Det danske kongehus

Dronning Mary, prins Felix, Kong Frederik, Kronprins Christian, Dronning Margrethe, prins Nikolai, Prinsgemalen, prins Joachim og prinsesse Isabella (april 2010)

Det danske kongehus (lovteknisk kaldt "det kongelige hus"), eller blot kongehuset, er den dynastiske personkreds omkring Danmarks regent og det danske monarki som institution. I snæver forstand består kongehuset i dag af kong Frederik 10., dronning Mary, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Marie samt de arveberettigede prinser og prinsesser med eventuelle ægtefæller. Medlemmerne har særlige forrettigheder, men er samtidig underlagt begrænsninger i deres personlige handlefrihed.

Arveberettigede medlemmer har titlen prins eller prinsesse til Danmark. Regenten og regentens ægtefælle har prædikat af Majestæt, mens monarkens og kronprinsens børn tiltales kongelig højhed (HKH) og de øvrige medlemmer traditionelt højhed (HH) efter kgl. kabinetsordre af 23. september 1774. Flere danske prinser, som tidligere indgik ikke-ligebyrdige ægteskaber, mistede prinsetitel og arveret og fik i stedet titel af greve af Rosenborg. Fra 1. januar 2023 mistede prins Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler og fører siden udelukkende titlen greve og komtesse af Monpezat med prædikatet excellence, idet de er indplaceret i rangfølgens 1. klasse, nr. 1.

Det nuværende kongehus tilhører den glücksborgske linje af huset Oldenburg, nærmere bestemt Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, hvis overhoved fra 1825 bar titlen hertug af Glücksburg. Linjen kom på den danske trone med Christian 9. i 1863. Også det norske kongehus, Charles 3. af Storbritannien og det tidligere græske kongehus nedstammer fra denne slægtsgren.

Kongehusets økonomi er baseret på statsydelsen, også kaldet civillisten, samt årpenge til enkelte medlemmer. Statsydelsen dækker regentens forfatningsmæssige og repræsentative funktioner, hoffets drift og kongefamiliens private udgifter. På finansloven for 2026 udgør civillisten 134,6 mio. kr. og årpenge m.v. 19,4 mio. kr. Årpenge modtages af dronning Margrethe, prins Joachim og grev Ingolf, mens prinsesse Benedikte modtager en andel af statsydelsen. Kronprins Christian vil modtage årpenge, når han etablerer egen husstand og eget personale.

Primær personkreds

Begrebet 'det danske kongehus' er ikke entydigt defineret i grundloven eller anden lovgivning. Efter at Kongelovens oprindelige regler om personkredsen bortfaldt med Junigrundloven af 1849, blev en forudsat huslov aldrig vedtaget. Afgrænsningen har derfor siden beroet på rets- og situationsbestemt praksis, forholdets natur og statsretlig teori. Efter juristen Alf Ross' statsretlige normalbegreb opnås medlemskab ved fødsel som arveberettiget efterkommer af kong Christian 10. og dronning Alexandrine eller ved lovligt ægteskab med et født medlem. I statsretlig doktrin og praksis sondres mellem kongehuset i "snævrere forstand", den inderkreds, som er underlagt kongens direkte husret, og i "videre forstand", der også omfatter fjernere arveberettigede personer. Udtræden sker efter almindelig fyrsteret typisk ved ikke-ligebyrdigt ægteskab, ved frivilligt afkald eller tidligere ved indgiftelse i eller overtagelse af en fremmed trone. Ifølge Justitsministeriet må tvivlsspørgsmål afgøres af den myndighed, der skal træffe afgørelse i den konkrete sag.

Tre generationer af den kongelige familie på arbejde sammen ved jubilæumsfejringen af genforeningen i 2021. Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Prins Christian sammen med Koldings borgmester Jørn Pedersen.

Den danske kongelige familie tæller:

Stamtræ

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kong Frederik 9.
(1899-1972)
 
Dronning Ingrid
(1910-2000)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Prins Henrik
(1934-2018)
 
Dronning Margrethe 2.
(1940-)
 
Prinsesse Benedikte
(1944-)
 
Dronning Anne-Marie
(1946-)
 
Konstantin 2. af Grækenland
(1940-2023)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det græske kongehus*
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dronning Mary
(1972-)
 
Kong Frederik 10.
(1968-)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexandra af Frederiksborg
(1964-)
(skilt 2005)
 
Prins Joachim
(1969-)
 
Prinsesse Marie
(1976-)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kronprins Christian
(2005-)
 
Prinsesse Isabella
(2007-)
 
Prins Vincent
(2011-)
 
