Else Roesdahl

Skuldelev-skibene

Som studerende deltog Roesdahl i sommeren 1962 i en af de vigtigste udgravninger foretaget i Danmark: Udgravningen af de fem vikingeskibe på bunden af Roskilde Fjord ud for Skuldelev Havn. Roesdahl var 20 år gammel, da hun iført gult olietøj befandt sig midt i det våde udgravningsfelt. Vikingeskibene kunne kun udgraves med vand i små sprøjtepistoler og hænder, da træet i skibene var for skrøbeligt til at kunne tåle graveskeer. I et interview beskriver Roesdahl sommeren 1962 som våde sommermåneder med saltvandshår og skårne hænder. Omkranset af spunsvægge i Peberrenden, der skulle holde Roskilde Fjord ude fra udgravningen, udgravede Roesdahl den første bevarede vikingeskibsstævn, der er blevet udgravet. Udgravningen af Skuldelev-skibene beseglede Roesdahls skæbne som vikingetids- og middelalderarkæolog. Det var også på denne udgravning Roesdahl stiftede bekendtskab med Olaf Olsen, der var leder af udgravningen af Skuldelev-skibene. Olsen fik stor betydning for hendes tidlige karriere.

Fyrkat og ringborgene

Ringborgen Fyrkat ved Hobro var centralt i Roesdahls afhandling. Også her samarbejdede Roesdahl med Olsen, der på det tidspunkt var professor i middelalderarkæologi på Aarhus Universitet. Fyrkat blev udgravet i 1950’erne og 1960’erne af Nationalmuseet. Roesdahl deltog i de nye udgravninger af Fyrkat i 1970'erne. Roesdahl blev ansat til at registrere fundene fra Fyrkat, og endte med at få et stipendium, der gjorde det muligt at publicere fundene og gravene fra Fyrkat. Roesdahls arbejdede ændrede synet på trelleborgene, fordi både gravene og ringborgen var ældre end hidtil troet. Ringborgene Fyrkat ved Hobro, Aggersborg ved Limfjorden, Nonnebakken i Odense og Trelleborg i Slagelse var nemlig ikke relateret til englandserobringerne i første halvdel af 1000-tallet under ledelse af Svend Tveskæg og hans søn Knud den Store. Ringborgene var derimod centrale brikker i Harald Blåtands magtspil, og han forstod af placere loyale mænd med deres familier på ringborgene i sit rige.

I 1977 udkom publikationen om Fyrkat, som Roesdahl var medarbejder på. Første bog er skrevet af Olaf Olsen med fokus på det militære aspekt. Anden bog er skrevet af Roesdahl med titlen Oldsagerne og gravpladsen.

Danmarks Vikingetid

Danmarks Vikingetid udkom i 1980, og bliver betegnet som Roesdahls gennembrud som formidler. Bogen er en syntese over den arkæologiske viden om vikingetiden, og var en tiltrængt opdatering af Johannes Brøndsteds syntese Vikingerne, der udkom i 1960.

Danmarks Vikingetid er udkommet på dansk og blev også udgivet på engelsk i 1982. På engelsk har bogen titlen Viking Age Denmark. Bogen blev anmeldt af professor C.J. Becker fra Københavns Universitet i 1985, der fremhæver Roesdahls evne til at kombinere historie- og arkæologifaget med dets forskellige metoder.

Viking og Hvidekrist - Norden og Europa 800-1200

Viking og Hvidekrist – Norden og Europa 800-1200 var en international udstilling, som Roesdahl stod i spidsen for på foranledning af Nordisk Ministerråd og Europarådet. Udstillingen åbnede i Grand Palais i Paris fra d. 1. april til den 12. juli 1992 med titlen Les Vikings… Les Scandinaves et l’Europe 800-1200. Derefter var den udstillet på Altes Museum i Berlin fra d. 1. september til den 15. november 1992. Til sidst blev udstillingen sat op på Nationalmuseet i København fra d. 26. december 1992 til den 14. marts 1993, hvor 750.000 mennesker så udstillingen. For Roesdahl var det af stor betydning, at udstillingen skabte rum til arkæologien i debatten om EU.

Viking og Hvidekrist blev udgivet som et udstillingskatalog til udstillingen af samme navn. Roesdahl har redigeret bogen, der i dag er udsolgt. Den er udkommet på dansk, svensk, tysk, fransk og engelsk. Bogen består af 43 kapitler og et omfattende katalog. Udover det redaktionelle arbejde har Roesdahl bidraget med indledningen samen med David M. Wilson og et kapitel om de skandinaviske kongeriger.

Vikingernes Verden

Bogen Vikingernes verden udkom første gang på dansk og engelsk i 1987. Den er senere udgivet på finsk, italiensk, polsk, russisk, ungarsk og estisk. I 1988 modtog Roesdahl Søren Gyldendal prisen for Vikingernes Verden. Førsteudgaven blev anmeldt af professor Henrik Thrane i 1989, og trods en lunken anmeldelse konkluderer Thrane, at bogen er absolut nyttig som statusopgørelse. Siden da er bogen udkommet i mange reviderede udgaver. Den seneste reviderede version udkom i 2012, og det er den ottende reviderede udgave af bogen.

