Lois Frances Booth

Lois Frances Booth
Prinsesse Erik, Grevinde af Rosenborg
ÆgtefællePrins Erik, Greve af Rosenborg (g. 1924; sk. 1937)
Gunnar Thorkild Juelsberg (g. 1937)
Børn2
Fulde navnLois Frances Booth
Født2. august 1897(1897-08-02)
Ottawa, Canada
Død26. februar 1941 (43 år)
Hellerup, Danmark
HvilestedBeechwood Cemetery, Ottawa, Canada
FarJohn Frederick Booth
MorFrances Alberta Hunsicker

Lois Frances Booth til Bjergbygård (undertiden Frances Lois Booth; senere Fru Juelsberg; 2. august 1897 – 26. februar 1941), kendt som H.H. Prinsesse Erik, Grevinde af Rosenborg mellem 1924 og 1937, var en velhavende canadiskfødt arving og dansk godsejerinde. Ved sit ægteskab med den danske Prins Erik, Greve af Rosenborg, søn af Prins Valdemar (søn af Christian 9.) og Prinsesse Marie af Orléans, var hun i en periode medlem af det danske kongehus indtil deres skilsmisse. Ægteskabet var morganatisk og indebar, at prins Erik frasagde sig sin arveret i den danske tronfølge.

Booth var en såkaldt dollarprinsesse, barnebarn af den canadiske multimillionære industrimagnat John Rudolphus Booth, der havde tjent en formue på bl.a. tømmerhandel i Ontario. Hun tilhørte dermed en af Canadas mest velhavende familier, blev anset som hovedarving til hendes farfars formue, og i medgift fik hun ca. 10 mio. kr. (svarende til ca. 332 mio. kr. i 2025).

Booth og prins Erik mødtes under hans ophold i Canada, bl.a. i Alberta, og forlovelsen blev offentliggjort ved årsskiftet 1923/1924. De blev viet 11. februar 1924 i Ottawa ved et bryllup, der fik omfattende presseomtale som en af byens allerstørste societetsbegivenheder, med deltagelse af fremtrædende canadiske politikere og repræsentanter for det officielle liv. Efter brylluppet rejste parret til Europa, hvor de bl.a. opholdt sig i London og blev modtaget ved det britiske hof, før de fortsatte til Danmark, hvor Booth deltog i udvalgte kongelige arrangementer. Parret bosatte sig derefter i Californien (Arcadia, Los Angeles County), hvor de levede relativt tilbagetrukket og drev en frugt- og fjerkræfarm. I 1928 flyttede de til Danmark, og i 1931 erhvervede Booth herregården Bjergbygaard ved Mørkøv på Sjælland som særeje. Under parrets tid på godset blev det moderniseret og ombygget, og Bjergbygaard dannede i en periode ramme for stort selskabsliv og gæstfrihed, herunder i forbindelse med udenlandske royale gæster på besøg i Danmark. Samtidig var Prinsesse Erik kendt for en udpræget kunstnerisk interesse, hvor hun især arbejdede med skulpturer, var i lære hos Elna Borch og indrettede et atelier på godset.

Ægteskabet med prins Erik blev efter separation ophævet ved kgl. bevilling i 1937, hvorefter hun mistede titulaturen som prinsesse og grevinde af Rosenborg. Senere samme år indgik hun ægteskab med sin privatsekretær Thorkild Juelsberg. I første ægteskab fik hun to børn, Alexandra og Christian. Hun døde 1941 efter længere tids sygdom og blev under besættelsen bisat i København. Efter eget ønske blev hendes jordiske rester efter krigen overført til Beechwood Cemetery i Ottawa.

Baggrund og familie

Lois Frances Booth (for- og mellemnavn skrives omskifteligt) blev født den 2. august 1897 i Carleton, Ottawa, Ontario, Canada, som eneste datter af tømmerhandler John Frederick Booth (1865-1930) og Frances Alberta Hunsicker (1866-1964). Hendes farfar, John Rudolphus Booth (1827–1925), var en yderst velhavende canadisk tømmermagnat og jernbaneentreprenør. Han kontrollerede omfattende hugstrettigheder i det centrale Ontario og opførte Canada Atlantic Railway (Georgian Bay–Ottawa–Vermont) som led i transport og eksport af tømmer. I 1890’erne blev hans træindustrielle virksomhed omtalt som blandt verdens største. Bedstefaren regnedes for en af Canadas allerrigeste handelsmænd.

Ægteskab med prins Erik

Prins Erik i 1924.

