
En sansehave er et afgrænset haveområde, der giver besøgende mulighed for at opleve en bred vifte af sanseoplevelser. Sansehaver er designet til at skabe muligheder for at stimulere sanserne, både enkeltvis og i kombination, på måder som brugerne normalt ikke møder i hverdagen.
Sansehaver har en bred vifte af undervisningsmæssige og rekreative anvendelser. De kan bruges i undervisningen af elever med særlige behov, herunder autistiske personer. Som en form for haveterapi kan de fungere som terapihaver og hjælpe i plejen af personer med demens.
Sansehaver kan udformes, så de er tilgængelige og attraktive for både personer med handicap og personer uden handicap. En sansehave kan eksempelvis indeholde elementer, der er særligt tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser, såsom duftende og spiselige planter, skulpturer og formgivne gelænder, vandelementer designet til at skabe lyd og kunne mærkes med hænderne, teksturerede berøringsflader, skærme med forstørrelsesglas, samt beskrivelser i punktskrift og via lyd- eller induktionsslyngesystemer. Afhængigt af målgruppen kan lyd og musik integreres mere centralt for at kombinere yngre brugeres legebehov med deres sensoriske behov.
Mange sansehaver er indrettet til at stimulere flere sanser samtidig. Haver, der særligt fokuserer på duft, kaldes undertiden dufthaver, mens haver med fokus på musik og lyd kaldes lydhaver, hvor udstyret samtidig understøtter udviklingsmæssige, læringsmæssige og pædagogiske formål.
Sansehaver har som regel en udbygget infrastruktur, der muliggør kørestolsadgang og imødekommer andre krav til tilgængelighed. Udformningen og stiføringen skaber en stimulerende rejse gennem sanserne, øger opmærksomheden og giver positive læringsoplevelser.
Udformningen af sansehaver tager som regel udgangspunkt i de fem aristoteliske sanser, men kan også omfatte andre sanser som proprioception og balance. Ud over planter kan også ikke-levende elementer såsom vandelementer og skulpturer indgå.
De visuelle elementer i en sansehave omfatter traditionelle haveelementer som farverige planter og blomster, der undertiden grupperes for at hjælpe personer med synsnedsættelse. De varierer i farve, form, størrelse og tekstur. Blomsternes stærke farver kan stimulere hjernens farvecentre. Farverige og hjemmehørende plantearter kan bruges til at tiltrække fugle, sommerfugle og insekter til haven, hvilket giver yderligere visuelle oplevelser.
Prydgræsser anvendes ofte og kan stå dekorative gennem hele sæsonen for at skabe dybde og variation. Tilføjelsen af prydgræsser kan give rummet et dramatisk udtryk. Vandelementer som damme og springvand kan desuden tiltrække dyreliv, eksempelvis fugle, hvilket giver besøgende mulighed for fuglekiggeri.
Lydelementer i en sansehave består ofte af ting, der naturligt frembringer lyd i vinden. Dette omfatter planter som bambus, græsser og træer samt ikke-levende elementer som klokker og vindspil. Vandelementer og fugle er ligeledes almindelige lydkilder. Områder, der tiltrækker insekter og andre dyr, bidrager til et naturligt lydbillede. Fuglebade anvendes ofte for at tiltrække fugle og skabe et indbydende miljø, hvor de kan plaske og bade.
Gangstier med forskellige overflader kan skabe forskellige lyde og stimulere hørelsen. Løst grus kan for eksempel give en knasende lyd, mens beton kan frembringe en mere markant lyd, afhængigt af fodtøjet.
Mindre almindelige lydelementer omfatter håndinstrumenter (såsom trommer), ekkoområder og klingende trædesten.
Planter med en markant aroma stimulerer lugtesansen og lugtecentrene i hjernen. For at skabe sådanne dufte anvendes ofte planter med blomsterduft som lavendel, rosmarin og visse rosensorter samt menneskeskabte dufte som nyslået græs.

Elementer med kontrasterende overflader såsom frøkapsler, forskellige bark- og bladteksturer, planter som lammeøre eller viburnum samt sten, mursten og småsten med varierende overflader inviterer til berøring og udforskning. Planter med enten ru eller glatte overflader kan i høj grad stimulere sanserne. Berøringsoplevelser i sansehaver giver mulighed for at udforske og opleve forskellige strukturer. Berøring kan også hjælpe mennesker med at lære og indsamle information, hvilket skaber en unik oplevelse for den enkelte.
Grøntsager og frugter bidrager til smagssansen i en sansehave. Planter som tomater, blåbær (hvis jordens surhedsgrad er passende), hindbær, gulerødder, krydderurter og visse spiselige blomster kan indgå i beplantningen.
Indarbejdelsen af disse elementer kan skabe ro og stimulere hjernen på en positiv måde. Børns hjerneudvikling kan styrkes ved at aktivere alle sanser samtidigt; dette kan bidrage til, at barnet udvikler en bedre følelsesmæssig og fysisk bevidsthed. De stimulerende aspekter ved en sansehave kan forbedre hukommelse, problemløsningsevner og fremme udendørs aktiviteter. Dette kan igen mindske angst, psykiske lidelser og dårligt humør. I udformningen indarbejdes adgangsforhold for personer med handicap, eksempelvis kørestolsbrugere, blinde og hørehæmmede.