Shahadah

Shahādah (arabisk: الشهادة aš-šahādah) er islams trosbekendelse og den første af islams fem søjler. Den udtrykker troen på Allah som den ene Gud og på Muhammed som hans sendebud og profet og forkynder dermed både Guds enhed og Muhammeds centrale stilling som profet. Fremsigelsen af shahādah indebærer en accept af islam i sin helhed og er den eneste formelle betingelse for optagelse i den muslimske umma, dvs. det muslimske fællesskab. Fremsiges trosbekendelsen foran mindst to muslimske vidner, anses den af muslimer for en officiel erklæring om, at den pågældende er muslim.

Formel og betydning

Shahādah består af to led. I sin fulde form lyder den på arabisk أشهد أن لا إله إلا الله وأشهد أنّ محمّد رسول الله (ašhadu 'an lā 'ilāha 'illā llāhu wa 'ašhadu 'anna muḥammadun rasūlu llāhi), hvilket gengives: "Jeg bevidner, at der ikke er nogen, der er værdig til tilbedelse, undtagen Allah, og jeg bevidner, at Muhammed er Allahs sendebud". Undertiden udelades indledningsleddene, så bekendelsen lyder لا إله إلا الله ومحمّد رسول الله (lā 'ilāha 'illā llāhu wa muḥammadun rasūlu llāhi), dvs. "Der er ingen, der er værdig til tilbedelse, undtagen Allah, og Muhammed er Allahs sendebud".

En kortere gengivelse af bekendelsens centrale indhold er lā ilāha illā Allāh wa-Muḥammad rasūl Allāh, "der er ingen Gud uden Gud, og Muhammed er Guds sendebud". Hos enkelte islamiske grupper, deriblandt sufister, udvides trosbekendelsen til også at omfatte tidligere profeter, eksempelvis Jesus.

Anvendelse

Shahādah indgår i ādhān, kaldet til bøn, og fremsiges under ṣalāt som en del af tashahhud, der dog indeholder yderligere formuleringer. I bredere betydning kan det at aflægge vidnesbyrd om den islamiske tro også indebære kamp og død i Allahs tjeneste. Det beslægtede arabiske ord shāhid er således kommet til at betegne en martyr.

Der angives tre forskellige grunde til at udføre trosbekendelsen og, mere generelt, de fem søjler. Den religiøse begrundelse knyttes til Allah: den troende ønsker at underkaste sig Allah og vise ham sin kærlighed med håb om at blive belønnet i himlen. Den sociale begrundelse knyttes til umma, idet de troende opnår en følelse af fællesskab gennem troen på Allah. Den tredje begrundelse er kontemplation.

Tidlige forekomster uden for Koranen

De ældste bevarede eksempler på den islamiske trosbekendelse tilskrives kalif Abd al-Malik ibn Marwan. Han lod omkring 692 e.v.t. Klippemoskeen opføre, hvor en indskrift lyder: "Der er ingen, der er værdig til tilbedelse, undtagen Allah; han har ingen partner; Muhammad er Guds budbringer". En noget anderledes variant forekommer på de mønter, som Abd al-Malik lod præge, hvor der står: "Muhammad er Guds tjener og hans budbringer". Disse tidlige forekomster giver indtryk af, at trosbekendelsen først blev standardiseret efter Abd al-Malik.

Den ældste kendte oversættelse af trosbekendelsen er en græsk version fra al-Walid 1.s regeringstid, 705–715.

Referencer