Efter at have drevet Kokkedal Slot, beliggende syd for Brovst i Nordjylland i perioden 1917-23, flyttede Prins Erik, tredje søn af Prins Valdemar, til Canada, hvor han drev en gård og satte sig ind i moderne, amerikansk storlandbrug. Parret mødte hinanden på en udflugt til Lake Louise ved Banff i Alberta, mens Frances Lois rejste rundt i Canada. Prins Erik arbejdede som cowboy og rancharbejder, inden han købte sin egen ejendom i Alberta, tæt på sin grandfætter, den daværende prins af Wales, nær den lille landsby Markerville i Alberta, der ligger cirka 30 kilometer sydvest for byen Red Deer. Han var Erik bl.a. ansat hos mejeriejer Daniel Mørkeberg i Red Deer.

Dollarprinsessens forlovelse

Forlovelsen blev offentliggjort i julen efter Booths hjemkomst fra en rejse til Californien med sin mor. I slutningen af december fremkom denne information i danske medier, der meddelte at de to var blevet forlovet, og at Prins Erik agtede at frasige sig sin arveret til tronen. Der var forinden, den 21. december 1923 blevet udfærdiget et kgl. reskript, der tillagde Prins Erik titel som prins, greve af Rosenborg, at regne fra ægteskabs indgåelse. Forlovelsen vakte stor opsigt i Danmark.

I amerikanske og canadiske medier blev forlovelsen heftigt omtalt, og det blev blandt andet nævnt, at parret efter forlovelsen blev set i Russell Theatre i Ottawa ved en opførelse af The Taming of the Shrew (med Sir Martin Harvey), og at prinsen gav sin forlovede en gammel familiering med diamanter og smaragder, som havde været i den danske kongeslægt.

Forlovelsen fremkom på nogenlunde samme tidspunkt, at det også blev offentliggjort, at Prins Viggo og den amerikanskfødte frk. Eleanor Margaret Green var blevet forlovede. Hun var datter af en velhavende læge fra New York, og de to, især Booth, blev betragtet som dollarprinsesser. Blandt andet blev det omtalt, at Frk. Booth's "Rigdomme selv i Kanada gik Frasagn".

Vielse i Ottawa (1924)

Bryllupsportræt af prins Erik (greve af Rosenborg) og Lois Frances Booth (prinsesse Erik, grevinde af Rosenborg), bragt i B.T. i 1924.

Den 11. februar 1924 indgik Lois Booth ægteskab med prins Erik i Ottawa. Forud for vielsen indhentede parret ægteskabslicens på rådhuset, og samme eftermiddag blev de viet kl. 16 i All Saints Anglican Church af Ottawas biskop, Charles Roper. Vielsen blev omtalt som sæsonens største societetsarrangement, og omkring 1.000 gæster var inviteret, herunder premierminister William Lyon Mackenzie King, Sir Robert Borden og Lady Borden samt generalguvernøren Julian Byng, 1. viscount Byng of Vimy med hustru. Generalguvernøren repræsenterede det britiske kongepar. Flere medlemmer af den danske kongefamilie deltog, herunder hans far, prins Valdemar, og hans bror, prins Viggo, der fungerede som en af forloverne. Brudesvendene var desuden Léon greve Moltke-Huitfeldt, Grev Roussy de Sales, en søn af Marquis de Sales, Paris, samt oberstløjtnant Charles O. Fellowes, Ottawa.

I øvrigt blev brylluppet overværet af repræsentanter fra samtlige i Ottawa boende fremmede legationer, samt af de hovedrige bourgeois-familier, "som det Booth'ske hus plejer selskabelighed med". I flere avisomtaler og lokalhistorisk fortælling omtales vielsen som Canadas første og hidtil eneste "royale" bryllup.

Brylluppet affødte stor avis- og medieomtale i Canada, og blev beskrevet som en "straalende Begivenhed". Samtidige avisberetninger beskrev en stor folkelig tilstrømning omkring kirken, hvor flere tusinde tilskuere samledes i gaderne, og politiet måtte bistå med at skabe passage for gæster og kortege. Der rapporteredes sågar om enkelte ildebefindender, men ingen alvorlige ulykker.

Efter ceremonien blev der holdt reception i Booth-familiens hjem. Blandt bryllupsgaverne nævnes bl.a. en gave fra premierministeren, og brudeparret modtog tillige et større antal lykønskningstelegrammer, herunder fra medlemmer af den britiske kongefamilie. Bruden fik en stor medgift, og der gik der rygter om, at hendes farfar havde bidraget med halvdelen af hendes medgift på 4 millioner dollars. Det benægtede J. R. Booth dog, og han måtte udsende en officiel dementi.

Den daværende vicepolitichef i Ottawa beskrev den glade tilskuerflok således: "I går eftermiddags blev alle tilgængelige mænd sat ind, men ti mænd kunne ikke håndtere en menneskemængde på ti tusinde, hvoraf 90% var kvinder, der ikke gjorde, som de blev bedt om, men smilede og fniste hele tiden". Brylluppet beskrives som "[...] one of the most brilliant in Canadian society history".

