Alain Aspect

Alain Aspect
3. maj 2016
Personlig information
FødtAlain Jean Aspect Rediger på Wikidata
15. juni 1947 (79 år)
Agen, Frankrig Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
FarJean Aspect Rediger på Wikidata
MorDenise Aspect Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAnnie Aspect Rediger på Wikidata
BørnSéverine Aspect,
Laurent Aspect Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversité Paris-Sud (til 1983),
École normale supérieure de Cachan Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 2015),
Académie française (fra 2025),
Académie des sciences (fra 2001),
National Academy of Sciences (fra 2008),
Académie des technologies med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, fysiker Rediger på Wikidata
FagområdeKvantefysik Rediger på Wikidata
Faglig interesseFysik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverCollège de France (1985-1992), École normale supérieure de Cachan (1974-1985), CNRS (1992-2012), CNRS Délégation Île-de-France Sud (1985-2012), Institut d'optique (fra 2012) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFrederic Ives-medaljen (2013),
CNRS guldmedalje (2005),
Nobelprisen i fysik (2022),
Balzanpris (2013),
Niels Bohr-medaljen (2013) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Alain Aspects hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alain Aspect (født 15. juni 1947 i Agen) er en fransk fysiker, som har udført eksperimenter, der er centrale for forståelse af kvantemekanikken. Han modtog, sammen med amerikanske John F. Clauser og østrigske Anton Zeilinger, Nobelprisen i fysik 2022 for sit arbejde.

Forskning

I 1982 gennemførte Alain Aspect, i samarbejde med Jean Dalibard og Gérard Roger, en eksperimentel test af Bells ulighed og dermed af EPR-paradokset. Se "Bell test eksperimenter". Deres forsøg er kendt som Aspect-forsøgene. Bohrs påviste fænomen kaldes for kvantefysisk sammenfiltring, og Einstein kaldte det formodede fænomen for en Spooky (spøgelsesagtig) kvantemekanisk forbindelse.

Kvantefysisk sammenfiltring har set ud som om, at de brød med vores forestillinger om årsag og virkning, og fra ca. 1995-2005 eller længere har der været mange diskussioner og praktiske eksperimenter, som skulle påvise eller afkræfte signaloverførsel med overlyshastighed via kvantefysisk sammenfiltring. Så Aspect-eksperimentets resultat lavede virkelig røre i det globale fysikermiljø, og der er stadig mange ting der mangler at blive afklaret.

Aspect-forsøgene er derfor af fundamental betydning ikke blot for fysikken, men for menneskets forståelse af hvordan verden overhovedet er skruet sammen, det vil sige for filosofien. Mange fysikere har forsøgt at forklare kvantefysisk sammenfiltring ud fra en deterministisk synsvinkel for at rydde Bohrs kvantemekaniske sandsynligheder af vejen, men det har ikke villet.

7. oktober 2013 modtog Alain Aspect Ingeniørforeningens Niels Bohr Medalje, hovedsagelig for sin test af Bells ulighed.