Chester bymur

Oprindelige romerske mure langs Chester Canal

Mure repareret under den engelske borgerkrig

Chester city walls over two millennia.

Georgianske promenademure nær Bridgegate

Det victorianske Eastgate Clock

Chester bymur er en bymur omkring byen Chester i grevskabet Cheshire, England. Den første del blev opført af romerne, da de etablerede fortet Deva Victrix mellem år 70 og 80. Oprindeligt bestod den af en vold med en palisade på toppen. Fra omkring år 100 begyndte man at genopføre den i sandsten, men det blev ikke færdiggjort før 100 år senere. Efter romerne forlod Storbritannien er der ingen kilder på muren, før Æthelflæd genetablerede Chester som en burgh i 907. Forsvarsværkerne blev forbedret, selvom man ikke præcist ved, hvad der blev udført. Efter den normanniske erobring blev murene udvidet mod vest og mod sød for at danne en komplet cirkel omkring den middelalderlige by. Denne mur stod sandsynligvis færdig i midten af 100-tallet.

Vedligeholdelse af murene var en løbende problem. De blev yderligere forbedret under den engelske borgerkrig, og blev ødelagte under krigen. Efter dette ophørte de med at have et forsvarsmæssigt formål, og de udviklede sig til at blive et fritidsområde. I dag er Chester bymur en stor turistattraktion, og det er den bedst bevarede romerske og middelalderlige bymur i Storbritannien. De bevarede mure danne næsten en komplet cirkel om den middelalderlige bykerne på omkring 2,95 km.

Historie

Omkring år 74 eller 75 e.v.t. anlagde den romerske legion Legio II Adiutrix en fæstning i Chester. Fæstningen var oprindeligt beskyttet af en jordvold med en træpalisade på toppen og omgivet af en grav med en spids V-formet profil. Volden var sandsynligvis omkring 3 m høj og omkring 6 m bred ved foden. Jorden til volden kom fra udgravningen af graven. Volden blev anlagt på et underlag af træstammer og holdt sammen af grene og kvas. Med omkring 160 m mellemrum langs voldene stod trætårne med en kvadratisk grundplan med en sidelængde på omkring 4,5 m; de var sandsynligvis omkring 7,5 m høje. På hver af de fire sider var der en hovedport med trætårne. Portene på nord- og østsiden stod dér, hvor Northgate og Eastgate ligger i dag. Fra omkring år 90 e.v.t. var Legio XX Valeria Victrix stationeret i Chester og indledte et ombygningsprogram, der også omfattede forbedringer af befæstningen. Fra omkring år 100 e.v.t. blev jordvoldene ombygget med sandsten. Jordvolden blev suppleret med en stenmur. Denne bestod af store, firkantede stenblokke på en affaset sokkel og nåede op til en gangsti omkring 4,9m over murens fod. Øverst var der en rigt udhugget gesims og et brystværn afsluttet med afdækningssten. Portene og tårnene blev også genopført i sten. Det menes, at nordporten havde én bueåbning, mens de øvrige havde dobbelte portaler. Østporten udgjorde hovedindgangen til fæstningen og var særligt imponerende, muligvis med tre etager. Stenene blev brudt lokalt i fæstningens umiddelbare nærhed. Selv om ombygningen af murene blev indledt omkring år 100 e.v.t., blev arbejdet indstillet i begyndelsen af 100-tallet, muligvis inden murene var færdige, og først afsluttet over 100 år senere. Murene blev fortsat vedligeholdt under hele den romerske besættelse, og der blev udført omfattende reparationer i 300-tallet.

Der vides intet om murenes tilstand fra afslutningen af den romerske besættelse i slutningen af 300-tallet til Æthelflæds genetablering af Chester som en befæstet by i 907 som led i angelsaksernes generobring af Mercia. Dele af de romerske mure stod stadig, ligesom de fortsat gør i dag. Angelsakserne reparerede med sikkerhed de nordlige og østlige strækninger af de romerske mure. På et tidspunkt blev romerske sten, herunder gravsten, anvendt til reparationer, men det er usikkert, om det skete i denne periode eller senere. Der er vidnesbyrd, herunder fundet af en angelsaksisk U-formet grav, om, at muren blev forlænget fra den romerske murs sydøstlige hjørne til floden og dermed dannede et L-formet forsvarsværk, men det vides ikke, om dette var opført af sten eller jord. Reparation af murene omtales i Domesday Book. Efter den normanniske erobring ankom Vilhelm Erobrerens hær til Chester i 1069–70, og kongen beordrede opførelsen af en borg. Den blev opført uden for den romerske fæstnings område, mod sydvest på et højtliggende sted med udsigt over floden Dee. Det gjorde det nødvendigt at forlænge murene mod vest og syd for at omslutte borgen, hvilket gav bymuren dens nuværende forløb. Der blev opført tre nye porte: Watergate i vestmuren samt Shipgate og Bridgegate. De to sidstnævnte porte var med sikkerhed opført senest i 1120'erne, og det menes, at middelalderens samlede murring var færdig senest i 1162. Den bestod da af selve ringmuren, porte, tårne og en grav. Den angelsaksiske grav er blevet fyldt op, og middelalderens grave blev anlagt længere fra murene. Den tidligere grav havde været lavvandet, sandsynligvis ikke mere end 1 m (3 ft) dyb. Efter en belejring af Chester Castle under den anden baronkrig i 1265 blev der dog gravet en større grav, som var over 2 m dyb.