Prins Erik måtte i forbindelse med sit ægteskab frasige sig titel og rang som Prins til Danmark og Kongelig Højhed og blev strøget fra den danske tronfølge. Han fik i stedet titlen greve af Rosenborg men beholdt prinsetitlen og rang af Højhed. I medgift fik hun ca. 10 mio. kr. (svarende til ca. 332 mio. kr. i 2025), og hun var hovedarving til hendes farfars formue.

Hvedebrødsdage

Efter brylluppet rejste parret via Montreal og New York til Europa. De rejste på Cunard-damperen RMS Berengaria fra New York til Southampton. Herfra rejste de bl.a. til London, hvor de blev feteret i selskabslivet samt modtaget og underholdt af den britiske kongefamilie. De besøgte bl.a. danskfødte dronning Alexandra, samt kong George 5. og dronning Mary på Buckingham Palace til frokost. Herfra rejste de til Menton i Rivieraen i Frankrig, hvor de nygifte tilbragte en del af deres hvedebrødsdage bl.a. med at besøge Prins Eriks mormor, hertuginden af Chartres, Françoise af Orléans.

Fra Frankrig fortsatte de til Danmark med ØK-motorskibet Australia, hvor greveparret tilbragte påsken, og hun hilste på kongefamilien. De ankom til Frihavnen og blev mødt af en stor kongelig modtagelse, og kørte herfra til Bernstorffhøj i Gentofte, hvor de indledningsvist tog ophold. Der blev afholdt taffel, og hun deltog blandt andet i en opførsel på Det Kgl. Teater, hvor hun sad ved siden af kong Christian 10. i kongelogen. Prinsesse Erik blev den første borgerlige kvinde, der i det Glücksborgske kongehus fik haft plads i kongelogen. De afrejste den 2. maj 1924 til Holtenau ved Kielerkanalen, hvorfra de gik ombord på ØKs amerikadamper Polinia, til New York. De ankom til New York omkring den 22. maj og forblev i byen i en måneds tid for at overvære Prins Viggo og Eleanor Greens vielse.

Liv i USA og flytning til Danmark

Prinsesse Erik, grevinde af Rosenborg med datteren komtesse Alexandra og sin daværende ægtefælle Prins Erik, greve af Rosenborg.

Efter bryllupsfestlighederne, bosatte de sig siden i Los Angeles County, Californien, hvor de etablerede en frugt- og fjerkræfarm, Stucco Ranch (også kaldt "Arcadian"), ved Arcadia "efter videnskabelige metoder". De levede her et relativt tilbagetrukket liv, og parret deltog kun i én offentlig begivenhed, nemlig da Sveriges kronprins, den senere Gustav 6. Adolf og hustru Louise af Battenberg, i 1926 besøgte Californien, inkl. Prinseparrets Ranch. Parrets datter komtesse Alexandra blev født i Arcadia i 1927. Til deres omgangskreds hørte nogle af de rige familier i det nærliggende vinterkursted Pasadena (Rosernes by), bl.a. familien Huntington, i hvis eje er maleriet Den blå dreng af Thomas Gainsborough. En del kendte filmpersonligheder fra Hollywood frekventerede jævnligt Stucco Ranch, og det fortælles at Prinsesse Erik havde "en levende Interesse for Filmen". Den danske skuespillerinde og grevinde Musse Scheel besøgte parret i 1924, og fortalte, at den "unge Prinsesse" agerede "Have-Arkitekt og har selv været med til at anlægge den smukke Have, som omgiver Huset. Dette er yderst smagfuldt og elegant indrettet".

Allerede i efteråret 1927 pågik der rygter om, at Prins Erik agtede at frasælge sin ranch i Californien og købe et gods i Danmark, for at "slaa sig til Ro herhjemme". Prins Eriks virksomhedsforetagende mislykkedes økonomisk i 1928, hvorefter de i maj 1928 flyttede til Danmark, og her blev sønnen grev Christian født i 1932. Parret boede indledningsvist på Bernstorff Slot hos svigerfaren, samt Kokkedal Slot i Nordjylland.

I januar 1929 købte parret en stor villa på Maltegaardsvej 8 i Gentofte. Hun var i familie med den amerikanske gesandt i Danmark, Ralph Harman Booth, som ankom i 1930. Hr. Booth var halvfætter til Prinsesse Eriks far. Hun arvede omtrent 310 mio. kr. da hendes far døde i 1930.

I 1931 anskaffede parret sig herregården Bjergbygaard ved Mørkøv, Holbæk på Sjælland, af godsejer Theilmann, og Prinsesse Erik bevarede den til sin død. Det var faktisk Prinsesse Eriks far, hr. Booth, som erhvervede ejendommen og skænkede den som særeje til sin datter. Hun anlagde bl.a. en have på Bjergbygård. Parret moderniserede herregården, som blev indrettet "luksuøst og meget moderne", og "efter amerikansk Smag". Blandt andet indrettede de en opvarmet svømmehal som fritluftsbassin i Parken, tennisbaner og en stor badmintonhal. Hun byggede også et atelier, hvori hun dyrkede billedhuggerkunst og modellerede figurer i stort format. Under de store renovationer boede de meget af tiden i Det gule Palæ.

