| Danmark |
|---|
|
Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark |
|
|
Andre lande • Politik |

Det danske kongehus (lovteknisk kaldt "det kongelige hus"), eller blot kongehuset, er den dynastiske personkreds omkring Danmarks regent og det danske monarki som institution. I snæver forstand består kongehuset i dag af kong Frederik 10., dronning Mary, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Marie samt de arveberettigede prinser og prinsesser med eventuelle ægtefæller. Medlemmerne har særlige forrettigheder, men er samtidig underlagt begrænsninger i deres personlige handlefrihed.
Arveberettigede medlemmer har titlen prins eller prinsesse til Danmark. Regenten og regentens ægtefælle har prædikat af Majestæt, mens monarkens og kronprinsens børn tiltales kongelig højhed (HKH) og de øvrige medlemmer traditionelt højhed (HH) efter kgl. kabinetsordre af 23. september 1774. Flere danske prinser, som tidligere indgik ikke-ligebyrdige ægteskaber, mistede prinsetitel og arveret og fik i stedet titel af greve af Rosenborg. Fra 1. januar 2023 mistede prins Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler og fører siden udelukkende titlen greve og komtesse af Monpezat med prædikatet excellence, idet de er indplaceret i rangfølgens 1. klasse, nr. 1.
Det nuværende kongehus tilhører den glücksborgske linje af huset Oldenburg, nærmere bestemt Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, hvis overhoved fra 1825 bar titlen hertug af Glücksburg. Linjen kom på den danske trone med Christian 9. i 1863. Også det norske kongehus, Charles 3. af Storbritannien og det tidligere græske kongehus nedstammer fra denne slægtsgren.
Kongehusets økonomi er baseret på statsydelsen, også kaldet civillisten, samt årpenge til enkelte medlemmer. Statsydelsen dækker regentens forfatningsmæssige og repræsentative funktioner, hoffets drift og kongefamiliens private udgifter. På finansloven for 2026 udgør civillisten 134,6 mio. kr. og årpenge m.v. 19,4 mio. kr. Årpenge modtages af dronning Margrethe, prins Joachim og grev Ingolf, mens prinsesse Benedikte modtager en andel af statsydelsen. Kronprins Christian vil modtage årpenge, når han etablerer egen husstand og eget personale.
Begrebet 'det danske kongehus' er ikke entydigt defineret i grundloven eller anden lovgivning. Efter at Kongelovens oprindelige regler om personkredsen bortfaldt med Junigrundloven af 1849, blev en forudsat huslov aldrig vedtaget. Afgrænsningen har derfor siden beroet på rets- og situationsbestemt praksis, forholdets natur og statsretlig teori. Efter juristen Alf Ross' statsretlige normalbegreb opnås medlemskab ved fødsel som arveberettiget efterkommer af kong Christian 10. og dronning Alexandrine eller ved lovligt ægteskab med et født medlem. I statsretlig doktrin og praksis sondres mellem kongehuset i "snævrere forstand", den inderkreds, som er underlagt kongens direkte husret, og i "videre forstand", der også omfatter fjernere arveberettigede personer. Udtræden sker efter almindelig fyrsteret typisk ved ikke-ligebyrdigt ægteskab, ved frivilligt afkald eller tidligere ved indgiftelse i eller overtagelse af en fremmed trone. Ifølge Justitsministeriet må tvivlsspørgsmål afgøres af den myndighed, der skal træffe afgørelse i den konkrete sag.