Vedligeholdelsen af murene blev hovedsageligt finansieret gennem en række kongeligt bevilgede murtoldsafgifter, som blev opkrævet på varer, der blev ført ind i og ud af byen. Hovedportene blev kontrolleret af sergenter med arvelige embeder, som opkrævede told og organiserede vagthold på murene. I 1400-tallet blev retten til at bevilge murtold overdraget til byens myndigheder, men det var fortsat et problem at få udført de nødvendige reparationer. Der opstod brud i murene i 1569, 1608 og 1629, og både i 1589 og 1641 blev de beskrevet som "forfaldne". I forventning om den kommende borgerkrig blev der udført reparationer i begyndelsen af 1640'erne, og der blev anlagt yderligere befæstninger ved murene og i de ydre forstæder. Murene blev stærkt beskadiget under parlamentshærens belejring af byen i 1645, hvor der blandt andet opstod to store brud.

Rekreativ anvendelse

Efter borgerkrigens afslutning mistede murene deres militære og forsvarsmæssige funktion og blev i stigende grad brugt til rekreative formål. I 1707 bevilgede byrådet 1.000 pund (svarende til £210.000 i 2025) til at reparere murene og lægge nye fliser på dem, så de kunne fungere som en gangsti med et brystværn uden forsvarsindretninger. Blandt de kendte personer, der gik tur på murene i begyndelsen af 1700-tallet, var John Wesley og Samuel Johnson. På dette tidspunkt var hovedportene blevet for smalle til den voksende trafik, så de blev alle genopført med bredere buer. Portene havde også hindret en uhindret tur hele vejen rundt på murene, og man benyttede lejligheden til at føre gangstien hen over de nye porte. Eastgate blev erstattet i 1768, Bridgegate i 1781 og Watergate i 1788. Der blev også gennemført andre tiltag for at forbedre adgangen for fodgængere, herunder anlæggelsen af Recorder's Steps i 1720 på murenes sydlige del og Wishing Steps i 1785 på en stejlt skrånende strækning øst for Recorder's Steps. Mellem 1808 og 1810 blev Northgate genopført. Denne port havde huset byens fængsel, og et nyt fængsel blev opført i byens sydlige del. Fængselsgården strakte sig mod syd ned mod floden, hvilket gjorde det nødvendigt at fjerne Shipgate og dermed skabe en permanent åbning i muren.

Forbedringer af transportforholdene i 1800-tallet og 1900-tallet har medført yderligere ændringer af murene. Indtil begyndelsen af 1800-tallet havde Old Dee Bridge, umiddelbart syd for Bridgegate, været den eneste bro over Dee. I 1820'erne blev Grosvenor Bridge opført, og dens vejføring gennembrød murene ved det sydvestlige hjørne. I 1846 blev Chester and Holyhead Railway anlagt, hvorved murene blev gennembrudt, og jernbanen blev ført gennem buer under det nordvestlige hjørne. I 1930'erne var vejtrafikken vokset og skabte alvorlige trafikpropper i bymidten, især ved Chester Cross. En ny vej blev anlagt syd for bymidten og gennembrød østmuren vest for amfiteatret. Newgate blev opført for at lade trafikken passere og føre gangstien over vejen; porten blev åbnet i 1938. Efter anden verdenskrig steg trafikken yderligere, og i 1960'erne blev den indre ringvej anlagt for at lede trafikken fra Grosvenor Bridge vest om bymidten, hvilket skabte en betydelig åbning i murene. Hvor vejen gennembrød nordmuren, blev der opført en gangbro af beton med navnet St Martin's Gate, som blev åbnet i 1966.

Bevaring

Chesters bymur udgør Storbritanniens mest fuldstændigt bevarede romerske og middelalderlige bybefæstning. Murringen, der har en omkreds på næsten 3,2 km, er i dag en stor turistattraktion for byens besøgende. Murene er beskyttet som et fredet fortidsminde, og næsten alle murstrækninger er registreret i National Heritage List for England som fredede bygningsværker i klasse I. Den eneste undtagelse er strækningen mellem Bridgegate og County Hall, som er fredet i klasse II*.

Vandreruten har et omtrent rektangulært forløb og følger en sammenhængende, hævet gangsti bortset fra en kort strækning i byens sydlige del. Den omfatter middelalderlige bygningsværker, herunder Bonewaldesthorne's Tower, der er forbundet med Water Tower ved det nordvestlige hjørne, Pemberton's Parlour og Morgan's Mount på murenes nordlige strækning, Phoenix Tower, Thimbleby's Tower og Barnaby's Tower på murenes østlige strækning samt den nederste del af et rundt fæstningstårn på den sydlige strækning. Ruten krydser veje hen over byens fire store middelalderlige porte, Northgate, Eastgate, Bridgegate og Watergate, og nyere veje hen over Newgate og St Martin's Gate. Ruten krydser også Kaleyard Gate på murenes østlige strækning og passerer Recorder's Steps på den sydlige strækning.

Vedligeholdelse og reparation af murene er et løbende bevaringsprojekt. I 2008 styrtede en del af muren sammen nær Eastgate. Efter reparationer blev strækningen genåbnet i 2010. Der har været flere dødsulykker, hvor personer er faldet ned fra murene. Siden 2011 har en murstrækning mellem Morgan's Mount og Northgate Bridge været lukket, fordi det blev konstateret, at den bevægede sig og måtte understøttes. I januar 2020 styrtede en sydøstlig murstrækning sammen, mens der blev udført byggearbejde i nærheden.

Se også

• Bymure i England og Wales
• Romerske forsvarsmure

Referencer

Litteratur

• Ward, Simon (2009), Chester: A History, Chichester: Phillimore, ISBN 978-1-86077-499-7
• Morris, Richard; Hoverd, K (1993), The Buildings of Chester, Stroud: Alan Sutton, ISBN 0-7509-0255-8

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Chester bymur
• 'Chester: a Virtual Stroll Around the Walls'

53°11′11″N 2°53′19″V / 53.1864°N 2.88869°V / 53.1864; -2.88869