I sommeren 1931, påkørte prins Erik en politibetjent i Roskilde med sin bil, hvori Prinsesse Erik og deres datter komtesse Alexandra var passagerer. Pga. kongelig immunitet blev spørgsmålet om ansvar og straf for hastighedsovertrædelsen henlagt "i henhold til kongeloven", og dét gav anledning til presseomtale, da "det er sikkert gaaet mange saaledes, at deres Forbavselse har været lige saa stor som deres Ukendskab til, at Enevældens ærværdige Fortidslevning endnu skulde være gældende Lov her i Landet".

Kgl. og officielle begivenheder

De fejrede julen 1925 i Danmark sammen med kongefamilien og Prins Valdemar på Bernstorff og i Det Gule Palæ. Midt under deres rejse til Europa døde hendes farfar, den 98-årige tømmermagnat John R. Booth. Størstedelen af hans millionformue tilfaldt Prinsesse Erik. Sammen med Kronprins Frederik og Prins Knud tog Prins og Prinsesse Erik med i en ferieudflugt til Italien umiddelbart efter julen 1925. De blev modtaget af kong Victor Emanuel 3. i Rom, men rejste i slutningen af februar 1926 hjem til Californien.

Hun kom også til Danmark i efteråret 1927, hvor parret var på jagt i Nordjylland, og i oktober rejste hun sammen med sin svigerinde, Prinsesse Margaretha af Sverige, til Rom. Her deltog de i Prinsesse Anne af Frankrig (datter af Jean af Orléans) og Amedeo af Savoyen, hertug af Apuliens bryllup. Parret dannede et venskab til hertugen, og besøgte ham igen i december 1931, hvor de var gæster på Miramare slot i Triest, og tog sammen derfra til Ægypten.

Generelt deltog Prinsesse Erik sjældent i de intime hofbegivenheder, udover når protokol påkrævede det. Kort efter deres hjemkomst til Danmark i 1928 var hun således til stede under arrangementerne i anledning af kong Haakon 7.s besøg i København. Under Enkekejserinde Dagmars bisættelse den 19. oktober 1928, deltog hun i 4. ekvipage af cortégen fra Russisk Kirke til Østbanegaarden samt Kørsel fra Roskilde Banegaard til Roskilde Domkirkens hovedport. Udover Prinsesse Erik, var deltagerne i hendes ekvipage også Irina Aleksandrovna af Rusland (Fyrstinde Jussupoff), Margaretha af Sverige (Prinsesse Axel af Danmark), Margrethe af Bourbon-Parma (Prinsesse René af Bourbon-Parma) og Prinsesse Caroline Mathilde af Danmark.

Under sit besøg i Danmark, lagde Prinsen af Wales (den senere hertug af Windsor) vej forbi Bjergbygård, hvor han spiste frokost, og gården blev i en periode karakteriseret som præget af "storstilet Gæstfrihed". Også Alfons 13. af Spanien, besøgte parret på Bjergbygård i 1931. I sammenkomsten deltog desuden Storhertuginde Charlotte af Luxembourg og hendes gemal Felix af Bourbon-Parma, Hertuginde Thyra af Cumberland, Prins Valdemar og Storfyrstinde Olga. Prins og Prinsesse Erik blev i forbindelse med besøget beskrevet som ekskongens "værter". Da det siamitiske kongepar, kong Prajadhipok (Rama 7.) og dronning Rambai Barni, var på besøg i 1934, besøgte de ligeledes Bjergbygård.

Den 11. december 1936 abdicerede Edvard 8. den britiske trone, og i den danske og amerikanske presse blev det blandt andet omtalt, at han overvejede at erhverve Bjergbygård af Prinsesse Erik. Ekskongens kammerherre, Sir Charles Lampe, var netop i perioden i København, hvor han førte "indledende Forhandlinger" om købet. Under hans besøg som prins af Wales havde han syntes vældig godt om godset, og var navnlig tiltrukket eftersom han her kunne "være i Fred for den nysgerrige Opmærksomhed". Især godsets naturskønne omegn mindede ham meget om de sydengelske landskaber, hvor der var lejlighed til at drive jagt og andre populære engelske udendørssysler. Det blev, som bekendt, aldrig til noget.

Skilsmisse og senere liv

Prins og Prinsesse Eriks skilsmisse kom som noget af et chok for selskabslivet i Danmark. Årsagen er aldrig blevet offentligt kendt, og officielt meldtes blot "Gemytternes Uoverenstemmelse", men det teoretiseret, at Prinsessen aldrig helt "havde fundet sig vel i Danmark".