Prinsesse Josephine
(2011-)
 
Grev Nikolai
(1999-)
 
Grev Felix
(2002-)
 
Grev Henrik
(2009-)
 
Komtesse Athena
(2012-)
 
 
Note

* Flere medlemmer er inkluderet i det tidligere græske kongehus

Verdens næstældste monarki

Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet):

  1. Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), +2050 år eller +1770 år
  2. Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere, +1300 år
  3. Sultanatet Oman siden år 751, 1275 år
  4. Kongeriget Marokko siden år 788, 1238 år
  5. Kongeriget Norge siden år 872, 1154 år
  6. Kongeriget Sverige siden år ?
Frederik 10. som kronprins i 2010

Rolle i demokratiet

Kongehusets rolle i det danske demokrati defineres i grundloven, der blandt andet fastslår, at det formelt er regenten, der udpeger regeringen. Reelt har regenten ingen indflydelse på, hvem der skal være ministre, eller hvem der skal fyres. Regenten udnævner de ministre, som statsministeren anbefaler. Regenten skriver under på landets love, men kan reelt ikke bremse dem. Regenten spiller kun en formel rolle, når der skal udpeges en ny statsminister. Her finder den siddende statsminister og regenten ud af, hvilken politiker der kan samle et flertal i Folketinget. Vedkommende udpeges derefter som kongelig undersøger. Det sker ved en dronninge- eller kongerunde.

Ved særlige enkelte lejligheder har kongehuset dog måttet forholde sig til statsministerrollen som f.eks. i 1961, hvor statsministeren fik et anfald af sindsyge, eller som i 1972 og 1993, hvor det var et ønske fra regeringspartiet/regeringspartierne, at man kunne udnævne en ny statsminister uden at der skulle afholdes en dronningerunde. I 1972 fandt kongehuset, at et sådan ønske var acceptabelt, men i 1993 måtte hoffets kabinetssekretær blande sig i regeringsdannelsen. Efter Poul Schlüters beslutning om at gå af i januar 1993 ønskede regeringen, at Uffe Ellemann-Jensen (V) eller Henning Dyremose (KF) kunne blive statsminister uden en dronningerunde. Efter kabinetssekretærens henvendelse rettede Statsministeriet dog ind, og der blev afholdt en dronningerunde.

Privilegier

Økonomi

Ifølge Grundlovens § 10 modtager kongen (og det danske kongehus) en årlig statsydelse, apanage, fra den danske regering, som skal dække udgifter til bl.a. personale, administration, vedligehold af bygninger, royale arrangementer, sikkerhed og private omkostninger (rammebeløb eller årpenge). Derudover betales sikkerhed, fx i form af livvagter, af Justitsministeriet og officielle udenlandsrejser af Udenrigsministeriet. Apanagens størrelse bestemmes for monarkens regeringstid ved lov, hvor det også fastsættes, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades monarken til brug.

Ifølge Kongehusets årsberetning modtog Kongehuset i 2024 ca. 127 millioner kr. i statsydelse, hvoraf rammebeløb (årpenge) til udvalgte medlemmer af Kongehuset omfattede ca. 18 millioner kroner.

Den 30. maj 2024 vedtog Folketinget med et flertal at øge apanagen fra 126,5 millioner kroner til 143,8 millioner kroner årligt, som blev begrundet med at økonomien ikke havde "afspejlet samfundsudviklingen siden 1972".

Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset) samt ejendomsskatter. Det betyder bl.a., at dronning Margrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.

Årpenge

Ifølge Grundlovens § 11 modtager udvalgte medlemmer af det danske kongehus et rammebeløb (årpenge) fra den årlige statsydelse (apanage), som kan bruges til private omkostninger. Ved udbetaling af årpenge skal der ikke betales indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift. I 2024 modtog Kong Frederik 15,4 millioner kroner i rammebeløb (årpenge). Dronning Mary har ikke en særskilt årpengeordning, men er i stedet omfattet af kongens årpenge. Kronprins Christian vil få udbetalt syv millioner årligt, hvor fire millioner vil komme fra hans far, Kong Frederiks årpenge, mens de resterende tre millioner vil komme fra staten. Kronprins Christian vil først få udbetalt årpenge, når han flytter i egen bolig og får personale. Kronprinsen er den eneste af de fire kongebørn, der vil modtage årpenge.

