det blev til en 3-0-sejr over FC Midtjylland på JYSK Park.[kilde mangler] Pladsen i mesterskabsspillet gav Silkeborg ro i forhold til pokalturneringen,[kilde mangler] hvor man i semifinalen skulle møde FC Fredericia fra 1. division, der var trænet af den tidligere SIF-spiller Michael Hansen. Her lykkedes det SIF at gå videre med samlet 6-3, hvorpå man i finalen slog AGF og derved kvalificerede sig til kvalifikationen til Europa League i den efterfølgende sæson.
Sæsonen 2024-25 startede med nederlag til Molde i Europa League-kvalifikationen og derefter til Gent i Conference League-kvalifikationen.
Den 11. juni 2026 blev Morten Dahm Kjærgaard præsenteret som ny cheftræner i Silkeborg IF efter Kent Nielsen, der blev assistenttræner for det danske herrelandshold.
| Navn | JYSK Park |
|---|---|
| Adresse | Ansvej 108, 8600 Silkeborg |
| Byggeår | 2015 (november) |
| Indviet | 2017 (31. juli) |
| Kapacitet | 10.000 tilskuere |
| Siddepladser | 6.000 siddepladser |
| Areal | 6.945 kvm |
| Underlag | Kunstgræs |
| Arkitekt | Årstiderne arkitekter |
| Byggesum | 130 mio. DKK |
Silkeborg IF's hjemmebanekampe bliver spillet på JYSK Park i den nordlige del af Silkeborg. Stadionet har en kapacitet på 10.000 tilskuere, heraf 6.000 siddepladser. Banen på JYSK Park består af kunstgræs, med elvarme under i tilfælde af frost og sne.
Stadionet ligger på Ansvej, og deler parkeringsplads med Silkeborgs håndboldhaller JYSK Arena, der blandt andet huser håndboldholdet BSH.
Byggeriet af JYSK Park gik i gang i 2015 og blev færdiggjort to år senere i 2017. Konstruktionen var et samarbejde mellem Silkeborg IF Invest A/S og Silkeborg Kommune og kostede i omegnen af 130 mio. kroner, hvoraf kommunen finansierede de 60 mio. og Silkeborg IF de sidste 70 mio. kroner.
Stadion blev officielt indviet den 31. juli 2017 i en udsolgt kamp mellem Silkeborg IF og AGF. Kampen endte 2-1 til Silkeborg IF.
| Sæson | Gennemsnit | I alt | Liga | Stadion |
| 2009/2010 | 4.656 | 74.496 | Superligaen | Silkeborg Stadion |
| 2010/2011 | 3.812 | 60.991 | Superligaen | Silkeborg Stadion |
| 2011/2012 | 3.958 | 67.290 | Superligaen | Silkeborg Stadion |
| 2012/2013 | 3.150 | 50.394 | Superligaen | Silkeborg Stadion |
| 2013/2014 | 2.140 | 70.625 | 1. Division | Silkeborg Stadion |
| 2014/2015 | 1.691 | 45.047 | Superligaen | Silkeborg Stadion |
| 2015/2016 | 1.691 | 52.428 | 1. Division | Silkeborg Stadion |
| 2016/2017 | 3.085 | 52.450 | Superligaen | Silkeborg Stadion |
| 2017/2018 | 3.885 | 69.921 | Superligaen | Jysk Park |
| 2018/2019 | 2.381 | 78.560 | 1. Division | Jysk Park |
| 2019/2020 | 2.397* | 38.358* | Superligaen | Jysk Park |
| 2020/2021 | 847* | 19.474* | 1. Division | Jysk Park |
| 2021/2022 | 5.296 | 90.637 | Superligaen | Jysk Park |
| 2022/2023 | 5.665 | 84.730 | Superligaen | Jysk Park |
| 2023/2024 | 5.639 | 90.221 | Superligaen | Jysk Park |
*Tilskuertal begrænset pga. Coronavirus
SIFosis er den officielle fanklub, som støtter Silkeborg IF. Klubben opstod sidst i 90’erne, nærmere bestemt 1998 da de tre fanklubber Red Eyes, SIFanerne og Red Army fusionerede, og blev til SIFosis. Navnet SIFosis leder tankerne over mod det italienske ord "tifosi", der beskriver en gruppe fans eller tilhængere hovedsageligt i sport.
Fankulturen i Silkeborg startede for alvor i guldsæsonen 1994, hvor der var rigtig mange tilhængere, og som en naturlig del af det, blev der dannet en masse forskellige fangrupperinger. Især de tre førnævnte fanklubber fik god succes, og havde en god fremgang, indtil idéen om en fusion til én stor fanklub opstod, og dermed blev fusionen en realitet i 1998 . Gennem årene har fan- og tilskuertilslutningen været svingende, men oplevede en klar opblomstring i oprykningsæsonen 2021/22, da SIF sensationelt vandt bronze som oprykker. I den efterfølgende sæson oplevede man også det højeste tilskuergennemsnit siden guldsæsonen i 1994
SIF's stemningsafsnit der primært bliver styret af fangruppen "Stoltheden" oplevede også en massiv vækst i bronzesæsonen. Stemningstribunen ligger på "Den røde tribune" og er udelukkende stå-pladser.
SIFosis samarbejder i dag med Stoltheden om at arrangere busture og andre stemningsskabende tiltag.
| Periode | Trøjeproducent | Hovedsponsor |
| 1992-2000 | Adidas | TeleDanmark |
| 2000-2001 | Hummel | |
| 2001-2003 | TDC | |
| 2003-2008 | Jyske Bank | |
| 2008-2011 | Umbro | Jyske Finans |
| 2011-2012 | Mascot | |
| 2012-2021 | Uhlsport | |
| 2021-2024 | JYSK | |
| 2024- | Adidas |
|
|
|
|
Spillere der er listet herunder, er primært fra tiden efter 1988, hvor klubben rykkede op i Danmarks bedste fodboldrække for første gang. Statistikker og info på spillere fra før dette tidspunkt er ikke så tilgængeligt, og derfor ikke retvisende for listen.