I november 1934 var de to sammen til mægling hos kongelig konfessionarius, Dr. theol. Michael Neiiendam, men denne var resultatløs. Kort herefter blev det offentliggjort, at Prins og Prinsesse Erik ønskede skilsmisse, og samlet havde anmodet kongen om annullering. På tidspunktet for offentliggørelsen havde Prinsesse Erik i en ukendt tidsperiode opholdt sig hos sine forældre i Ottawa, og i en længere periode forud for meddelelsen, havde parret levet adskilt (hun på Bjergbygaard, han i en lejlighed i Stockholmsgade i København). Deres to børn, komtesse Alexandra på 8 og grev Christian på 2, boede hos moderen. I en forudgående periode hvor skilsmisseforhandlinger pågik, var hendes canadiske mor, enken Frances Alberta Hunsicker, rejst til Danmark for at støtte sin datter.

Booth stod til at miste sin skattefrihed ved skilsmissen, og indledningsvist blev det meddelt at hun agtede at fraflytte til Amerika. Hun meddelte dog senere, at hun ville blive i Danmark for at opdrage sine børn her. Skilsmisseforhandlingerne var vanskeliggjort af en række uafklarede spørgsmål om bl.a. økonomi, herunder at Booth havde medbragt en anseelig formue i ægteskabet, fællesbørnene og bopæl efter opløsningen. De to separerede officielt den 30. juni 1935.

I henhold til kongelovens artikel 25, var og er kongelige prinser og prinsesser ikke underlagt de almindelige domstole. Derfor har den danske monark blandt andet en ret vidtgående og ensidig kompetence i separations- og skilsmissespørgsmål. I 1935 fastlagde Christian 10. således sagsbehandlingsformen for separationen mellem prins Erik og Lois Frances Booth. Kongen besluttede egenhændigt at nedsætte en kommission af tre højesteretsdommere til at behandle ansøgningen, men bevarede den endelige afgørelse hos sig selv og underskrev separationen i Justitsministeriet. Disse forhandlinger pågik i en del tid, og først den 12. februar 1937 blev ægteskabet formelt ophævet af Christian 10. I meddelelsen fremgik det bl.a., at "Kongen efter Parternes derom indgivne Andragende [...] ved kongelig Bevilling [har] ophævet Ægteskabet mellem Hans Højhed Prins Erik og Gemalinde", samt endvidere, at "Prins Eriks hidtidige Gemalinde [ophører] at være medlem af Kongehuset og mister som Følge heraf Retten til Prædikaterne Højhed, Prinsesse og Grevinde af Rosenborg". Børnenes titel forblev uændret, jf. resolution af 21. december 1923.

Arbejderbladet kritiserede bl.a., at kongen fratog Booth hendes titulatur. Som følge af skilsmissen frafaldt hendes skattefrihed og fordi hun begyndte at betale indkomstsskat var hun i 1938 årsag til, at Stigs Bjergby Sogneråds ligningsprocent gik ned fra hele 4,65 til 3,46.

Ægteskab med Thorkild Juelsberg

Omtrent et halvt år efter opløsningen af ægteskabet, ægtede Booth sig med sin danske privatsekretær på Bjergbygård, Gunnar Thorkild Juelsberg (født i 1904), oprindeligt bryggeriuddannet og en søn af postmester Petersen. De to havde angiveligt mødt hinanden i marts 1934 på en tennisbane i København. Juelsberg var en dygtig tennisspiller, samt en god svømmer og pianist. Da han mødte prinsessen, var han arbejdsløs og skulle til at rejse til Amerika. Pressen angav i starten af juli 1937, at brylluppet skulle stå i Paris inden for få dage, mens The Times senere samme måned noterede, at vielsen havde fundet sted i Zürich den 26. juli 1937.

Børn og efterkommere

Prins og Prinsesse Erik fik to børn:

Sygdom, død og begravelse

I september 1924 blev hun alvorlig syg af en blodforgiftning, som lægerne mente stammede fra en syg tand. Mod slutningen af sit liv havde Booth i længere tid lidet af en sygdom, og i november 1940 blussede den op igen. Under krigen flyttede hun sammen med sin mand hr. Juelsberg til Veksellerer Herbert B. Møllers Villa, Kildegaardsvej 31 i Gentofte pr. Hellerup, for at være tættere på lægerne, der forestod hendes nødvendige behandling. Sygdommen intensiverede markant i starten af 1941.

Booth døde 26. februar 1941, 43 år gammel, i villaen i Gentofte. Som følge af den tyske besættelse blev dødsfaldet meddelt via. konsulære forbindelser til Ottawa via hendes bror, oberst J. R. Booth. meddelelsen anfører bl.a., at moderen i Los Angeles allerede i november 1940 havde fået besked (via svenske kilder) om, at datteren var alvorligt syg.