Øvrige medlemmer af Kongehuset, der i 2024 modtog årpenge var Dronning Margrethe (12 millioner årligt til sine udgifter til personale og bolig), Prinsesse Benedikte (1,4 millioner årligt) og Prins Joachim (4 millioner kroner årligt). Medlemmer af kongehuset, der modtager årpenge må ikke uden samtykke bruge pengene udenfor Danmarks grænser. Prins Joachim fik i 2023, i forbindelse med sin flytning til USA, lov til at tage sin apanage med udenlands.

Kongelig immunitet

Ifølge Grundlovens § 13; "Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig" står monarken over loven, og ifølge Kongelovens artikel 25 kan "prinserne og prinsesserne af blodet" af det danske kongehus ikke anklages og dømmes af domstolene, men alene af monarken eller en særlig domstol udpeget af denne. Immuniteten omfatter både civilretlige og strafferetlige forhold og har historisk beskyttet medlemmerne mod retsforfølgelse i sager om bl.a. sædelighedsforbrydelser, trafikforseelser og vidnepligt. Det er ikke præciseret hvem af Kongehuset, der er omfattet af den royale immunitet, men i henhold til Kongeloven formodes det at omfatte både fødte og indgiftede medlemmer af kongehuset i snæver forstand, om end domstolene i tvivlstilfælde må fastlægge den præcise personkreds. Immuniteten er, sammenlignet med andre monarkier, usædvanligt vidtgående.

Mod kongelige

Ifølge den danske straffelovs § 112, § 113 og § 115, "bliver forbrydelser mod kongen straffet med indtil det dobbelte". Yderligere skriver § 115 stk. 2. at hvis "lignende forbrydelser sker mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil det halve".

Øvrigt

Udover Kongelovens artikel 25 om kongelig immunitet, følges fortsat én anden bestemmelse fra Kongeloven af 1665, indført under Frederik 3., for kongehuset. Artikel 21 fastslår kongens særlige fædrenemagt og husret, hvor medlemmerne skal have monarkens formelle tilladelse til at indgå ægteskab, rejse til udlandet og træde i fremmed tjeneste.

Opbakning i befolkningen

Det danske kongehus har siden 2016 haft en generel bred opbakning fra den danske befolkning med 75 % af adspurgte i december 2024, der ønskede at bevare monarkiet. Ved Epinions undersøgelse i december 2024 var de adspurgte mest positivt stemte mod Dronning Margrethe (88 %), efterfulgt af Dronning Mary og Kong Frederik (begge 85%, men hvor ét procentpoint flere var negativt stemte over for Kongen).

Forud for tronskiftet i januar 2024 rapporterede Epinion at 79 % af de adspurgte at (daværende) kronprins Frederik var klar til at blive konge, mens 83 % mente at kronprinsesse Mary var klar til at blive dronning. Angående Dronning Margrethes abdikation i 2023 mente 87 % af de adspurgte, at det var det rigtige tidspunkt at give tronen videre.

Ændringer i titler

I april 2008 tildelte Dronning Margrethe sine sønner, deres ægtefæller og deres efterkommere titlen af "greve, grevinde og komtesse af Monpezat". "Af Monpezat" kom fra Prins Henriks familie, da han, før han blev gift ind i den danske kongelige familie, hed "Henri comte (greve,.red) de Laborde de Monpezat". Dronningen ønskede at dette slægtsnavn skulle gives videre til deres efterkommere. Indstiftelsen af den nye adelstitel blev også gjort for at imødekomme fremtidige ikke-kongelige sidelinjer til Kongehuset.

I september 2022 annoncerede Dronning Margrethe at lade prins(esse)-titlerne til efterkommere af Prins Joachim bortfalde med virkning fra den 1. januar 2023. Efterkommerne kunne herefter alene benytte deres titler som "grever og komtesse af Monpezat" samt skulle tiltales som "excellencer". Dronningen forklarede denne beslutning med at de fire børnebørn (Grev Nikolai, Grev Felix, Grev Henrik og Komtesse Athena) "i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer." Det blev fastslået at efterkommerne fastholdt deres plads i arvefølgen. Prins Joachim udtrykte ærgrelse og sorg over sin mors beslutning og kaldte beslutningen for "fremskyndet". Prinsen forklarede at han i maj 2022 havde fået fremlagt en plan, hvori titlerne skulle bortfalde på de pågældende efterkommeres respektive 25 års fødselsdage, og at han var blevet underrettet kun fem dage før offentliggørelsen af den fremskyndede beslutning.