Den danske kongelige familie tæller:
| Kong Frederik 9. (1899-1972) | Dronning Ingrid (1910-2000) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Prins Henrik (1934-2018) | Dronning Margrethe 2. (1940-) | Prinsesse Benedikte (1944-) | Dronning Anne-Marie (1946-) | Konstantin 2. af Grækenland (1940-2023) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Det græske kongehus* | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dronning Mary (1972-) | Kong Frederik 10. (1968-) | Alexandra af Frederiksborg (1964-) (skilt 2005) | Prins Joachim (1969-) | Prinsesse Marie (1976-) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kronprins Christian (2005-) | Prinsesse Isabella (2007-) | Prins Vincent (2011-) | Prinsesse Josephine (2011-) | Grev Nikolai (1999-) | Grev Felix (2002-) | Grev Henrik (2009-) | Komtesse Athena (2012-) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
* Flere medlemmer er inkluderet i det tidligere græske kongehus
Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet):

Kongehusets rolle i det danske demokrati defineres i grundloven, der blandt andet fastslår, at det formelt er regenten, der udpeger regeringen. Reelt har regenten ingen indflydelse på, hvem der skal være ministre, eller hvem der skal fyres. Regenten udnævner de ministre, som statsministeren anbefaler. Regenten skriver under på landets love, men kan reelt ikke bremse dem. Regenten spiller kun en formel rolle, når der skal udpeges en ny statsminister. Her finder den siddende statsminister og regenten ud af, hvilken politiker der kan samle et flertal i Folketinget. Vedkommende udpeges derefter som kongelig undersøger. Det sker ved en dronninge- eller kongerunde.
Ved særlige enkelte lejligheder har kongehuset dog måttet forholde sig til statsministerrollen som f.eks. i 1961, hvor statsministeren fik et anfald af sindsyge, eller som i 1972 og 1993, hvor det var et ønske fra regeringspartiet/regeringspartierne, at man kunne udnævne en ny statsminister uden at der skulle afholdes en dronningerunde. I 1972 fandt kongehuset, at et sådan ønske var acceptabelt, men i 1993 måtte hoffets kabinetssekretær blande sig i regeringsdannelsen. Efter Poul Schlüters beslutning om at gå af i januar 1993 ønskede regeringen, at Uffe Ellemann-Jensen (V) eller Henning Dyremose (KF) kunne blive statsminister uden en dronningerunde. Efter kabinetssekretærens henvendelse rettede Statsministeriet dog ind, og der blev afholdt en dronningerunde.
Ifølge Grundlovens § 10 modtager kongen (og det danske kongehus) en årlig statsydelse, apanage, fra den danske regering, som skal dække udgifter til bl.a. personale, administration, vedligehold af bygninger, royale arrangementer, sikkerhed og private omkostninger (rammebeløb eller årpenge). Derudover betales sikkerhed, fx i form af livvagter, af Justitsministeriet og officielle udenlandsrejser af Udenrigsministeriet. Apanagens størrelse bestemmes for monarkens regeringstid ved lov, hvor det også fastsættes, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades monarken til brug.
Ifølge Kongehusets årsberetning modtog Kongehuset i 2024 ca. 127 millioner kr. i statsydelse, hvoraf rammebeløb (årpenge) til udvalgte medlemmer af Kongehuset omfattede ca. 18 millioner kroner.
Den 30. maj 2024 vedtog Folketinget med et flertal at øge apanagen fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt, som blev begrundet med at økonomien ikke havde "afspejlet samfundsudviklingen siden 1972".
Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset) samt ejendomsskatter. Det betyder bl.a., at dronning Margrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.
Ifølge Grundlovens § 11 modtager udvalgte medlemmer af det danske kongehus et rammebeløb (årpenge) fra den årlige statsydelse (apanage), som kan bruges til private omkostninger. Ved udbetaling af årpenge skal der ikke betales indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift. I 2024 modtog Kong Frederik 15,4 millioner kroner i rammebeløb (årpenge). Dronning Mary har ikke en særskilt årpengeordning, men er i stedet omfattet af kongens årpenge. Kronprins Christian vil få udbetalt syv millioner årligt, hvor fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks årpenge, mens de resterende tre millioner vil komme fra staten. Kronprins Christian vil først få udbetalt årpenge, når han flytter i egen bolig og får personale. Kronprinsen er den eneste af de fire kongebørn, der vil modtage årpenge.
Øvrige medlemmer af Kongehuset, der i 2024 modtog årpenge var Dronning Margrethe (12 millioner årligt til sine udgifter til personale og bolig), Prinsesse Benedikte (1,4 millioner årligt) og Prins Joachim (4 millioner kroner årligt). Medlemmer af kongehuset, der modtager årpenge må ikke uden samtykke bruge pengene udenfor Danmarks grænser. Prins Joachim fik i 2023, i forbindelse med sin flytning til USA, lov til at tage sin apanage med udenlands.