Hun blev bisat fra Bispebjerg Krematorium den 28. februar 1941. Efter krigen blev hendes jordiske rester, efter eget ønske, flyttet til Beechwood Cemetery i Ottawa, hvor hun blev begravet ved siden af sin far.

Efter hendes død solgte dødsboets eksekutorer gården til baron Frits Løvenskiold, der kun i fire år var ejer.

Karakter

Hun blev karakteriseret som "livlig" og "temperamentsfuld". Prinsesse Erik følte sig åbenbart aldrig helt tilpas i sit nye hjemland. Hun blev beskrevet som en modsætning til hendes svigerinde, Prinsesse Viggo, der langt hyppigere havde vist sig ved offentlige lejligheder. I et helt år op til skilsmissen var hun overhoved ikke set offentligt. Hun deltog generelt ikke ofte i den kongelige slægts intime samvær. Hun udtalte i 1926, at hun "foretrak det simple Liv paa Landet fremfor det konventionelle Selskabsliv".

Hun fik undervisning i banjo under professor Alberto Bracony. Hun var særdeles interesseret i kunst, særligt skulpturer, og var i en årrække i lære under Elna Borch, ligesom hun åbnede et atelier på sit gods dedikeret til billedhuggerkunsten. Prinsesse Erik var især kendt af teatrenes premierpublikum, og "de bedre" velgørenhedsbasarers publikum, som Social-Demokraten beskrev det.

Hendes liv, især senere liv, var præget af længere udlandsrejser og ophold hos sin mor i Canada, og siden i Pasadena, Californien, hvor moren købte et gods.

Titler, prædikater og heraldik

Titler og prædikater

Efter sin skilsmisse oplyste hun, at hun agtede at ændre sit navn således, at hun optog sit oprindelige fornavn François som sit efternavn, og ville bære navnet Frances Lois François. Hun nåede dog at indgå andet ægteskab før dette fik effekt.