Kirkelige begivenheder i kongehuset

1933-1999

(I udvalg)

ÅrDatoUgedagBegivenhedKongelige personKirkeBemærkning
19338. septemberFredagBryllupArveprins Knud og arveprinsesse Caroline-MathildeFredensborg Slotskirke
193524. majLørdagBryllupFrederik IX og dronning IngridStorkyrkan, Stockholm
194014. majLørdagDåbDronning MargretheHolmens Kirke
19551. aprilFredagKonfirmationDronning MargretheFredensborg Slotskirke
195919. martsTorsdagKonfirmationPrinsesse BenedikteFredensborg Slotskirke
196124. martsFredagKonfirmationDronning Anne-MarieFredensborg Slotskirke
196418. septemberFredagBryllupDronning Anne-Marie og kong KonstantinMetropolis-katedralen i Athen (sv)
196710. juniLørdagBryllupDronning Margrethe og prinsgemal HenrikHolmens Kirke
19683. februarLørdagBryllupPrinsesse Benedikte og prins RichardFredensborg Slotskirke
196824. juniMandagDåbKronprins FrederikHolmens Kirke
196915. juliTirsdagDåbPrins JoachimÅrhus Domkirke
197224. januarMandagBegravelseFrederik IXChristiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirkef. 1899 — d. 1972
197622. juniTirsdagBisættelseArveprins KnudLyngby Kirkef. 1900 — d. 1976
198128. majTorsdagKonfirmationKronprins FrederikFredensborg Slotskirke
198210. juniTorsdagKonfirmationPrins JoachimFredensborg Slotskirke
19866. oktoberMandagBisættelsePrins GeorgHolmens Kirkef. 1920 — d. 1986
199518. novemberLørdagBryllupPrins Joachim og prinsesse AlexandraFrederiksborg SlotskirkeSeparation 22. oktober 2004 og skilsmisse 8. april 2005
199521. decemberTorsdagBisættelseArveprinsesse Caroline-MathildeLyngby Kirkef. 1912 — d. 1995
19996. novemberLørdagDåbPrins NikolaiFredensborg Slotskirke

2000-nu

ÅrDatoUgedagBegivenhedKongelige personKirkeBemærkning
200014. novemberTirsdagBegravelseDronning IngridChristiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirkef. 1910 — d. 2000
20024. oktoberFredagDåbPrins FelixMøgeltønder Kirke
200414. majFredagBryllupKronprins Frederik og kronprinsesse MaryVor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
200621. januarLørdagDåbPrins ChristianChristiansborg Slotskirke
20071. juliSøndagDåbPrinsesse IsabellaFredensborg Slotskirke
200824. majLørdagBryllupPrins Joachim og prinsesse MarieMøgeltønder Kirke
200926. juliSøndagDåbPrins HenrikMøgeltønder Kirke
201114. aprilTorsdagDåbPrins VincentHolmens Kirke
Prinsesse Josephine
201220. majSøndagDåbPrinsesse AthenaMøgeltønder Kirke
201318. majLørdagKonfirmationPrins NikolaiFredensborg Slotskirke
20171. aprilLørdagKonfirmationPrins FelixFredensborg Slotskirke
201820. februarTirsdagBisættelsePrins HenrikChristiansborg Slotskirkef. 1934 — d. 2018
201825. juniMandagBisættelsePrinsesse ElisabethLyngby Kirkef. 1935 — d. 2018
202115. majLørdagKonfirmationPrins ChristianFredensborg Slotskirke
202230. aprilLørdagKonfirmationPrinsesse IsabellaFredensborg Slotskirke
202318. majTorsdagKonfirmationHenrik, greve af MonpezatFrederikskirken i Paris
2026 18. april Lørdag Konfirmation Prins Vincent Fredensborg Slotskirke
Prinsesse Josephine
2026 2. maj Lørdag Konfirmation Komtesse Athena Georgetown Lutheran Church, Washington D.C.

Se også

Fodnoter

  1. ↑ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 + tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1200 år.
  2. ↑ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
  3. ↑ Det er ikke utænkeligt, at det svenske monarki kan være af betydelig ælde og f.eks. ældre end kongehuset i Norge, men kildegrundlaget for det svenske kongehus' oprindelse er (stadig) så spinkel, at det i praksis ikke er muligt at tegne noget klart billede af udviklingen, når det drejer sig om tiden før midten af 900-tallet
  4. ↑ I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.