Ifølge Grundlovens § 13; "Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig" står monarken over loven, og ifølge Kongelovens artikel 25 kan "prinserne og prinsesserne af blodet" af det danske kongehus ikke anklages og dømmes af domstolene, men alene af monarken eller en særlig domstol udpeget af denne. Immuniteten omfatter både civilretlige og strafferetlige forhold og har historisk beskyttet medlemmerne mod retsforfølgelse i sager om bl.a. sædelighedsforbrydelser, trafikforseelser og vidnepligt. Det er ikke præciseret hvem af Kongehuset, der er omfattet af den royale immunitet, men i henhold til Kongeloven formodes det at omfatte både fødte og indgiftede medlemmer af kongehuset i snæver forstand, om end domstolene i tvivlstilfælde må fastlægge den præcise personkreds. Immuniteten er, sammenlignet med andre monarkier, usædvanligt vidtgående.
Ifølge den danske straffelovs § 112, § 113 og § 115, "bliver forbrydelser mod kongen straffet med indtil det dobbelte". Yderligere skriver § 115 stk. 2. at hvis "lignende forbrydelser sker mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil det halve".
Udover Kongelovens artikel 25 om kongelig immunitet, følges fortsat én anden bestemmelse fra Kongeloven af 1665, indført under Frederik 3., for kongehuset. Artikel 21 fastslår kongens særlige fædrenemagt og husret, hvor medlemmerne skal have monarkens formelle tilladelse til at indgå ægteskab, rejse til udlandet og træde i fremmed tjeneste.
Det danske kongehus har siden 2016 haft en generel bred opbakning fra den danske befolkning med 75 % af adspurgte i december 2024, der ønskede at bevare monarkiet. Ved Epinions undersøgelse i december 2024 var de adspurgte mest positivt stemte mod Dronning Margrethe (88 %), efterfulgt af Dronning Mary og Kong Frederik (begge 85%, men hvor ét procentpoint flere var negativt stemte over for Kongen).
Forud for tronskiftet i januar 2024 rapporterede Epinion at 79 % af de adspurgte at (daværende) kronprins Frederik var klar til at blive konge, mens 83 % mente at kronprinsesse Mary var klar til at blive dronning. Angående Dronning Margrethes abdikation i 2023 mente 87 % af de adspurgte, at det var det rigtige tidspunkt at give tronen videre.
I april 2008 tildelte Dronning Margrethe sine sønner, deres ægtefæller og deres efterkommere titlen af "greve, grevinde og komtesse af Monpezat". "Af Monpezat" kom fra Prins Henriks familie, da han, før han blev gift ind i den danske kongelige familie, hed "Henri comte (greve,.red) de Laborde de Monpezat". Dronningen ønskede at dette slægtsnavn skulle gives videre til deres efterkommere. Indstiftelsen af den nye adelstitel blev også gjort for at imødekomme fremtidige ikke-kongelige sidelinjer til Kongehuset.
I september 2022 annoncerede Dronning Margrethe at lade prins(esse)-titlerne til efterkommere af Prins Joachim bortfalde med virkning fra den 1. januar 2023. Efterkommerne kunne herefter alene benytte deres titler som "grever og komtesse af Monpezat" samt skulle tiltales som "excellencer". Dronningen forklarede denne beslutning med at de fire børnebørn (Grev Nikolai, Grev Felix, Grev Henrik og Komtesse Athena) "i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer." Det blev fastslået at efterkommerne fastholdt deres plads i arvefølgen. Prins Joachim udtrykte ærgrelse og sorg over sin mors beslutning og kaldte beslutningen for "fremskyndet". Prinsen forklarede at han i maj 2022 havde fået fremlagt en plan, hvori titlerne skulle bortfalde på de pågældende efterkommeres respektive 25 års fødselsdage, og at han var blevet underrettet kun fem dage før offentliggørelsen af den fremskyndede beslutning.
(I udvalg)
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)§§ 01 & 02
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)| Wikimedia Commons har medier relateret til: |