Heraldik


Referencer

  1. 1 2 "Inflation calculator". www.dst.dk (engelsk). Hentet 2026-02-08.
  2. 1 2 "Standsmæssigt". Østsjællands Folkeblad. 16. februar 1924. Hentet 8. februar 2026.
  3. 1 2 Bisgaard, Lars; Jensen, Mogens Kragsig, red. (2015). "Af Rosenborg". Danmarks adels aarbog 2012-2014 (PDF). Vol. 100. Odense: Syddansk Universitetsforlag & Dansk Adelsforening. s. 716. ISBN 9788776748449. ISSN 0084-9561.
  4. 1 2 Jamie Benidickson (2003). "Booth, John Rudolphus". biographi.ca. Dictionary of Canadian Biography, vol. 15, University of Toronto/Université Laval. Hentet 8. februar 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ↑ Deachman, Bruce (17. juli 2017). "The Capital Builders: J.R. Booth, 'monarch of the Upper Ottawa'". Ottawa Citizen.
  6. ↑ "Skilsmisse i Kongefamilien". Ærø Venstreblad. 16. november 1934. Hentet 8. februar 2026.
  7. ↑ Bramsen, bd. 2, p. 248.
  8. 1 2 "Prins og Prinsesse Erik vil skilles". Ribe Stiftstidende. 16. november 1934. Hentet 8. februar 2026.
  9. 1 2 3 4 5 6 7 8 James Powell (13. december 2014). "Frances Lois Booth: Ill-Starred Royal Romance". todayinottawashistory.wordpress.com. Today in Ottawa's History. Arkiveret fra originalen 16. januar 2026. Hentet 8. februar 2026.
  10. 1 2 "PRINCE ERIK DEAD IN DENMARK AT 59; Cousin of King Christian Gave Up Rights of Succession When He Wed Canadian in 1924". The New York Times. 12. september 1950. Hentet 8. februar 2026.
  11. 1 2 3 "Prinseforlovelserne: Hvad Amerikanerne siger?". Bornholms Avis. 31. januar 1924. Hentet 8. februar 2026.
  12. 1 2 "Prins Erik af Danmark forlover sig". Dagbladet Holstebro-Struer. 1. januar 1924. Hentet 8. februar 2026.
  13. 1 2 "Prins Erik forlovet". Ringsted Folketidende. 27. december 1923. Hentet 8. februar 2026.
  14. 1 2 3 4 5 6 7 8 Skip. (1. marts 1941). "Fru Thorkild Juelsberg tidligere Prinsesse Erik, er død". Nationaltidende. Hentet 8. februar 2026.
  15. ↑ "De to nye Grevinder af Rosenborg: De amerikanske dollar-prinsesser, der bliver danske prinsesser". Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger. 12. januar 1924. Hentet 8. februar 2026.
  16. ↑ Hørluck, Nanna (2011). "Slægten Vind" (PDF). Tidsskrift for Dansk Slægtsgårdsforening. 67 (412): 12.
  17. 1 2 3 4 5 6 "Prins og Prinsesse Erik vil skilles". Viborg Stifts-Tidende. 16. november 1934. Hentet 8. februar 2026.
  18. 1 2 3 4 Red. "All Saints – Our History". allsaintsottawa.ca. Hentet 8. februar 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  19. ↑ A. Th. (1. marts 1924). "Da der var Prinsebryllup i Ottawa". Svendborg Avis. Hentet 8. februar 2026.
  20. ↑ Rajo. (11. februar 1924). "Prins Erik holder i dag bryllup med Miss Lois Booth". København. Hentet 8. februar 2026.
  21. ↑ François Bregha (9. marts 2020). "All Saints Church, Sandy Hill, Prime Ministers' Row & Their Vital Role in Ottawa's History". historicalsocietyottawa.ca. Historical Society of Ottawa. Hentet 8. februar 2026. [...] in 1924, on “an ideal Canadian winter day”, Canada’s only Royal Wedding at which Prince Erik of Denmark married J. R. Booth’s granddaughter Lois. The wedding drew a huge crowd, estimated at over 10,000 souls, among them four Prime ministers, past, sitting and yet to be [...]{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  22. 1 2 3 4 5 "Death Claims Ottawa Woman, Former Wife of Danish Prince". Canadian Press (engelsk). 26. februar 1941.
  23. ↑ "Til Europa". Frederiksborg Amts Avis. 17. februar 1924. Hentet 8. februar 2026.
  24. ↑ "Prins og Prinsesse Erik i Menton". Berlingske. 20. marts 1924. Hentet 8. februar 2026.
  25. ↑ "Prins og Prinsesse Erik besøger Englands kongepar". Lolland-Falsters Stifts-Tidende. 11. marts 1924. Hentet 8. februar 2026.
  26. ↑ "Prins Valdemar og Prins og Prinsesse Erik kom hertil igaar". Berlingske Tidende. 21. april 1924. Hentet 8. februar 2026.
  27. 1 2 3 4 5 6 7 "En kvindeskæbne er afsluttet". Horsens Avis. 1. marts 1941. Hentet 8. februar 2026.
  28. ↑ "I Kongelogen". Østsjællands Folkeblad. 27. april 1924. Hentet 8. februar 2026.
  29. ↑ "Prins og Prinsesse Eriks rejse". København. 27. april 1924. Hentet 8. februar 2026.
  30. ↑ "Prins og Prinsesse Erik". Aftenbladet. 22. maj 1924. Hentet 8. februar 2026.
  31. 1 2 "Prins Erik Hønseri". Århus Stiftstidende. 23. juli 1924. Hentet 8. februar 2026.
  32. 1 2 3 "Princess Erik plans to marry secretary; Former Lois Booth, a Canadian Heiress, to Be Wed in Paris to Thorkild Juelsberg". The New York Times, Archives. Special Cable. 8. juli 1937. Hentet 8. februar 2026.
  33. ↑ "Prins Erik hvide Høns". Vejle Amts Folkeblad. 8. december 1924. Hentet 8. februar 2026.
  34. ↑ "Vil Prins Erik bosætte sig i Danmark?". København (dagblad). 23. november 1927. Hentet 8. februar 2026.
