Aristokrati

Aristokrati (af græsk aristokratía, »de bedstes styre«) betegner dels en styreform, hvor den politiske magt udøves af en mindre gruppe, der anses for særligt kvalificeret, dels en privilegeret samfundsgruppe, især en historisk adelig overklasse. I den klassiske politiske teori var aristokrati et ideal om, at de bedst egnede skulle styre til fællesskabets bedste. I historisk sprogbrug betegner ordet derimod ofte en elite, hvis magt og sociale position bygger på arv, jordejendom, rigdom eller privilegier.

Aristokrati må ikke forveksles med oligarki, der i bred forstand betegner et fåmandsstyre. Hos Aristoteles var forskellen især styrets formål: aristokratiet tilstræbte det fælles bedste, mens oligarkiet tjente magthavernes egne interesser.

Begreb og politisk teori

Aristoteles skelnede mellem aristokrati, hvor de få regerer til fællesskabets bedste, og oligarki, hvor de regerer til egen fordel.

Ordet stammer fra oldgræsk ἄριστος (áristos, »bedst«) og κράτος (krátos, »magt« eller »styre«). Betydningen »de bedste« siger ikke i sig selv, hvem der har ret til at afgøre, hvad der tæller som særlige kvalifikationer. I forskellige historiske sammenhænge er herkomst, ejendom, militær dygtighed og andre egenskaber blevet forbundet med aristokratisk status.

I Staten beskrev Platon et ideal, hvor de filosofisk uddannede og særligt udvalgte vogtere skulle lede bystaten. Hans ideal om filosofherskere er beslægtet med tanken om de bedst kvalificeredes styre, men er ikke identisk med aristokrati som historisk adelsstyre.

I Politikken skelnede Aristoteles mellem styre ved én, nogle få eller mange, og mellem styre til almenvellets fordel og styre i herskernes egen interesse. Aristokrati var i denne inddeling den gode form for fåmandsstyre; den tilsvarende afvigende form var oligarki. Klassifikationen er en del af Aristoteles' politiske teori og er ikke en neutral målestok, som uden videre kan anvendes på alle historiske stater.

Historisk udvikling

Antikken

I flere græske bystater var de politiske rettigheder i perioder koncentreret hos bestemte familier eller grupper af jordejere. Sparta havde en blandet forfatning med to konger, en borgerforsamling, fem eforer og et ældreråd (gerusia). Ældrerådet bestod af de to konger og 28 mænd over 60 år. Medlemmerne blev i praksis rekrutteret fra fremtrædende familier, og hvervet var livsvarigt.

Middelalderen og den tidlige moderne tid

Henry Howard, 6. hertug af Norfolk (1628–1684), tilhørte det engelske arvelige aristokrati.

I middelalderens Europa udgjorde adelen en privilegeret samfundsgruppe, der blandt andet kunne basere sin indflydelse på jordbesiddelse, militære funktioner og politiske rettigheder. Aristokratiets sammensætning og forhold til kongemagten varierede mellem områder og perioder. Derfor kan middelalderens adel ikke uden videre sidestilles med aristokrati som en selvstændig styreform.

Byaristokratier

I nogle europæiske byrepublikker var den politiske magt samlet hos et begrænset antal familier, ofte betegnet som et patriciat. Republikken Venedig er et eksempel. Gennem en række forfatningsændringer fra 1297 til 1323, samlet betegnet Serrata, blev adgangen til republikkens store råd gradvist begrænset til bestemte familier. I 1319 blev den hidtidige fremgangsmåde for optagelse af nye medlemmer afskaffet, og i 1323 blev medlemskab udtrykkeligt gjort arveligt.

Aristokratiets politiske tilbagegang

De europæiske aristokratier mistede over tid en række af deres formelle privilegier og politiske særrettigheder. Under den franske revolution blev adelens privilegier angrebet og ophævet, selv om adelsgrupper senere genvandt dele af deres sociale position. I det 19. og 20. århundrede svækkede forfatningsændringer, udvidet valgret og økonomiske forandringer gradvist aristokratiets politiske forrang. Forløbet var forskelligt fra land til land, og en del adelige familier bevarede social og økonomisk indflydelse efter tabet af deres formelle politiske privilegier.

Moderne anvendelse

Joshua Reynolds’ maleri The Ladies Waldegrave (1780) viser tre kvinder fra en britisk adelsfamilie.

I moderne historisk og sociologisk sprogbrug anvendes aristokrati ofte om en traditionel overklasse snarere end om en formelt anerkendt styreform. Ordet kan også bruges i overført betydning om andre indflydelsesrige elitegrupper. Sådanne anvendelser må adskilles fra den klassiske forestilling om de bedst kvalificeredes styre.

Se også

Kilder

  1. 1 2 3 Fred D. Miller Jr. "Aristotle's Political Theory" (engelsk). Stanford Encyclopedia of Philosophy. afsnit 3, Constitutional Theory.
  2. 1 2 3 Ellis Wasson (2006). Aristocracy and the Modern World. Palgrave Macmillan. ISBN 9781403940735.
  3. ↑ "Plato's Ethics: An Overview" (engelsk). Stanford Encyclopedia of Philosophy. afsnittene om Staten (bog V–VII).
  4. ↑ Stephen Hodkinson (22. december 2015). "Gerousia" (engelsk). Oxford Classical Dictionary. doi:10.1093/acrefore/9780199381135.013.2832.
  5. ↑ Robert Stacey (1999). "Nobles and knights". I David Abulafia (red.). The New Cambridge Medieval History. Vol. 5. Cambridge University Press. s. 11-25. doi:10.1017/CHOL9780521362894.003.
  6. ↑ Diego Puga og Daniel Trefler (2014). "International Trade and Institutional Change: Medieval Venice's Response to Globalization". The Quarterly Journal of Economics. 129 (2): 753-821. doi:10.1093/qje/qju006.
  7. ↑ William Doyle (2009). Aristocracy and its Enemies in the Age of Revolution. Oxford University Press. ISBN 9780199559855.
  8. ↑ William Doyle (2010). "Aristocracy eclipsed". Aristocracy: A Very Short Introduction. Oxford University Press. ISBN 9780199206780.

Litteratur

Eksterne henvisninger