Valg

For alternative betydninger, se Valg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Valg)

Et valg er en procedure, hvor stemmeberettigede vælgere udpeger en eller flere kandidater til bestemte hverv eller repræsentative organer ved stemmeafgivning. Valg anvendes blandt andet til at sammensætte parlamenter, vælge statsoverhoveder og lokale repræsentanter samt besætte poster i foreninger, virksomheder og andre organisationer. Valg adskiller sig fra en folkeafstemning ved normalt at handle om, hvem der skal varetage et hverv, frem for om et konkret politisk forslag.

I et repræsentativt demokrati er regelmæssige valg den vigtigste mekanisme til at udpege politiske beslutningstagere og give vælgerne mulighed for at udskifte dem. Afholdelse af valg er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at karakterisere et politisk system som demokratisk: Valgenes betydning afhænger blandt andet af adgangen til at stille op, den politiske konkurrence og mulighederne for frit at afgive sin stemme.

Valgets funktion og formål

Uddybende artikel: Politisk repræsentation

Valg anvendes til at besætte offentlige og private hverv gennem en beslutning blandt de stemmeberettigede. Ved politiske valg giver proceduren vælgerne mulighed for at vælge mellem kandidater eller partier, der konkurrerer om politiske poster. Valg kan både anvendes til at udpege enkeltpersoner, eksempelvis en præsident, og til at sammensætte kollektive organer som parlamenter og kommunalbestyrelser.

I repræsentative demokratier har valg desuden en funktion som middel til politisk ansvarlighed. De valgte repræsentanter kan søge genvalg, mens vælgerne kan vælge andre kandidater eller partier. Bernard Manin fremhæver, at periodiske valg skaber mulighed for, at vælgerne efterfølgende kan bedømme deres repræsentanters handlinger.

Valgtyper

Valg kan inddeles efter, hvilke hverv der besættes, hvilket politisk eller organisatorisk niveau valget foregår på, og hvordan de stemmeberettigede deltager i udvælgelsen.

Politiske valg anvendes til at besætte offentlige embeder og folkevalgte forsamlinger. De omfatter blandt andet parlamentsvalg, præsidentvalg, kommunal- og regionalvalg. I nogle lande afholdes desuden primærvalg, hvor partier eller vælgere udpeger kandidater til et senere valg. Suppleringsvalg kan anvendes til at besætte ledige mandater mellem ordinære valg.

Direkte og indirekte valg adskiller sig ved, hvem der foretager den endelige udvælgelse. Ved direkte valg stemmer vælgerne på kandidater eller lister, mens indirekte valg indebærer, at vælgerne først udpeger et organ eller personer, der derefter foretager valget. Et eksempel på indirekte valg er det amerikanske præsidentvalg, hvor præsidenten formelt vælges af et valgmandskollegium.

Valg i organisationer forekommer blandt andet i foreninger, virksomheder, faglige organisationer og andre sammenslutninger. Her anvendes valg til eksempelvis at besætte bestyrelsesposter og andre tillidshverv. Stemmeret og valgbarhed fastlægges normalt i organisationens vedtægter eller de regler, der gælder for den pågældende organisation.

Valg i Danmark

Uddybende artikel: Politiske valg i Danmark

I Danmark afholdes valg til Folketinget, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. De forskellige valgtyper har hver deres regler for stemmeret, opstilling og mandatfordeling.

I Danmark afholdes også folkeafstemninger om politiske og forfatningsmæssige spørgsmål efter regler i blandt andet Danmarks Riges Grundlov.

Valgret og valgbarhed

Uddybende artikel: Valgret

Valgret er retten til at deltage i et valg ved at afgive sin stemme, mens valgbarhed er retten til at stille op som kandidat og blive valgt til det pågældende hverv. De to rettigheder er nært forbundne, men kan være underlagt forskellige betingelser.

Ved politiske valg afhænger valgret og valgbarhed af den gældende lovgivning. Kravene kan blandt andet vedrøre alder, statsborgerskab og bopæl. Reglerne varierer mellem lande og mellem forskellige valgtyper. Eksempelvis kan personer uden statsborgerskab i et land have stemmeret ved visse lokalvalg, men ikke ved nationale parlamentsvalg.

