
En apotekerhave eller lægeurtehave er en type urtehave med lægeplanter. Apotekerhaver kendes siden mindst år 800 og betragtes som forløbere for botanisk haver. I mere moderne tid har mange apoteker haft deres egen lægeurtehave.

De moderne botaniske haver blev forudgået af middelalderlige apotekerhaver, ofte klosterhaver, som eksisterede senest omkring år 800. Haver fra denne periode omfattede forskellige afdelinger, herunder et område til lægeplanter, kendt som herbularis} eller hortus medicus.
Pave Nikolaus 5. afsatte i 1447 en del af Vatikanets område til en have med lægeplanter, som blev anvendt i undervisningen i botanik. Denne have blev en forløber for de akademiske botaniske haver i Padova og Pisa, der blev grundlagt i 1540'erne. Mange af de tidligste botaniske haver blev da også grundlagt på initiativ af læger og andre medlemmer af det medicinske fagmiljø.
Naturforskeren William Turner anlagde apotekerhaver i Köln, Wells og Kew. Han skrev desuden til Lord Burghley og anbefalede oprettelsen af en apotekerhave ved University of Cambridge, med sig selv som leder. Urteforskeren John Gerards værk Herball, or Generall Historie of Plantes fra 1597 blev beskrevet som et catalogue raisonné over de offentlige og private apotekerhaver, der fandtes rundt om i Europa. Værket opregnede 1.030 plantearter fra hans apotekerhave i Holborn og var det første trykte katalog af denne type.
Haven i Oxford blev grundlagt i 1632 af Henry Danvers, 1. jarl af Danby, med Jacob Bobart den Ældre som forstander. Apotekerstanden grundlagde senere Chelsea Physic Garden i 1673, først i Westminster og senere flyttet til Chelsea. Havens mest berømte leder var Philip Miller, forfatter til The Gardeners Dictionary. Allerede i 1676 blev embedet som "Keeper of the Physic Garden" varetaget af professoren i botanik ved University of Edinburgh.

Nogle af de tidligste apotekerhaver omfattede:
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)