 John M. Martinis | |
|---|---|
2025 | |
| Personlig information | |
| Født | 13. juli 1958 (68 år)  Los Angeles, Californien, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of California, Berkeley (til 1985) |
| Beskæftigelse | Fysiker |
| Fagområde | Kvantedatabehandling |
| Arbejdsgiver | Quantum Artificial Intelligence Lab (2014-2020), National Institute of Standards and Technology (til 2004), University of California, Santa Barbara (2004-2014), Commissariat à l'Energie atomique et aux énergies alternatives |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | John Stewart Bell Prize (2021), Fritz London Memorial Prize (2014), Nobelprisen i fysik (2025), Medlem af American Physical Society, Nature's 10 (2019) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i fysik 2025 |
| Eksterne henvisninger | |
| John M. Martinis' hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
John Matthew Martinis (født 1958) er en amerikansk fysiker og professor i fysik ved University of California, Santa Barbara.
Han ledede et team, der udviklede en superledende kvantecomputer hos Google Quantum AI Lab, et samarbejde mellem UC Santa Barbara og Google. Med Sycamore-processoren hævdede de i 2019 at have demonstreret den første evidens for kvanteoverlegenhed.
Han delte Nobelprisen i fysik i 2025 med John Clarke og Michel Devoret for deres fælles arbejde med makroskopiske kvantefænomener i superledere.