Historisk har valgretten i mange lande været begrænset efter blandt andet køn, ejendomsbesiddelse og social stilling. Udvidelsen til almindelig valgret har været en central del af demokratiseringen. Robert A. Dahl fremhæver politisk inklusion som en selvstændig dimension af demokratisering ved siden af muligheden for offentlig politisk konkurrence.

I moderne demokratiske valg er almindelig og lige valgret et grundlæggende princip. Det indebærer, at stemmeretten som udgangspunkt omfatter den voksne befolkning, der opfylder de lovbestemte betingelser, og at vælgernes stemmer har samme formelle vægt. Det betyder dog ikke, at ethvert valgsystem giver fuldstændig proportional repræsentation.

Valgdeltagelse

Uddybende artikel: Stemmeprocent

Valgdeltagelse er andelen af vælgerne, der afgiver en stemme ved et valg. Den opgøres ofte i forhold til antallet af registrerede vælgere, men internationale opgørelser kan også anvende befolkningen i den stemmeberettigede alder som beregningsgrundlag. De to mål er ikke direkte sammenlignelige.

Valgdeltagelsen varierer mellem lande og valgtyper og kan blandt andet påvirkes af valgregler, politisk konkurrence og eventuel stemmepligt.

Vælgere, der undlader at afgive deres stemme, betegnes i daglig tale som sofavælgere. De indgår i antallet af stemmeberettigede, men ikke i antallet af afgivne stemmer, og bidrager derfor til en lavere stemmeprocent.

Opstilling og nominering

Uddybende artikel: Primærvalg

Forud for et valg skal det afgøres, hvilke kandidater eller partier der kan deltage. Denne proces betegnes kandidatopstilling eller nominering. Reglerne afhænger af valgtypen og den gældende lovgivning eller organisationens vedtægter.

Ved politiske valg kan kandidater opstilles af politiske partier eller stille op som uafhængige kandidater, hvis valgreglerne tillader det. Partier kan udvælge deres kandidater gennem medlemsafstemninger, primærvalg, delegeretforsamlinger eller beslutninger i partiets ledelse. I nogle lande kræves et bestemt antal vælgerunderskrifter eller andre betingelser opfyldt, før en kandidat eller et parti kan optages på stemmesedlen.

Reglerne for kandidatopstilling har betydning for den politiske konkurrence. Adgangskrav kan blandt andet have til formål at sikre en ordnet valgproces, men kan også begrænse mulighederne for nye partier og uafhængige kandidater. Hvis myndighederne anvender opstillingsreglerne vilkårligt eller forskelsbehandler politiske modstandere, kan det svække valgets konkurrencepræg.

Valgsystemer

Hovedartikel: Valgsystem.

Et valgsystem fastlægger reglerne for, hvordan vælgernes stemmer omsættes til valgresultater, herunder hvordan mandater fordeles mellem kandidater og partier. Valgsystemets udformning har betydning for den politiske repræsentation, partisystemet og mulighederne for at danne politiske flertal.

Ved valg til repræsentative forsamlinger skelnes overordnet mellem flertalsvalg og forholdstalsvalg. Ved flertalsvalg afhænger udfaldet af, om reglerne kræver relativt flertal (flest stemmer) eller absolut flertal (mere end halvdelen af stemmerne). Valgkredse med ét mandat betegnes enkeltmandskredse, mens flermandskredse har flere mandater. I flermandskredse kan flertalsvalg blandt andet gennemføres som blokvalg eller listeflertalsvalg. Ved forholdstalsvalg søges mandaterne fordelt i forhold til partiernes eller listernes stemmeandele. Der findes desuden blandede valgsystemer, som kombinerer elementer fra de to hovedtyper.

Valgsystemets virkninger afhænger blandt andet af valgkredsenes størrelse, antallet af mandater i hver kreds, eventuelle spærregrænser og den anvendte metode til mandatfordeling. Disse forhold kan påvirke, hvor proportionalt stemmerne omsættes til mandater, og hvilke partier der bliver repræsenteret.

Valgprocessen

Et valg gennemføres normalt efter en på forhånd fastlagt procedure, der skal sikre, at de stemmeberettigede kan afgive deres stemmer, og at resultatet kan opgøres og kontrolleres. Ved politiske valg er proceduren reguleret af valglovgivningen, mens valg i organisationer typisk følger organisationens vedtægter.