Vikingernes verden beskrives som Roesdahls samlede fremstilling af Norden i vikingetiden. Bogens kapitler er fyldt med viden om dagligliv i vikingetiden, storpolitik, religion, togter, geografi og betydningen af vikingetiden. Roesdahl betegner i et interview i 2012 Vikingernes Verden som en af hendes vigtigste publikationer.

Dagligliv i Danmarks middelalder - En arkæologisk kulturhistorie

Dagligliv i Danmarks middelalder er redigeret af Roesdahl og udkom i 1999 som en del af Middelalder 99. Formålet var at skabe øget fokus på middelalderen med et samarbejde mellem museer, universiteter, teatre, folkeskoler og kulturinstitutioner.

Bogen består af 14 kapitler, der belyser emner som samfund, forholdet mellem by og land, boliger og bygninger, dragter, fromhedsliv og nordboerne i Grønland. Udover det redaktionelle arbejde med bogen har Roesdahl skrevet indledningen, et kapitel om boligernes indretning og udstyr, et kapitel om samfærdsel, handel og penge med Keld Grinder-Hansen og en tidstavle sammen med Anders Bøgh. Bogen bragte også bidrag fra museumsinspektør Bi Skaarup.

Bogen fik gode anmeldelser og blev i Information kaldt en ”appetitlig arkæologisk opdatering af et ellers efterhånden udgivelsesmæssigt velbelyst stof". Roesdahl betegner i et interview i 2012 Dagligliv i Danmarks middelalder som en af hendes vigtigste publikationer.

Bolig og Familie i Danmarks middelalder

Bolig og familie i Danmarks middelalder er redigeret af Roesdahl og udkom i 2003. Emnemæssigt fokuserer bogen på dagliglivet, familiestrukturer, husholdningen og levevilkår. Bogen er opdelt i fire hovedemner:

• Privatliv og familiestrukturer.
• Boliger i gårde og på borge.
• Boliger i byer.
• Husenes indretning og inventar.

Bogen består af 21 kapitler skrevet af eksperter inden for middelalderens Danmark. Udover det redaktionelle arbejde med bogen har Roesdahl skrevet om boligkultur i middelalderen samt møbler og indretning. Bogen har fået pæne anmeldelser, og Politikens anmelder skriver, at ”Bogen vidner om, at der på vores kultur- og forskningsinstitutioner fortsat bliver taget vare på den nationale kulturarv og produceret ny viden trods de hindringer, regeringen har lagt i vejen med sine sparekrav”.

Bolig og familie i Danmarks middelalder er i dag udsolgt fra forlaget.

Fra Vikingetid til Valdemarstid - Danmark 950-1200

I 2023 udkom Roesdahl nyeste bog Fra Vikingetid til Valdemarstid – Danmark 950-1200. Med udgangspunkt i middelalderens Danmark fokuserer bogen på den dramatiske udvikling i perioden fra vikingetiden til middelalderen.

Bogen består af 21 kapitler, der spænder vidt emnemæssigt og geografisk. Bogens indledende kapitel beskriver de forskellige kilder, som historikere og arkæologer arbejder med. Bogen består af tre hovedemner:

• Danmark – og Europa.
• Fra Harald Blåtand til Knud 6.
• Hverdag og krig, kirke og kunst.

Centralt gennem hele bogen er det forskningsmæssige fokus på den dramatiske overgangsperiode mellem vikingetid og middelalder, og bogens geografiske fokus begynder i Danmark, vender derefter blikket mod udlandet, og i bogens slutningen vender fokusset atter tilbage til Danmark.

Fra Vikingetid til Valdemarstid har fået gode anmeldelser. Berlingske Tidendes anmelder skriver ”Der er ikke tale om en letlæst bog, men om en uundværlig gennemgang af vikingetiden og den senere periode”. Bogen har et meget højt fagligt niveau, og hviler på årtiers forskning. Derudover er det en bog, der vægter kildekritik, når den præsenterer perioden fra den sene vikingetid til middelalderen.

Også i det arkæologiske fagmiljø er bogen blev velmodtaget, hvilket ses i en anmeldelse i tidsskriftet Kuml fra 2024. Her skrives Roesdahls bog ind som den naturlige efterfølger til inspirationskilden Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg på en syntese skrevet af Aksel E. Christensen i 1966. Derudover foreslår anmelderen, at en anden oplagt forgænger af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum, der er fortællingen om det kristne kongerige Danmark. Anmelderen stiller spørgsmål ved den manglende inddragelse af de sidste 20 års arkæologiske udgravninger, men foreslår at dette skyldes en generel mangel på publikationer om nyere udgravninger. Anmelderen slutter af med at konstatere, at ”Fra Vikingetid til Valdemarstid. Danmark 950-1200 er en velskrevet og gennembearbejdet bog af høj kvalitet med hundredvis af velvalgte og illustrative figurer, som varmt kan anbefales. Kronen på værket.”