Spillerne på listen er primært udvalgt fra faktorer som antal kampe for klubben, mål for klubben og spillernes videre karriere (eksempelvis transferværdi, landsholdskarriere m.m.)
Silkeborg IF har siden 1940'erne kåret årets spiller i klubben. Årets spiller er tidligere blevet udvalgt af spillere og sponsorer, men er de senere år gået over til at blive en fan-baseret afstemning online.
Silkeborg IF har igennem tiden haft 22 trænere på fuldtid
Resultater og titler i dansk fodbold for Silkeborg IF siden 1988, hvor Silkeborg IF rykkede op i den bedste danske fodboldrække for første gang.
| Sæson | Turnering | Placering | Kampe (V/U/T) | Målscore | DBU Pokalen |
| 1988 | 1. Division | 9. plads | 11 / 4 / 11 | 39-35 | 1/8-finalen |
| 1989 | 1. Division | 7. plads | 7 / 11 / 8 | 31-29 | Kvartfinalen |
| 1990 | 1. Division | 4. plads | 11 / 8 / 7 | 35-26 | 3. Runde |
| 1991 | Superligaen* | 9. plads | 4 / 7 / 7 | 23-33 | 3. Runde |
| 1991-92 | Superligaen | 6. plads | 11 / 8 / 13 | 37-50 | 3. Runde |
| 1992-93 | Superligaen | 5. plads | 11 / 10 / 11 | 47-33 | 4. Runde |
| 1993-94 | Superligaen | Vinder | 17 / 9 / 6 | 57-35 | Semifinalen |
| 1994-95 | Superligaen | 3. plads | 11 / 10 / 13 | 44-39 | 1/8-finalen |
| 1995-96 | Superligaen | 6. plads | 14 / 7 / 12 | 44-42 | Kvartfinalen |
| 1996-97 | Superligaen | 6. plads | 10 / 15 / 8 | 51-55 | Semifinalen |
| 1997-98 | Superligaen | 2. plads | 17 / 12 / 4 | 55-31 | Semifinalen |
| 1998-99 | Superligaen | 9. plads | 10 / 14 / 9 | 52-53 | Semifinalen |
| 1999-00 | Superligaen | 6. plads | 13 / 10 / 10 | 49-33 | 1/8-finalen |
| 2000-01 | Superligaen | 3. plads | 15 / 11 / 7 | 49-36 | Vinder |
| 2001-02 | Superligaen | 9. plads | 8 / 8 / 17 | 41-50 | Kvartfinalen |
| 2002-03 | Superligaen | 11. plads (nedrykning) | 9 / 9 / 15 | 52-54 | 1/8-finalen |
| 2003-04 | 1. Division | 1. plads (oprykning) | 21 / 4 / 5 | 70-25 | 1/8-finalen |
| 2004-05 | Superligaen | 8. plads | 13 / 8 / 12 | 50-52 | 4. Runde |
| 2005-06 | Superligaen | 8. plads | 11 / 6 / 16 | 33-50 | 1/8-finalen |
| 2006-07 | Superligaen | 12. plads (nedrykning) | 5 / 7 / 21 | 34-60 | 2. Runde |
| 2007-08 | 1. Division | 3. plads | 16 / 9 / 5 | 60-33 | 3. Runde |
| 2008-09 | 1. Division | 2. plads (oprykning) | 21 / 6 / 3 | 68-27 | 2. Runde |
| 2009-10 | Superligaen | 8. plads | 12 / 7 / 14 | 47-51 | Kvartfinalen |
| 2010-11 | Superligaen | 5. plads | 10 / 13 / 10 | 43-49 | 1/8-finalen |
| 2011-12 | Superligaen | 8. plads | 11 / 10 / 12 | 51-47 | 1/8-finalen |
| 2012-13 | Superligaen | 12. plads (nedrykning) | 8 / 7 / 18 | 38-66 | 1/8-finalen |
| 2013-14 | 1. Division | 1. plads (oprykning) | 20 / 6 / 7 | 67-38 | 2. Runde |
| 2014-15 | Superligaen | 12. plads (nedrykning) | 2 / 8 / 23 | 26-59 | 1/8-finalen |
| 2015-16 | 1. Division | 2. plads (oprykning) | 18 / 9 / 6 | 59-29 | 3. Runde |
| 2016-17 | Superligaen | 9. plads | 9 / 11 / 12 | 36-51 | 1/8-finalen |
| 2017-18 | Superligaen | 11. plads (nedrykning) | 9 / 5 / 18 | 39-60 | Finalist |
| 2018-19 | 1. Division | 1. plads (oprykning) | 18 / 7 / 8 | 60-41 | 3. Runde |
| 2019-20 | Superligaen | 14. plads (nedrykning) | 6 / 8 / 18 | 43-59 | Kvartfinalen |
| 2020-21 | 1. Division | 2. plads (oprykning) | 16 / 1 / 5 | 53-19 | 2. Runde |
| 2021-22 | Superligaen | 3. plads | 13 / 10 / 9 | 54-37 | 3. Runde |
| 2022-23 | Superligaen | 9.plads | 11 / 8 / 13 | 44-49 | Semifinalen |
| 2023-24 | Superligaen | 6. plads | 10 / 6 / 16 | 39-50 | Vinder |
*Oprettelsen af Superligaen. Placeringen denne sæson udløste to kvalifikationskampe mod B1909 om en plads i Superligaen. SIF vandt sammenlagt 5-4.
{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)