Valgkamp

Uddybende artikel: Valgkamp

En valgkamp er den periode forud for et valg, hvor kandidater og politiske partier søger at opnå vælgernes støtte. Valgkampen omfatter blandt andet præsentation af politiske programmer, offentlige debatter, vælgermøder, annoncering og kommunikation gennem traditionelle og digitale medier. I nogle lande er valgkampens varighed og finansiering reguleret ved lov.

Valgkampens form og omfang varierer mellem lande og valgtyper. Politiske partier kan gennemføre landsdækkende kampagner, mens kandidater i enkeltmandskredse ofte retter deres indsats mod vælgerne i den enkelte valgkreds. Kampagnernes organisering afhænger blandt andet af valgsystemet, partiernes ressourcer og de gældende regler for politisk kommunikation.

I demokratiske valg er det væsentligt, at kandidater og partier har mulighed for frit at fremlægge deres synspunkter, kritisere den siddende regering og præsentere politiske alternativer. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og adgang til information er derfor centrale forudsætninger for en reel politisk konkurrence.

Valgkampens finansiering og adgangen til medier kan påvirke konkurrencen mellem partier og kandidater. Betydelige forskelle i økonomiske ressourcer, ulige adgang til offentlige medier eller misbrug af statslige ressourcer kan skabe skævheder i konkurrencen. Regulering af kampagnefinansiering, offentliggørelse af bidrag og regler om medieadgang anvendes i forskellige lande til at fremme gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår.

Frie og retfærdige valg

Frie og retfærdige valg er en grundlæggende forudsætning for repræsentativt demokrati. Det indebærer ikke alene, at vælgerne kan afgive deres stemmer, men også at de har mulighed for at vælge mellem reelle politiske alternativer, og at valgresultatet opgøres korrekt.

FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 fastslår i artikel 21, at folkets vilje skal danne grundlag for regeringens myndighed. Denne vilje skal komme til udtryk gennem regelmæssige og reelle valg med almindelig og lige valgret samt hemmelig stemmeafgivning eller en tilsvarende fri stemmeprocedure.

I OSCE's Københavnsdokument fra 1990 præciseres en række forpligtelser vedrørende demokratiske valg. De omfatter blandt andet:

• Regelmæssige valg med almindelig og lige valgret.
• Hemmelig stemmeafgivning og korrekt offentliggjort stemmeoptælling.
• Retten til at stille op som kandidat uden diskrimination.
• Retten til at danne politiske partier og konkurrere på lige vilkår efter loven.
• Fri politisk debat og valgkamp uden vold, trusler eller utilbørlig indblanding fra myndighederne.
• Adgang til medier uden diskriminerende hindringer.

Et valg kan således være gennemført efter formelle procedurer uden at opfylde kravene til reel demokratisk konkurrence. Begrænsninger af oppositionens opstillingsmuligheder, politisk intimidering eller manipulation med stemmeoptællingen kan svække valgets demokratiske karakter.

Valgobservation

Valgobservation er en systematisk undersøgelse af, om et valg gennemføres i overensstemmelse med nationale valgregler og internationale standarder for demokratiske valg. Observationen kan foretages af nationale eller internationale organisationer og har til formål at fremme gennemsigtighed, identificere uregelmæssigheder og bidrage til forbedringer af valgprocessen.

Uregelmæssigheder og valgsvindel

Uddybende artikel: Valgfusk

Uregelmæssigheder ved valg kan omfatte både utilsigtede administrative fejl og bevidste handlinger, der påvirker valgprocessen eller valgresultatet. Ikke alle uregelmæssigheder er udtryk for valgsvindel, og deres betydning afhænger blandt andet af omfanget, karakteren og mulighederne for at opdage og rette fejlene.

Valgsvindel betegner forsætlige handlinger, der har til formål at manipulere et valg eller dets resultat. Det kan eksempelvis omfatte uberettiget stemmeafgivning på andres vegne, manipulation med stemmesedler eller stemmeoptælling, intimidering af vælgere og bevidst forfalskning af valgresultater.

Valgets integritet kan også svækkes gennem forhold, som ikke nødvendigvis indebærer direkte manipulation med de afgivne stemmer. Det kan blandt andet være uberettiget udelukkelse af kandidater, misbrug af offentlige ressourcer, ulige adgang til medier eller begrænsninger af oppositionens mulighed for at føre valgkamp.

