For alternative betydninger, se Wien (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wien)
 Wilhelm Wien | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien  13. januar 1864 Parusnoje, Kaliningrad oblast, Rusland |
| Død | 30. august 1928 (64 år) München, Bayern, Tyskland |
| Gravsted | Waldfriedhof München-Großhadern |
| Bopæl | Tyskland |
| Ægtefælle | Luise Mehler |
| Barn | Karl Wien |
| Familie | Max Mehler (svoger), Max Wien (fætter) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen (1882-1883), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1883-1886, 1890-1892), Altstädtisches Gymnasium (til 1882) |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Det Preussiske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker |
| Fagområde | Stråling, fysik, varme |
| Faglig interesse | Fysik |
| Deltog i | Første Congrés Solvay |
| Arbejdsgiver | Julius Maximilians Universitet Würzburg (1900-1920), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1892-1896), RWTH Aachen (1896-1899), Justus-Liebig-Universität Gießen (1899-1900), Ludwig-Maximilians-Universität München (1920-1926) |
| Arbejdssted | Aachen, München, Preussen |
| Kendte værker | Massespektrometer, Wiens strålingslov, Wiens forskydningslov |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ehrenmitglied des Physikalischen Vereins (1901), Nobelprisen i fysik (1911), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1925), Guthrie-forelæsning (1925) |
| Nobelpris |  Fysik 1911 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien (født 13. januar 1864, død 30. august 1928) var en tysk fysiker, som i 1893 brugte teorier om varme og elektromagnetisme til at formulere Wiens forskydningslov, som relaterer maksimumemissionen for et sortlegeme til dets temperatur.
Wien studerede både i Berlin, Göttingen og Heidelberg og fik sit "doktorat" (svarende til vore dages ph.d.) i 1886 og sin "habilitation" (svarende til doktorgraden) i 1892. I første omgang studerede han lysdiffraktion, men han vendte senere interessen mod både termodynamik, hydrodynamik og elektromagnetisk stråling. Han fik senere stillinger i Aachen, Giessen og Würzberg, inden han i 1920 fik en topstilling inden for eksperimentel fysik i München, hvor han døde otte år senere. Wien fik Nobelprisen i fysik i 1911.
