
Single barrel whisky (eller single cask whisky) er en premiumkategori af whisky, hvor hver flaske stammer fra et individuelt lagringsfad, i stedet for at være resultatet af en sammenblanding af indholdet fra forskellige fade for at opnå ensartethed i farve og smag. Til sammenligning kan andre whiskyer – selv dem, der ikke er blended whisky – være sammensat af mere end én batch eller endda af forskellige årgange for at opnå konsistens. Whiskyen fra hvert fad tappes separat, og hver flaske bærer fadnummeret og i de fleste tilfælde datoerne for begyndelsen og afslutningen af lagringen. Det antages, at hvert fad bidrager med unikke karakteristika til den færdige whisky.
Der har for nylig[hvornår?] været en vis kontrovers om, hvorvidt single cask-whiskyer faktisk altid stammer fra ét enkelt fad. Whiskyer solgt af skotske destillerier såsom Ben Nevis og GlenDronach som "single casks" har vist sig at være sammenstikninger (vattings) af flere fade, som kan have været af forskellige typer, hvor betegnelsen "single cask" alene henviser til det afsluttende fad til modning. I mangel af specifik regulering af denne terminologi er det uklart, i hvilket omfang denne praksis er udbredt i branchen som helhed.
Single barrel-whiskyer kan desuden tappes ved cask strength eller være ikke-koldfiltrerede for yderligere at undgå at ændre smagen fra det enkelte fad.

{{cite web}}: line feed character i |title= på position 4 (hjælp)