| Coleburn | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Grundlagt | 1897 |
| Information med symbolet | |
Coleburn er et speyside single malt skotsk whisky-destilleri i Longmorn, Elgin i Skotland, der oprindeligt eksisterede fra 1897 til 1985, og som annonceret genåbnet i 2024.
Destilleriet blev grundlagt i 1897 af John Robertson & Son.
I 1915 blev det solgt til Clynelish Distillery Company, som var ejet af John Risk, John Walker & Sons og DCL.
I 1985 blev Coleburn-destilleriet lukket og sat i dvale.
I 1986 blev DCL opkøbt af Guinness. I 1987 blev selskabet omdøbt til United Distillers. I 1997 fusionerede Guinness med Grand Metropolitan og dannede Diageo, som dermed blev ejer af Coleburn-destilleriet.
I 2004 blev destilleriets bygninger solgt til D&M Winchester med planer om at omdanne destilleriets område til et whiskyresort.
I 2014 blev Coleburns traditionelle lagerbygninger udlejet til Aceo, ejeren af den uafhængige aftapper Murray McDavid, som også havde planer om at genstarte whiskyproduktionen på stedet.
I 2024 annoncerede D&M Winchester, at Coleburn Distillerys bistro vil åbne senere på året, samtidig med planer om på længere sigt at genstarte whiskyproduktionen.
I august 2025 annoncerede D&M Winchester, at Coleburn Distillery vil genåbne i 2027, med master distiller Keith Cruickshank og Organic Architects som ledende aktører i projektet. Coleburn bliver nu genetableret som et fuldt operationelt anlæg med et nyt destilleri og en besøgsbistro i første fase af udviklingen. Destilleriet vil blive kendt som “The Distillery at Coleburn”. Planerne omfatter blandt andet en mash tun med en kapacitet på to ton samt en indledende årlig produktion på omkring 100.000 liter alkohol. Projektet fokuserer på lokalsamfund, kultur og turisme ved at skabe arbejdspladser, bevare Speysides whiskytradition.