Et skuevalg er et valg, hvor den formelle afstemning ikke giver vælgerne en reel mulighed for at påvirke den politiske magt. Sådanne valg kan eksempelvis være kendetegnet ved manglende politisk konkurrence, forhåndsbestemte resultater eller omfattende kontrol med kandidater og opposition.

Uafhængig valgadministration, gennemsigtighed i stemmeoptællingen, adgang til valgobservation og effektive klageprocedurer kan bidrage til at forebygge og opdage uregelmæssigheder. En vurdering af et valgs troværdighed må derfor omfatte hele valgprocessen og ikke kun selve valgdagen.

Historisk udvikling

Valg har været anvendt til at besætte politiske og organisatoriske hverv siden antikken, men deres betydning og anvendelse har ændret sig væsentligt gennem historien.

I det antikke Athen blev mange offentlige embeder besat ved lodtrækning, mens andre, herunder visse militære embeder, blev besat ved valg. De to fremgangsmåder havde forskellige politiske funktioner, og valg var ikke ensbetydende med moderne almindelig valgret.

I middelalderens og renæssancens italienske byrepublikker blev valg og lodtrækning kombineret på forskellige måder. I Firenze indgik begge former i besættelsen af offentlige embeder, mens Venedig havde en særlig flerleddet procedure. Den politiske deltagelse var begrænset til dele af befolkningen.

I middelalderens Danmark blev konger valgt eller hyldet på landstingene, blandt andet i Viborg, ved Urnehoved, i Ringsted og i Lund. Kongemagten var præget af slægtskrav og stormændenes forhandlinger; der var ikke tale om almindelige folkevalg. Senere fik rigsrådet en mere central rolle, og i 1660 blev arvekongedømmet indført.

Fra slutningen af 1700-tallet blev valg centrale for de moderne repræsentative styreformer, blandt andet i Europa og Nordamerika. Valgretten var længe begrænset efter blandt andet køn, ejendom og social stilling, men blev udvidet i en række lande i løbet af 1800- og 1900-tallet.

I Danmark indførte grundloven af 1849 valg til Folketinget, men kun en afgrænset del af befolkningen havde stemmeret. Frem til 1901 begyndte folketingsvalgene med kåring, hvor vælgerne stemte ved håndsoprækning; under bestemte betingelser blev der derefter gennemført en anden valgrunde med navnlig afstemning, som erstattede resultatet af kåringen. I 1901 indførtes hemmelig, skriftlig stemmeafgivning, og ved grundlovsændringen i 1915 fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand valgret til Rigsdagen.

En vigtig ændring i valgprocedurerne var indførelsen af hemmelig stemmeafgivning i de australske kolonier Victoria og South Australia i 1856. Ordningen fik senere international udbredelse.

I det 20. århundrede blev almindelig valgret udbredt til flere lande, herunder i forbindelse med afkoloniseringen. Et eksempel er Indiens første almindelige parlamentsvalg i 1951–1952, hvor 173.212.343 vælgere var registreret. Det illustrerer de store organisatoriske opgaver ved at gennemføre et landsdækkende valg på grundlag af almindelig valgret for voksne.

Kilder

Litteratur

• Dahl, Robert A. (1971). Polyarchy: Participation and Opposition. New Haven: Yale University Press. ISBN 9780300015652. (Det anvendte eksemplar er fjerde trykning fra 1973.)
• Duverger, Maurice (1964). Political Parties: Their Organization and Activity in the Modern State (3. engelske udgave udgave). London: Methuen. (Det anvendte eksemplar er et paperbackgenoptryk fra 1972.)
• Farrell, David M. (2001). Electoral Systems: A Comparative Introduction. Basingstoke: Palgrave. ISBN 9780333801628.
• Lijphart, Arend (1995). Electoral Systems and Party Systems: A Study of Twenty-Seven Democracies, 1945–1990. Oxford: Oxford University Press. ISBN 9780198280545. (Først udgivet i 1994.)
• Manin, Bernard (1997). The Principles of Representative Government. Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 9780521458917.
• Pitkin, Hanna Fenichel (1967). The Concept of Representation. Berkeley: University of California Press.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Valg
• OSCE/ODIHR – Elections
• International IDEA