Referencer

  1. 1 2 3 Wilkenschildt, Merete (2017). Kongeligt leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 130. ISBN 978-87-11-79503-3.
  2. 1 2 3 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Kongeloven". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 2468.
  3. 1 2 3 4 5 6 7 8 Berlin, Knud (1923). "Kongehuset". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 14. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 403.
  4. ↑ Wilkenschildt, Merete (2017). Kongeligt leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 130. ISBN 978-87-11-79503-3.
  5. ↑ "Meddelelsesnummer S11012023-113". statstidende.dk. Underskriver Kongehuset, Hoffet. 13. januar 2023. Hentet 13. februar 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ↑ Bøgh Rasmussen, Mikael; Jespersen, Knud J.V.; Sveistrup, Søren (2009). "Apanage". lex.dk. Lex – Danmarks Nationalleksikon. Hentet 14. juni 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ↑ "Årsberetning 2025" (PDF). Kongehuset. Det danske kongehus. 2025. s. 20. Hentet 15. juni 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ↑ "Finanslov for finansåret 2026 – Tekst og anmærkninger" (PDF). Finansministeriet. 2026. s. 8. Arkiveret fra originalen (PDF) 17. april 2026. Hentet 7. maj 2026. §§ 01 & 02
  9. 1 2 Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. København: Aschehougs. s. 411. ISBN 978-87-11-31440-1.
  10. 1 2 3 4 5 6 7 "Det Politisk-Økonomiske Udvalg, L 223 - bilag 20". Folketingets webarkiv. Folketinget. januar 2000. Hentet 16. juni 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  11. ↑ "Min grundlov". Folketinget. Hentet 30. august 2025.
  12. ↑ Oksen, Nickolaj Storgaard (14. januar 2022). "På 50 år har dronningen udvidet rammen for kongehusets politiske indflydelse: "Selv de folk, der vil afskaffe kongehuset, lytter jo til hende"". Altinget.dk. Hentet 30. august 2025.
  13. ↑ Knudsen, Tim (28. august 2006). "Dronning med politisk betydning". Kristeligt Dagblad. Hentet 31. august 2025.
  14. 1 2 https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-2/paragraf-10
  15. ↑ https://historienet.dk/samfund/kongelige/hvorfor-faar-de-kongelige-apanage
  16. 1 2 3 4 https://www.kongehuset.dk/media/k0mbkz20/kongehuset_ar24_dk_samlet_250325_1356.pdf
  17. ↑ "Kongehusets skjulte pris: Koster 386.000.000 i alt – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 21. januar 2020. Hentet 26. februar 2020.
  18. ↑ "Hvorfor skal danskerne finansiere et kongehus? | Information". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
  19. ↑ "Danske rigmænd bag stor gave til Dronningen: De skulle gerne holde i 100 år | BT Royale - www.bt.dk". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
  20. 1 2 "Hvad er grænsen for royale gaver – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 27. februar 2020.
  21. 1 2 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/folketinget-godkender-flere-penge-til-kongehuset-efter-tronskifte
  22. ↑ "Kongehusets økonomi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 21. august 2012.
  23. ↑ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/grundloven/danmarks-riges-grundlov/kapitel-2/paragraf-11
  24. ↑ https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/her-er-forklaringen-derfor-bliver-prins-joachim-og-prinsesse-marie-ikke-naevnt-i
  25. ↑ https://knr.gl/da/nyheder/prins-joachim-faar-aarpenge-med-til-usa
  26. ↑ https://www.bt.dk/royale/nu-er-det-afgjort-prins-joachim-faar-sin-apanage-med-til-usa
  27. ↑ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-3/paragraf-13
  28. ↑ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169#P13
  29. ↑ https://danskelove.dk/straffeloven/112
  30. ↑ https://danskelove.dk/straffeloven/113
  31. ↑ https://danskelove.dk/straffeloven/115
  32. ↑ Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven - retsinformation.dk
  33. ↑ "Opbakning til kongehuset: Over 70 procent vil have et monarki frem for en republik - Indland". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
  34. 1 2 https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-understreger-kongehusets-store-popularitet-ny-meningsmaaling-peger-paa-vellykket
  35. 1 2 https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-maaling-viser-bred-opbakning-til-det-nye-kongepar-saa-er-der-naesten-ogsaa-kun-en
  36. 1 2 3 https://www.kongehuset.dk/nyheder/%C3%A6ndringer-i-titler-og-tiltaleformer-i-den-kongelige-familie
  37. ↑ https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/prins-joachims-boerns-nye-titler-her-er-alt-du-skal-vide-om-dem
  38. 1 2 https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/monpezat-titlerne-blev-kaldt-fuptitler-men-sandheden-er-en-helt-anden
  39. ↑ https://politiken.dk/danmark/art9001871/Prins-Joachim-reagerer-p%C3%A5-fratagelsen-af-b%C3%B8rnenes-titler
  40. ↑ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/prins-joachim-om-fratagelse-af-titler-jeg-fik-fem-dages-varsel

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til: