| Manne Siegbahn | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Karl Manne Georg Siegbahn 3. december 1886 Örebro Nikolai församling, Sverige |
| Død | 24. september 1978 (91 år) Engelbrekts kirkesogn, Sverige |
| Gravsted | Engelbrektskyrkans kolumbarium |
| Ægtefælle | Karin Högbom (fra 1914) |
| Børn | Kai Siegbahn, Bo Siegbahn |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Lunds Universitet, Norra Real |
| Medlem af | Royal Society (fra 1954), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, Kungliga Krigsvetenskapsakademien med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
| Fagområde | Fysik |
| Faglig interesse | Fysik |
| Deltog i | Tredje Congrés Solvay |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet (fra 1922), Lunds Universitet |
| Kendte værker | Röntgenspektroskopi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Björkénska priset (1923), æresdoktor ved Sorbonne (1952), Foreign Member of the Royal Society (1954), Rumfordmedaljen (1940), Nobelprisen i fysik (1924) med flere |
| Information med symbolet | |
| Nobelprisen i fysik 1924 |
Karl Manne Georg Siegbahn (født 3. december 1886 i Örebro, død 26. september 1978 i Stockholm) var en svensk fysiker.
Han var professor i eksperimentel fysik ved Lunds Universitet fra 1920, professor ved Uppsala Universitet fra 1923.
I 1924 blev Manne Siegbahn tildelt Nobelprisen i fysik for sine "opdagelser og forskning inden for røntgenstråle-spektroskopi". Modtagelsen af prisen skete det efterfølgende år. Manne Siegbahn var forælder til Kai Siegbahn, der endvidere også modtog Nobelprisen i fysik år 1981.