  35. ↑ "Prinsesse Erik rejser". Morgenbladet. 7. januar 1929. Hentet 8. februar 2026.
  36. ↑ "Den nye amerikanske Gesandt". Morgenbladet. 15. april 1930. Hentet 8. februar 2026.
  37. ↑ "Prinsesse Erik arver over 7 mio. kr". Nationaltidende. 27. oktober 1930. Hentet 8. februar 2026.
  38. 1 2 "Kong Edward til Danmark?". Social-Demokraten. 11. december 1936. Hentet 8. februar 2026.
  39. ↑ "Bjergbygaard, ca. 1931". arkiv.dk. Holbæk Arkiverne. Hentet 8. februar 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  40. ↑ "Prins og Prinsesse Erik". Dagens Nyheder. 31. marts 1934. Hentet 8. februar 2026.
  41. ↑ "DANISH ROYALTY IN CRASH.; Prince and Princess Erik, Formerly Lois Booth, Unhurt in Auto". The New York Times, Archives. Special Cable. 26. maj 1931. Hentet 8. februar 2026.
  42. ↑ Henrik (24. august 1931). "Kongeloven: Enevældens Grundloven i vore Dages Lys". Social-Demokraten. Hentet 15. januar 2026 – via Mediestream.
  43. ↑ "Prins og Prinsesse Erik holder Jul i Danmark". Thisted Amtsavis. 19. november 1925. Hentet 8. februar 2026.
  44. ↑ "Julen i Det gule Palæ". Nationaltidende. 20. december 1925. Hentet 8. februar 2026.
  45. ↑ "Prinsesse Eriks Bedstefader død". Middelfart Avis. 11. december 1925. Hentet 8. februar 2026.
  46. ↑ "Kronprins Frederik og Prins Knud rejser til Italien i en Maaned". Nationaltidende. 22. januar 1926. Hentet 8. februar 2026.
  47. ↑ "Kronprins Frederik og Prins Knud rejst til Rom". København. 23. januar 1926. Hentet 8. februar 2026.
  48. ↑ "Til Rom". Nationaltidende. 30. oktober 1927. Hentet 8. februar 2026.
  49. ↑ "Prins og Prinsesse Erik". Nationaltidende. 14. november 1927. Hentet 8. februar 2026.
  50. ↑ "Prins og Prinsesse Erik i Triest". Isefjordsposten. 19. december 1931. Hentet 8. februar 2026.
  51. ↑ "Norges Konge paa Besøg i København". Roskilde Avis. 7. juni 1928. Hentet 8. februar 2026.
  52. ↑ Direktør Arthur Fang. "Enkekejserinde Dagmars Bisættelse". tidsskrift.dk. s. 398. Hentet 8. februar 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  53. ↑ "Bjergbygaard til Salg". Kallundborg Avis. 16. oktober 1940. Hentet 8. februar 2026.
  54. ↑ "Kong Alfons i København". Herning Avis. 11. august 1931. Hentet 8. februar 2026.
  55. ↑ "Da Eks Kongen tog afsked". Dagens Nyheder. 12. august 1931. Hentet 8. februar 2026.
  56. ↑ "Siams Kongepar i København". Thisted Amtsavis. 25. juni 1934. Hentet 8. februar 2026.
  57. ↑ "Prinseparret, der skal skilles". Ærø Venstreblad. 17. november 1934. Hentet 8. februar 2026.
  58. ↑ "Prinsesse Erik bliver paa Bierabygaard". Aftenbladet. 14. december 1934. Hentet 8. februar 2026.
  59. ↑ Krieger, A.; Petersen, F. V. (1936). Bille-Hansen, A. C.; Holck, Harald (red.). Kongelig Dansk Hof-og Statskalender: Statshåndbog for Kongeriget Danmark. København: Statsministeriet. s. 13.
  60. ↑ Pedersen, Annelise (8. november 2004). "Fogh greb ind i skilsmisse-drama". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 15. januar 2026. Hentet 15. januar 2026.
  61. ↑ "Prins Eriks ægteskab opløst". Nationaltidende. 16. februar 1937. Hentet 8. februar 2026.
  62. ↑ "Ud af lemmen". Arbejderbladet. 20. februar 1937. Hentet 8. februar 2026.
  63. ↑ "God Skatteyder". Viborg Stifts-Tidende. 15. marts 1938. Hentet 8. februar 2026.
  64. 1 2 "Ex-Princess to wed her secretary". Pinang Gazette and Straits Chronicle. 17. juli 1937. s. 5. Hentet 8. februar 2026.
  65. ↑ "Milestones, Jul. 26, 1937". The Times. 26. juli 1937. Arkiveret fra originalen 14. august 2025. Hentet 8. februar 2026.
  66. ↑ "Ex-Princess Erik believed married". The Montreal Gazette. 9. juli 1937.
  67. ↑ McNaughton 1973, s. 188.
  68. 1 2 Bisgaard, Lars; Jensen, Mogens Kragsig, red. (2015). "Af Rosenborg". Danmarks adels aarbog 2012-2014 (PDF). Vol. 100. Odense: Syddansk Universitetsforlag & Dansk Adelsforening. s. 724. ISBN 9788776748449. ISSN 0084-9561.
  69. ↑ "Prinsesse Erik alvorligt syg". Næstved Tidende. 4. september 1924. Hentet 8. februar 2026.
  70. ↑ Roussell, Aage, red. (1964). Danske Slotte og Herregårde (PDF). Vol. 3: Nordvestsjælland (2. udgave). København: Hassings Forlag. s. 76.
  71. ↑ "Prins Eriks Høns". Fredericia Dagblad. 24. marts 1926. Hentet 8. februar 2026.
  72. ↑ "Prinsesse Erik". Randers Dagblad. 13. maj 1930. Hentet 8. februar 2026.
  73. ↑ "Prinsesse Erik som Kunstnerinde". Roskilde Avis. 14. august 1936. Hentet 8. februar 2026.
  74. ↑ "Prins og Prinsesse Erik skal skilles". Social-Demokraten. 16. november 1934. Hentet 8. februar 2026.
  75. ↑ "Sklismissen i Kongehuset". Aftenbladet. 16. november 1934. Hentet 8. februar 2026.
  76. ↑ "Madame François". Nationaltidende. 20. februar 1937. Hentet 8. februar 2026.

Litteratur