Grand Metropolitan

1934 til 1970’erne

Virksomheden begyndte i 1934 som et hotelselskab ved navn MRMA Ltd (en forkortelse for Mount Royal Metropolitan Association). Grand Hotels (Mayfair) Ltd, et selskab grundlagt efter anden verdenskrig af Maxwell Joseph, fusionerede med MRMA i 1957, og det samlede selskab voksede hurtigt under Josephs ledelse. Det blev første gang noteret på London Stock Exchange i 1961 og skiftede navn til Grand Metropolitan Hotels Ltd i 1962.

Selskabet diversificerede til catering ved opkøbet af Bateman Catering i 1967 og derefter Midland Catering i 1968. Herefter købte det Express Dairies i 1969, restaurantkæden Berni Inn, samt Mecca-bingohallerne i 1970.

Dernæst fulgte indtræden i bryggeribranchen, da selskabet i 1972 købte Truman, Hanbury, Buxton & Co. og Watney Mann. Sidstnævntes datterselskab International Distillers & Vintners ejede Justerini & Brooks, Baileys Irish Cream, Gilbey’s gin, Piat-vin samt Croft sherry- og portvinsmærkerne, samt de europæiske og Commonwealth-rettigheder til Smirnoff vodka. I 1973 ændrede selskabet navn til Grand Metropolitan.

Fra 1980’erne og frem

Virksomheden mislykkedes i 1980 med at opkøbe Coral-bookmakerkæden fra Joe Coral for at udvide sine betting- og spilaktiviteter, men lykkedes med at overtage Liggett Group, et amerikansk tobaks- og drikkevareselskab. I 1981 købte det Warner Holidays og Intercontinental Hotels Corporation.

I 1986 solgte selskabet Liggett Group til Bennett S. LeBow.

I 1987 opkøbte det Heublein vine og spiritus fra RJR Nabisco, hvilket gjorde det til en af verdens største producenter af vin og spiritus og gav det ejerskab af Smirnoff-mærket. Samme år trak selskabet sig ud af cateringbranchen ved at afhænde divisionen gennem et management buyout, hvorved Compass Group blev dannet. I februar 1988 blev 386 pubber i London, Home Counties (counties omkring London) og East Anglia solgt til Brent Walker; 210 pubber i nord og Midlands gik til Heron International, og 105 pubber i Sydøstengland gik til Gibbs Mew. Intercontinental Hotels blev solgt til den japanske Saison Group.

Disse frasalg finansierede udvidelsen af kerneaktiviteterne inden for betting ved opkøbet af William Hill. Selskabet trådte også ind i fastfoodindustrien ved opkøbet af Pillsbury Company og dermed Burger King-kæden i 1988. Samme år købte det også Wimpy-kæden og fusionerede den med Burger King. Det fortsatte med at afhænde ikke-kerneaktiviteter, herunder bryggerierne Samuel Webster's i 1990 og Ushers of Trowbridge i 1991.

Salg og fusion til Diageo

I marts 1991 blev de resterende bryggerier solgt til Courage (senere solgt af Foster’s til Scottish & Newcastle) i en aftale, der samlede 8.450 pubber i det fællesejede selskab Inntrepreneur Estates Company. Inntrepreneur skulle have 4.350 tied pubs, da Beer Orders trådte i kraft, hvilket førte til salg af mange pubber og færre lejemål uden binding.

I september 1993 blev 1.654 Chef & Brewer-pubber solgt til Scottish & Newcastle (senere opkøbt af Heineken). 1.750 pubber blev i 1995 solgt for £254 mio. til Nomura som Phoenix Inns i en af de første securitiseringsaftaler, og i maj 1996 blev yderligere 1.410 pubber overført til Spring Inns med henblik på et lignende salg. Til sidst blev både Inntrepreneur og Spring solgt til Nomura for £1,2 mia. i september 1997 for at bane vejen for Guinness-aftalen, hvilket efterlod Nomura med 4.400 pubber.

De oprettede Unique Pub Co til de 2.600 pubber, der havde underskrevet den kontroversielle SupplyLine-aftale; de resterende 1.100 Voyager-pubber var uden binding eller under afvikling. Efterfølgende frasalg samt opkøb, herunder Inn Partnership (1.241 pubber) fra Greenall Whitley i 1998 og 988 mindre Bass-pubber i 2001, førte til, at resterne af Grand Metropolitans pubportefølje blev en del af Enterprise Inns i 2002.

Grand Metropolitan fusionerede med Guinness plc i 1997 og dannede Diageo.